Nygren, P. (1995): Psykosocialt arbeid som kvalificering av subjekter. Nordiske Udkast 23, 2, 35-52
I psykosocialt arbejde bliver der sat fokus på det gensidige forhold mellem indre psykiske processer (indre følelser, kompetence, indsigt osv.) og sociale relationer (ydre socio-materielle forhold). Dette er ofte hvad man mener, når man taler om et helhedssyn.
Det som binder disse to forhold sammen er ikke kun at menneskers problemer i sin natur er psykosociale – det er også fordi at arbejdsmodellerne er bygget til at fokusere netop på forholdet mellem disse to.
Selvom begreberne produktion og produkter kan diskuteres, er det vigtigt at man ikke lukker øjnene for at psykosocialt arbejde producere forskellige produkter. Der er stor risiko for at vi i nær fremtid bliver stillet til ansvar for ydre krav om effektivisering, standarder og evalueringer, som ikke tager hensyn til de specielle egenskaber, der kendetegner psykosocialt arbejde.
For at sikre at vi ikke blot blindt tilpasser os et sådant scenarie, kan en modreaktion være at definere hvad slags specielle produkter (særlige egenskaber) psykosocialt arbejde producerer.
Psykosocialt arbejdes produkter vil altid se forskellige ud, da man mener at klienter er unikke trods forskellige standarder og krav. Dog kan kvalitetsmålene godt være de samme for en gruppe klienter.
Arbejde handler om at kvalificere klienten. Men det er vigtigt at klienten ikke bliver produkt i den forstand at han/hun bliver objekt for socialarbejderes kvalificeringshandlinger. Kvalificeringsprocessens produkter kan ikke skabes uden klientens medskabende virksomhed.
Psykosocialt arbejde må være mål-styret. En middelstyret virksomehed (vi har en snedkerbænk og derfor skal børnene lave snedkerarbejde), skærer alle over én kam. Men en målstyret virksomhed, kan forskellige midler til at opnå de samme resultater for forskellige børn.
I psykosociale arbejde kan relationerne både være genstand for forandring og blive brugt som middel for at skabe indre psykiske forandringer – det er væsentligt med relationsbaserede tjenester.
Målet for psykosocialt arbejde er at: bidrage til kvalificeringen af bestemte grupper af individer som handlende subjekter indenfor visse bestemte praksisfelter og visse bestemte materielle/sociale/juridiske rammer.
At kvalificere et menneske betyder ofte at andre også bliver kvalificerede (fx forældre må kvalificeres for at barnet kan kvalificeres). Kvalificering af slutbrugeren i en tjeneste kan også betyde at de interne brugere (medarbejdere osv.) må kvalificeres. Kvalificeringsprocessen indeholder:
1) Nye kundskaber
2) Nye mønstre for sansning (perceptionsmønstre)
3) Nye mønstre for tolkning/vurdering af livssituationer og handlinger
4) Nye orienteringsmønstre mod omverdenen (hvilke områder skal man rette sin handling mod)
5) Nye mentale handlingsberedskaber (at vi kan integrere nye kundskaber, sansning, tolkning og retning for handling)
6) Udvikling af kompetence og færdigheder (kan man de ovenstående trin, kan man handle mere eller mindre vellykket).
Det er vigtigt man kan registrere ændringer/resultater i løbet af arbejdet. Det er en motivering for både bruger og familie og for dokumentation. Det psykosociales produkter viser sig i 4 hovedformer:
1) Psykiske strukturer (ny sansning, tolkning – forældre forstår barnets behov bedre)
2) Handlinger (fx nyt kommunikationsmønstre mellem forældre)
3) Observerbare ændrede objektive materielle/sociale/juridiske rammer (fx den unge med overdrevet afhængighedsforhold til forældrene er nu flyttet hjemmefra)
4) Observerbare materielle ting (der er lavet en undersøgelsesrapport eller forældrene har købt legetøj).
Stikord:
Selvom begreberne produktion og produkter kan diskuteres, er det vigtigt at man ikke lukker øjnene for at psykosocialt arbejde producere forskellige produkter. Så man kan imødekomme mulige krav om effektivitet
Målet for psykosocialt arbejde er at: bidrage til kvalificeringen af bestemte grupper af individer som handlende subjekter indenfor visse bestemte praksisfelter og visse bestemte materielle/sociale/juridiske rammer.
At kvalificere et menneske betyder ofte at andre også bliver kvalificerede (fx forældre må kvalificeres for at barnet kan kvalificeres). Kvalificering af slutbrugeren i en tjeneste kan også betyde at de interne brugere (medarbejdere osv.) må kvalificeres. Kvalificeringsprocessen indeholder:
1) Nye kundskaber
2) Nye mønstre for sansning (perceptionsmønstre)
3) Nye mønstre for tolkning/vurdering af livssituationer og handlinger
4) Nye orienteringsmønstre mod omverdenen (hvilke områder skal man rette sin handling mod)
5) Nye mentale handlingsberedskaber (at vi kan integrere nye kundskaber, sansning, tolkning og retning for handling)
6) Udvikling af kompetence og færdigheder (kan man de ovenstående trin, kan man handle mere eller mindre vellykket).
Det er vigtigt man kan registrere ændringer/resultater i løbet af arbejdet. Det er en motivering for både bruger og familie og for dokumentation. Det psykosociales produkter viser sig i 4 fremtrædelsesformer:
1) Psykiske strukturer (ny sansning, tolkning – forældre forstår barnets behov bedre)
2) Handlinger (fx nyt kommunikationsmønstre mellem forældre)
3) Observerbare ændrede objektive materielle/sociale/juridiske rammer (fx den unge med overdrevet afhængighedsforhold til forældrene er nu flyttet hjemmefra)
4) Observerbare materielle ting (der er lavet en undersøgelsesrapport eller forældrene har købt legetøj).