Elder, G. H. (1998): The Life Course as Developmental Theory

Elder, G.H. (1998): The life course as developmental theory, Child Development 69, 1 – 12

Et longitudinal studie i børns udvikling (med børn fra den store depression i 30’erne), der blev udvidet ud over barndommen.

Nogle individer er i stand til at vælge de livsbaner de vil følge – kaldet menneskelig agency. Men sådanne valg er påvirket af muligheder og begrænsninger fra social struktur og kultur.

Studiet af børnene bekræftede empirisk 4 overordnede principper:

1) Historisk tid og sted: Et individs livsforløb er indlejret i og formet af de historiske tider og steder, som opleves over et liv.

2) Timing i livet: Den udviklingsmæssige indvirkning på overgangen mellem livsfaser eller begivenheder afhænger af, hvornår de opstår i en persons liv. (Fx tidligt ægteskab og tidligt forældreskab, havde tendens til at ophobe diverse ulemper under depressionen).

3) Forbundene liv: Livet leves afhængigt af andre. Sociale og historiske påvirkninger kommer til udtryk gennem et netværk af delte relationer. (Fx børn af fædre, der havde stor tendens til irritabilitet under depressionen, hvilket påvirkede relationerne i familien).

4) Menneskeligt agency: Individet konstruerer deres egne livsbaner gennem de valg de tager og de handlinger de begår ud fra de muligheder og begrænsninger de har i de historiske og sociale omstændigheder.

Historisk tid og sted gør en forskel for muligheder i livet for en voksens karriere.

Det kulturelle indhold i et barns socialisering har meget at gøre med at lære den adfærd, der er ordineret eller forbudt for den alder – dette udgør aldersforventninger. De udgør kulturelle forventninger om timing og rækkefølge af overgange i livet og om disse overgange kommer sent eller tidligt.

Desuden har det stor betydning hvilke år man er født i. De som blev født sidst i 30’erne undgik den byrde det var økonomisk i mange familier, men mistede måske sin far i 2. Verdenskrig. Det at kunne lokalisere forældre til de børn man undersøger i historien gennem deres fødeår, kan give en indsigt, man ikke kunne have fået på anden vis.

Livsforløbs teorien giver mulighed for at studere den mængde af forandringer, der påvirker børn i dag, herunder: 1) okønomisk omstrukturering gennem fx downsizing ved forstyrresler af community eller famlien 2) Konsekvenser i familien ved øget økonomisk ulighed 3) Implikationer ved forandirnger i veldfærdssystemet for børn og unge familier 4) Koncentrationen af kriminalitet og fattigdom omkring indre by 5) Re-design af skoler og læring gennem teknologi.

Udfordringen i livsforløbsanalyse er ”interlocking trajectories”, der forbinder forandringer i miljøet med forandringer i adfærd.

Militærservice bekræfter hypotese om timing: Når værnepligt begynder kort efter afslutningen af high school vil træningen og dets udvikling øge mulighederne for uddannelse. De som begynder i militæret senere i livet bliver trukket ud af deres voksenrolle og deres livsbane bliver forstyrret.

Stikord:

Studiet af børnene bekræftede empirisk 4 overordnede principper:

 

1) Historisk tid og sted: Et individs livsforløb er indlejret i og formet af de historiske tider og steder, som opleves over et liv.

 

2) Timing i livet: Den udviklingsmæssige indvirkning på overgangen mellem livsfaser eller begivenheder afhænger af, hvornår de opstår i en persons liv. (Fx tidligt ægteskab og tidligt forældreskab, havde tendens til at ophobe diverse ulemper under depressionen).

 

3) Forbundene liv: Livet leves afhængigt af andre. Sociale og historiske påvirkninger kommer til udtryk gennem et netværk af delte relationer. (Fx børn af fædre, der havde stor tendens til irritabilitet under depressionen, hvilket påvirkede relationerne i familien).

 

4) Menneskeligt agency: Individet konstruerer deres egne livsbaner gennem de valg de tager og de handlinger de begår ud fra de muligheder og begrænsninger de har i de historiske og sociale omstændigheder.

 

Desuden har det stor betydning hvilke år man er født i. De som blev født sidst i 30’erne undgik den byrde det var økonomisk i mange familier, men mistede måske sin far i 2. Verdenskrig. Det at kunne lokalisere forældre til de børn man undersøger i historien gennem deres fødeår, kan give en indsigt, man ikke kunne have fået på anden vis.

 

Livsforløbsteorien studerer forandringer mængden af forandringer, der påvirker børn i dag.

 

 


 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s