Foucault, M. (1986). Of Other Spaces. Diacritics, 16, 22-27.

Heterotopia: Et sted som er uden for alle andre steder og som sætter sig op imod andre steder. Det er et udført utopia, der muligvis også kan finde deres location i det virkelige liv (som Sjakket). Sådan et sted adskiller sig fra alle andre steder de taler og reflektere over og derfor kalder Foucault dem et heterotopia. Der er 6 principper:

1) Alle kulturer former heterotopias, men de tager meget forskellige former. Der er to typer heterotopias. I primitive samfund er der krise heterotopias (hellige eller forbudte steder) forbeholdt mennesker i samfundet som er i et stat af krise fx en graviditet, menstruation, pubertet, alderdom osv. Krise heterotopias er forsvindende i dag og erstattes af afvigende heterotopias: Et sted man er, når man afviger fra normen fx psykiatrisk hospital eller fængsel eller plejehjem, bosted osv.

2) Heterotopias har en helt særlig funktion i netop det samfund de er i. Derfor kan de fungere meget forskelligt alt efter hvor samfundet er rent historisk.

3) Heterotopias er på et enkelt ”rigtigt” sted i stand til at indeholde flere modstridende ”spaces”, der i sig selv er uforenelige.

4) Heterotopias er forbundet med tiden. De opnår deres fulde funktion når nogen bryder med den traditionelle tid. Det kan både være et museum eller bibliotek, hvor ”tid” ophobes eller det kan være noget flygtigt, midlertidigt som en festival, der bryder med hverdagen for et par dage.

5) Heterotopias er både lukkede og åbne, så de kan være isolerede og dog med mulighed for at trænge igennem. For at komme ind må man have lov eller lave en særlig ”gesture”.

6) Heterotopias har en funktion i forhold til alle resterende steder. Der er to poler 1) de skaber en illusion, der fremstiller alle rigtige steder som illosoriske (fx bordeller) eller de skaber et nyt sted – et rigtigt sted fx en koloni.

Stikord:

Heterotopia: Et sted som er uden for alle andre steder og som sætter sig op imod andre steder. Det er et udført utopia, der muligvis også kan finde deres location i det virkelige liv (som Sjakket). Sådan et sted adskiller sig fra alle andre steder de taler og reflektere over og derfor kalder Foucault dem et heterotopia. Der er 6 principper:

1) Alle kulturer former heterotopias, men de tager meget forskellige former. Der er to typer heterotopias. I primitive samfund er der krise heterotopias (hellige eller forbudte steder) forbeholdt mennesker i samfundet som er i et stadie af krise fx en graviditet, menstruation, pubertet, alderdom osv. Krise heterotopias er forsvindende i dag og erstattes af afvigende heterotopias: Et sted man er, når man afviger fra normen fx psykiatrisk hospital eller fængsel eller plejehjem, bosted osv.

2) Heterotopias har en helt særlig funktion i netop det samfund de er i. Derfor kan de fungere meget forskelligt alt efter hvor samfundet er rent historisk.

3) Heterotopias er på et enkelt ”rigtigt” sted i stand til at indeholde flere modstridende ”spaces”, der i sig selv er uforenelige fx i en biograf er et virkeligt sted, men så bringer man en film ind, som er en anden virkelighed.

4) Heterotopias er ofte forbundet med tiden. De opnår deres fulde funktion når nogen bryder med den traditionelle tid – dermed skaber en tidslomme. Det kan både være et museum eller bibliotek, hvor ”tid” ophobes eller det kan være noget flygtigt, midlertidigt som en festival, der bryder med hverdagen for et par dage.

5) Heterotopias er både lukkede og åbne, så de kan være isolerede og dog med mulighed for at trænge igennem. For at komme ind må man have lov eller lave en særlig ”gesture”.

6) Heterotopias har en funktion i forhold til alle resterende steder. Der er to poler 1) de skaber en illusion, der fremstiller alle rigtige steder som illosoriske (fx bordeller) eller de skaber et nyt sted et kompensations-heterotopia – et rigtigt sted fx en koloni.