Gibbons, M. et.al. (1994) The Marketability and Commercialisation of Knowledge. in “The new production of Knowledge” chapter 2. + 3. pp 46-69 + pp 70-88

Mode 2: Videnskabelig, teknologisk og industriel videns-produktion er blevet mere tæt forbundet. Dette gør at grænserne mellem discipliner opløses og åbner mulighed for en mere åben struktur, hvor viden og kompetence kombineres og re-kombineres i nye og anderledes arrangementer.

I det nye mode 2 er opdagelse og anvendese af specialiseret viden i højere grad integreret.

Markedet for viden er blevet bredere, hvilket skyldes at flere folk er kvalificeret i videnskabelige og tekniske discipliner og er derved trænet i metoder til empirisk forskning.

Alfred North Whitehead: Den største opdagelse i 1800-tallet var ikke en bestemt opdagelse, men opdagelsen af opfindelses-metoden. 

Tidligere har virksomheder sikret deres overlevelse i konkurrencen ved at appelleret til et nichemarked, men den eneste sikkerhed i dag er teknologisk innovation.

De som er gode til at gøre viden kommerciel, har en konkurrencemæssig fordel. Dette kræver dog ofte at man tager del i produktionen af denne viden og virksomheder må derfor danne bro til universiteter og laboratorier. 

Economy of scale: At skabe profit ved produktion og organisation, der gør at produktionen stiger og omkostningerne falder (klassisk fabrik)

Economy of scope: At skabe profit ved hele tiden at omdanne teknologi og evner på forskellige måder for at tilfredsstille markedets krav. Dette kræver adgang til mange forskellige typer viden. 

I dag er economy of scale afhængig af economy of scope, hvilket manifistere (embody) Mode 2 viden i forskellige led i produktions kæden.

Man sælger ikke længere standardprodukter, man må skaffe viden om ændrede forbrugsvaner.

Chandler: Der er behov for et flow af information og viden fra universiteter til centre der skaber rigdom (wealth).

Både forsker og producent må blive en del af videns-processen, da den allerede fra start af må være anvendelses-orienteret. Dette giver en ny social kontrakt for de institutioner der har sponsoreret videnskabelig forskning.  

Det handler for firmaerne om at samarbejde om at skaffe viden, men samtidig kunne konkurrere – denne balance er en udfordring. 

Det handler om at skaffe viden, som ingen andre kan få adgang til, for at de ikke blot kan kopiere ens koncept og konkurrere på en billigere produktion i udviklingslande.

”Demands create its own supply”  – kravet specialiseret, ikke-imiterbar viden giver de højere uddannelsesinstitutioner en udfordring, da de traditionelt har lavet modus 1 viden. Dette krav udvider udviklingen af modus 2 viden.

Når der er overflod af information, handler det ikke om at skabe ny information, men at kombinere eksisterende information på nyskabende måder. Denne kompetence kaldes fantasifuldhed.  

Hybrid fora: Offentlige kontroverser skaber forum for diskussion. Dette er hybrid fora, da der er mange aktører involverede. Diskussioner kræver yderligere viden, men også specifikationer om hvordan denne forskningen udføres og evalueres. Mode 2 videns-produktion har en åben struktur, der kan rumme øget krav om social ansvarlighed. 

Massification of research and education

Der har siden 2. Verdenskrig været en udvikling i gang, der har krævet flere højtuddannede og at uddannelsesinstitutionerne er blevet åbne for alle sociale lag og køn.

 I dag uddanner man sig ikke til en livstids-beskæftigelse. Dette gør at man ikke må blive for knyttet til én særlig type beskæftigelse. Den eneste evne der ikke forældes er evnen til at lære nyt.

Mode 2 vidensproduktion, afhænger i mindre grad af støtte fra staten og i højere grad fra lobbyer og firmaer og anden industri. Disse støtter bestemte områder, der har deres interesse. Universiteternes forskning trues af en profitskabelses mentalitet.

Viden bliver også produceret uden for institutionerne, hvilket fratager universitetet sit monopol. 

Der er sket 10 skift siden masserne er blevet højtuddannede:

1) Diversification of function: Universiteterne må rumme mange funktioner og dette gør at adskillelsen mellem institutionens kerne og periferi er blevet uklar.

