Smail, D. (1994): Community Psychology and Politics. In Journal of Community and Applied Social Psychology, vol. 42, 3-10

Vi må være opmærksomme på vores egen politiske dagsorden inden vi proklamere hvad, der er godt for alle andre og tilbyder os selv som sociale ingeniører.

Community psykologi er ikke kommet nær at opnå det de gerne ville og det er især det terapeutiske aspekt, som Smail finder mest tvivlsomt. Dette er fordi de er i farer for at begå den fejl at tro at de automatisk ved, hvad der er smertefuldt for folk og også nærmest automatisk gør det muligt at komme med en slags kur.

Det som communitypsykologi kan bidrage med er at give en analyse af psykologiske lidelser i forhold til miljømæssige påvirkninger mennesker pålægges og omfanget af menneskers muligheder for at ændre på sådanne påvirkninger.

Psykologien har undgået den sociale (og brutale) kontrol, som psykiatrien er kendt for. Men alligevel er der tendens til at indtage en moralsk position overfor klienter/brugere. Ved ikke at indse deres egne moralske antagelser, ser psykologerne ikke hvor sårende dette rent faktisk er, fordi klienter, der konsultere dem. Ifølge Smail er folk i deres ret til at være præcis den de er, så længe de ingen love eller mennskelige rettigheder bryder, og ingen har ret til at lægge en moralsk byrde, på deres skuldre.

Kliniske psykologer bliver ofte konfronteret med deres begrænsninger – dette skaber ofte panik. Men communitypsykologer skal ikke blive bekymrede over dette, faktisk skal de se det som en lettelse, at vide, at der er sociale faktorer som ingen psykolog kan være i stand til at gøre noget ved.

Det som de kan gøre er at give en videnskabelig redegørelse for den psykologiske lidelse.

En anden ting man kan gøre er at afmystificerer. Dette flytter byrden fra klientens skuldre og ud i det sociale miljø, hvor den hører til. I de få cases, hvor folk rent faktisk kan gøre noget ved deres problemer er det ikke falsk håbefuldhed, men mere solidaritet.

Ud over afmystificering kan vi gøre vores viden tilgængelig for klienterne og endda gå så vidt til at vise dem, hvordan vi skaffer vores viden, så de selv kan gøre det samme. Det er ikke så vigtigt om det, at vores samfund gør folk syge, ikke kan løses af psykologerne. Det vigtige er at de som ser sandheden har mod nok, til at fortælle den.

Stikord:

Det er en fejlslutning at tænke at fordi vi kan lokalisere problemet, kan vi også løse det.

 

Det community psykologi kan bidrage med, er at give en analyse af psykologiske lidelser i forhold til miljømæssige påvirkninger mennesker pålægges og omfanget af menneskers muligheder for at ændre på sådanne påvirkninger. Dette skal være en lettelse for psykologen, der blot kan give en videnskabelig redegørelse for problemet.

 

Psykologer har en tendens til at indtage en moralsk position overfor klienterne. Ved ikke at se egne antagelser, sårer de klienterne. Ingen har ret til at pålægge andre moralsk byrde, så længe love eller rettigheder bryder.

 

Afmysteficering flytter byrden fra klienten og ud i miljøet, hvor den hører til – hvilken kan have en lindrende virkning.

 

Det er begrænset hvor meget man kan empower folk. Psykologerne kan ikke løse problemerne, men det er vigtigt at de, der ser sandheden, har modet til at fortælle den.