Leccardi, C. (2006). Facing Uncertainty. Temporality and Biographies in the New Century. Leccardi, Carmen & Ruspini, Elisabetta. (eds) (2006): A New Youth. Young People, Generations and Family Life. Hampshire: Ashgate,15-46

Den æra vi lever i, ændrer det fundamentale i forholdet til tiden, som blev konstrueret i moderniteten. Dette skaber krise i den ”normale” biografi: ungdom som forberedelse til arbejde, voksenliv med arbejde og performance, og alderdom med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I dag er det biografiske narrativ ikke længere forankret i denne institutionalisering af livsbanen og den kontinuitet der associeres hermed.

Artiklen handler om, hvordan unge mennesker forliger sig med tabet af at have en planlagt fremtid, hvilket er en stor del af den ”anden modernitet”, og hvordan midlertidig social usikkerhed nu er en del af den biografiske konstruktion og hvordan denne kan transformeres til måske at blive en ressource.

I dag tager det længere tid om at blive voksen – ungdommen er blevet strukket. Og de milepæle, der karakteriserede overgangen fra ung til voksen (endt uddannelse, flytte hjemmefra, starte egen familie osv.) er blevet de-synkroniseret og dermed fraskriver sig den traditionelt ordnede tidslighed.

Derfor må der lægges stor vægt på biografisk subjektivering, hvilket tilskriver det enkelte individ ansvar for at tage valg og lede autonome projekter.

De tre afgørende elementer for overgangen til voksenalder er (beskrevet ud fra forskning i Italien):

Skole (en stor del tager en uddannelse, flest piger dog og lidt færre i det sydlige Italien), arbejde (der er ikke så meget arbejdsløshed, men de må ofte nøjes med mindre job sikkerhed) og familie (the meditarranean model – børn lever hjemme til de er 25-29 år)

At de lever længe hos deres forældre og er økonomisk afhængige af dem, giver en tryghed, der gør de bedre kan eksperimentere med livet gennem trial and error. Dog er det generelle billede at der er den italienske ungdom er fuld af usikkerhed.

Interviews med 29-årige italienere, der er i overgangen mellem ungdom og voksenalder har ført til nogle konklusioner:

Planlægning (især langtidsplanlægning) er blevet erstattet med guidelines – et kompas, men ikke noget bindende med målbare resultater.

Held – en mulighed for at gribe muligheder mere end en underkastelse for omstændighederne

Det viser sig at alle de unge, der blev interviewet havde fundet måder at cope med usikkerheden på. Dog havde de en følelse af at tempoet har accelereret at alt går hurtigere undtagen overgangen til voksenalder, som kører i sneglefart. Følelsen af at de sociale rytmer er speeded op og at de ikke kan følge med i den kollektive måde at leve på, gør at mange ender med følelsen af at de personligt ikke er ”fit” til tiden.

Stikord:

Middelhavsmodellen: De fleste studerer, det er svært at få arbejde, derfor bor de længe sammen med deres forældre (25-29 år).

Dette fører til at ungdomstiden forlænges og der sker en de-synkronisering af de kendte milepæle for voksne. Derfor får de unge et stort ansvar for egen biografiske subjektivering.

Artiklen handler om, hvordan unge mennesker forliger sig med tabet af at have en planlagt fremtid, hvilket er en stor del af den ”anden modernitet”, og hvordan midlertidig social usikkerhed nu er en del af den biografiske konstruktion (guidelines i stedet for langtidsplanlægning) og hvordan denne kan transformeres til måske at blive en ressource (da de lærer at cope med det).

De havde en følelse af at tempoet har accelereret at alt går hurtigere undtagen overgangen til voksenalder, som kører i sneglefart. Følelsen af at de sociale rytmer er speeded op og at de ikke kan følge med i den kollektive måde at leve på, gør at mange ender med følelsen af at de personligt ikke er ”fit” til tiden (belatedness).