2) Social profile of student population: Der er en mere lige repræsentation af begge køn og af forskellige sociale lag.

3) Education for the professions: Det er ikke kun kunst og videnskab, men også tekniske fag, der nu er repræsenteret på universiteterne.

4) Tension between teaching and research: Opgaven er i højere grad at fabrikere publikationer end at undervise studerende.

5) Growth of problem-oriented research: Flere ting sponsoreres udefra og kræver specifikke programmer, hvor det før i tiden var drevet af nysgerrighed og midlerne kunne anvendes mere frit.

6) Decline of primary knowledge production: Ikke så meget udvikling af ny viden (da dette er dyrt), men hvordan man kan bruge eksisterende viden på nye måder og i andre kontekster.

7) Broadening of accountability: Universiteterne har mindre autonomi og monopol og vidensproduktion er spredt over flere typer institutioner.

8 ) Technology for teaching: Mere undervisning vil blive fjernundervisning gennem computer, video osv.

9) Multiple sources of funding for higher education: Flere støtter økonomisk

10) Efficiency and bureaucratic ethos: 1) Fakulteter er i højere grad administration end intellektuelle kategorier og den akademiske enhed er forskningsteamet 2) Man akkumulere intellektuel og professionel ekspertise. 

Netop som universiteterne er blevet mere magtfulde er deres viden blevet mere diffus. Dette tager form på 3 måder: 1) en evig underinddeling af viden -Mange af de mest kreative underdicipliner er blevet formet af fragmenter fra andre discipliner. 2) en bredere definition af viden er blevet accepteret 3) Postmodernismen: disintegration, inkohærens og decentreret forskellighed. 

Mangler at læse fra s. 84-88

Stikord:

Videnskabelig, teknologisk og industriel videns-produktion er blevet mere tæt forbundet

Tidligere har virksomheder sikret deres overlevelse i konkurrencen ved at appelleret til et nichemarked, men den eneste sikkerhed i dag er teknologisk innovation. De som er gode til at gøre viden kommerciel, har en konkurrencemæssig fordel. Dette kræver dog ofte at man tager del i produktionen af denne viden og virksomheder må derfor danne bro til universiteter og laboratorier.

Economy of scale: At skabe profit ved produktion og organisation, der gør at produktionen stiger og omkostningerne falder (klassisk fabrik)

Economy of scope: At skabe profit ved hele tiden at omdanne teknologi og evner på forskellige måder for at tilfredsstille markedets krav. Dette kræver adgang til mange forskellige typer viden.

I dag er economy of scale afhængig af economy of scope, hvilket manifistere (embody) Mode 2 viden i forskellige led i produktions kæden.

Man sælger ikke længere standardprodukter, man må skaffe viden om ændrede forbrugsvaner.

Der er sket 10 skift på universiteterne siden masserne blev højtuddannede:

1) Udvidelse af funktion: Universiteterne må rumme mange funktioner og dette gør at adskillelsen mellem institutionens kerne og periferi er blevet uklar.

2) Den sociale profil i studenter populationen: Der er en mere lige repræsentation af begge køn og af forskellige sociale lag.

3) Uddanelse for proffessionerne: Det er ikke kun kunst og videnskab, men også tekniske fag, der nu er repræsenteret på universiteterne.

4) Spænding mellem undervisning og forskning: Opgaven er i højere grad at fabrikere publikationer end at undervise studerende.

5)Vækst i problemorienteret forskning: Flere ting sponsoreres udefra og kræver specifikke programmer, hvor det før i tiden var drevet af nysgerrighed og midlerne kunne anvendes mere frit.

6) Nedgang i primær vidensproduktion: Ikke så meget udvikling af ny viden (da dette er dyrt), men hvordan man kan bruge eksisterende viden på nye måder og i andre kontekster.

7) Udbredelse af tillid: Universiteterne har mindre autonomi og monopol og vidensproduktion er spredt over flere typer institutioner.

8 ) Teknologi til undervisning: Mere undervisning vil blive fjernundervisning gennem computer, video osv.

9) Flere kilder til økonomisk støtte af højere uddannelse: Flere støtter økonomisk

10) Effektivitet og burokratisk ethos: 1) Fakulteter er i højere grad administration end intellektuelle kategorier og den akademiske enhed er forskningsteamet 2) Man akkumulere intellektuel og professionel ekspertise.