Mørch, S. & Laursen, S. (1998). At lære at være ung.

Mørch, S. & Laursen, S. (1998). At lære at være ung. Modernitetens pædagogik. Kapitel 9. København: Ungdomsringen, 137 -165

Ung-til-ung aktiverer de unge i en deltagende og refleksiv proces, som fokuserer på de unges udvikling og udformningen af det moderne ungdomsliv. 

Der kan i ung-til-ung være tvivl om hvorvidt det er det er aktørerne/deltagerne, der er målgruppen eller de tilhørende. Hvis det er ”voksne”, der er initiativgruppen bliver aktørerne målgruppen. Hvis det er unge, der er initiativgruppen bliver andre unge målgruppen. 

Matrix: Der er altså en balance mellem at udvikle unges ungdomslivsudvikling (når deltagerne er målgruppen) og være en missionærvirksomhed (når andre unge er målgruppen). 

I DK er der enighed om at unge og unge sammen udgør en positiv kraft i samfundet – dette må dog ses i lyset af at næsten alle unge er i uddannelsessystemet. 

Den moderne individualisering handler om at sikre den enkeltes samfundsmæssige kompetence. Personligheden er det subjektive svar på individualisering og dermed bliver ungdomstiden en central. Unge må både vide, være sig selv og kunne gøre noget (at være, at vide, at gøre). I dag er det kompetencekravene (det man kan gøre), der er det udviklingsdrivende aspekt – derfor bliver spørgsmålet om hvad unge kan gøre i deres ungdomsliv centralt i deres egen udvikling. 

I dag er ungdomslivet bestemt af modernitetens krav og ikke af at man skal blive klar til voksenlivet. Det er ikke forbundet med voksenlivets krav, men af modernitetens krav og kun indirekte forbundet med voksenlivet. 

Livsområdernes autonomi (barndom, ungdom og voksenalder) betyder at ungdomsproblemet går fra at være identitetsproblemer til at være problemer med at håndtere ungdomslivets udfordringer. Hvor udvikling før i tiden var et individuelt forløb formet af sociale arenaer, gør livsområdernes autonomi og deres kontekstuelle udvikling at ungdomslivet i sig selv er udviklingskonteksten.

Ungdomsliv og voksenliv ligner hinanden mere og mere fordi de håndtere de samme samfundsmæssige og individualiserings betingelser. 

I dag styres ungdomslivet maksimalt igennem uddannelsessamfundets kontekster. Dette gør at unge, der ikke deltager i disse bliver dekontekstualiseret samfundsmæssigt og de integreres dermed ikke samfundsmæssigt. Disse dekontekstualiserede unge bliver kammeratunge (grupper af unge, der marginaliseres). 

Problemet er at ungdomslivet  er blevet autonomt, men at det stadig skal medvirke til at føre de unge ind i voksensamfundet. Det pædagogiske arbejde består i at støtte individualiseringen, men samtidig socialisere denne individualisering. Ung-til-ung vil gøre de unge til aktive aktører (medskabere) i udformingen af ungdomslivet som en social arena for deres sociale integration. Ung-til-ung kan blive i en central aktivitet, nu hvor unge ikke primært påvirkes af forældre eller voksne, men af hinanden. Ung-til-ung kan blive et afgørende bindeled mellem ungdom og voksenlivet. Det kan blive aktiviteten, der klargøre og former livsbaner i et socialt fællesskab. 

Kompetence pædagogikken bliver et teoretiske grundlag, da unge skal lære at være unge. Ung til ung handler om at udvikle kvalificeret selvbestemmelse. Dette projekt kan også være med til at de-marginalisere marginaliserede unge.

Stikord:

Ung-til-ung aktiverer de unge i en deltagende og refleksiv proces, som fokuserer på de unges udvikling og udformningen af det moderne ungdomsliv.

Moderne individualisering – at sikre den enkeltes samfundsmæssige kompetence og at udvikle subjektivitet og ikke identitet – det handler ikke om at blive sig selv, men at udvikle en praksis og dermed blive en del af samfundet.

Udviklingskravene til de unge handler om at vide, at være sig selv og at kunne gøre noget.

I dag er det kompetencekravene (det man kan gøre), der er det udviklingsdrivende aspekt – derfor bliver spørgsmålet om hvad unge kan gøre i deres ungdomsliv centralt i deres egen udvikling.

Det autonome ungdomsliv: Ungdomslivet handler ikke om at blive klar til at blive voksen, men handler om sig selv. Ungdomsliv og voksenliv ligner hinanden mere og mere fordi de håndtere de samme samfundsmæssige og individualiserings betingelser.

I dag styres ungdomslivet maksimalt igennem uddannelsessamfundets kontekster. Dette gør at unge, der ikke deltager i disse bliver dekontekstualiseret samfundsmæssigt og de integreres dermed ikke samfundsmæssigt. 

Kompetence pædagogikken bliver et teoretiske grundlag, da unge skal lære at være unge. Ung til ung handler om at udvikle kvalificeret selvbestemmelse. Dette projekt kan også være med til at de-marginalisere marginaliserede unge.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s