RORSCHACHPRØVEN

Rækkefølgen i et prøvebatteri

I et prøvebatteri skal man være opmærksom på rækkefølgen af prøverne. Ex er det en god ide at starte med de kognitive prøver, derefter de projektive (Rorschach) og sidst de apperceptuelt-dynamiske (TAT), da de forrige prøver kan have uhensigtsmæssige effekter på de efterfølgende prøver.

Kritik af Rorschachprøven

Metoden anses for at være uvidenskabelig. Skal ses i sammenhæng med, at de udførte psykogrammer varierer meget afhængig af den kliniske psykologs kvalifikationer. Prøven er vanskelig at administrere og kompliceret at fortolke.

Exners scoringssystem

Udviklet på basis af sammenlignende studier over forskellige Rorschachscoringsmetoder og statistisk bearbejdning af et omfattende prøvemateriale/data.

Andre scoringssystemer

(TDI)

Exners er det mest udbredte scoringssystem, men andre anvendes også. Til vurdering af tankeforstyrrelser anvendes fx TDI (Thought Disorder Index). TDI er et indeks, hvor arten og sværhedsgraden af tankeforstyrrelser udtrykkes i en score. TDI indeholder 23 forskellige typer tankeforstyrrelser opdelt i 4 kategorier, afhængig af graden af psykopatologi: associativ løshed, kombinatorisk tænkning, disorganisering og idiosynkratisk verbalisering.

Rorschachprøven og den perceptuelle proces

Rorschachprøven består af 10 tavler, hvoraf 7 er sort/hvide (med undtagelse af røde klatter på tavle II og III) og 3 er farvelagte. Prøvesituationen er relativt fri.

Den perceptuelle proces: Først iagttages tavlerne, hvilket sætter gang i nogle indre billeder, der igen sammenholdes med blækklatternes udseende. Dette resulterer i sidste ende i et tolkningsforslag. Perceptions- og forarbejdningsprocessen kan vare kortere eller længere tid, afhængig af personen.

Rorschachprøven (og lign.) giver et indblik i hvordan folk organiserer deres verden og, hvorledes de forarbejder synsindtryk mm.

Arbejdet med en Rorscachprøve indeholder: Prøveoptagelse (inkl. registrering af patientens arbejdsholdning), scoring, beregningsarbejde, fortolkning af data og rapportudarbejdelse.

Rorschachprøvens administration og prøveoptagelse

”Hvad kan det ligne?” er den traditionelle formulering i Danmark. Andre formuleringer bruges også, Exner anbefaler fx ”Hvad kunne det være?”.

Råprotokol: Alt skrives ned, fx patientens nøjagtige formulering, tolkningsforslag, ledsagende kommentarer og spørgsmål (både klientens og undersøgerens), patientens kognitive og emotionelle arbejdsindstilling, hvordan håndterer patienten tavlen, smil under prøveoptagelse, langsomme reaktioner etc.

Lokalisation: Hvor på tavlen befinder svaret sig? Der er mulighed for helhedssvar, detaljesvar, spacesvar. Noteres ved prøveoptagelsen.

Antal svar/tolkningsforslag: Man skal helst have min. 14 svar til hele prøven før den kan anses for at være valid. Hvis der kun fremkommer et enkelt svar til den første (og anden) tavle, skal man opmuntre klienten til at komme med flere tolkningsforslag. Herefter lader man klienten styre produktionen selv.

Inquiry: Foretages efter prøveoptagelse og har som formål at få afklaret lokalisation og determinanter. Det vigtigste er, at psykologen kan identificere og se den perception som klienten giver. Man skal ikke gå længere i inquiry end kortlægning af lokalisation, determinanter og indhold.

Rorschachprøvens scoring og opgørelse

Foretages når patienten er gået. Følgende dimensioner vurderes:

• Lokalisation: Hvilken del af tavlen indgår i klientens svar. Der skelnes mellem W (helhedsvar), D (almindeligt detaljesvar), Dd (usædvanligt detaljesvar) og S (space-hvidt område).
• Determinanter: Hvilke aspekter ved tavlen er tolkningssvaret baseret på. Kan være repræsenteret ved en enkelt determinant eller flere (blends). Der skelnes mellem form, bevægelse, farve, lys-mørke svar, svar med angivelse af parvise objekter og spejlbilleder. Hvis der indgår et formelement tilknyttes endvidere en score for formkvalitet.
• Indhold: 21 kategorier, fx animal, human, human detail, art, science etc.
• Populærsvar: Der findes i alt 23 mulige populærsvar.
• Par: Angivelse af to identiske objekter.
• Form-refleksion (spejlsvar):
• Z-score: En score for graden af perceptuel integration.
• Special scores: 14 forskellige kategorier. En kodning for forskellige typer af afvigelser i tolkning og verbalisering.

Cluster Interpretation: Første fase i Exners fortolkningsmetode. Består af, at man ud fra Key Variables bestemmer rækkefølgen af de clusters man følger under fortolkningsarbejdet. Baseret på Exners antagelse om, at man bør undersøge de mest fremtrædende træk (clusters og nøglevariable) i en prøve først, da disse repræsenterer de mest centrale og udprægede træk hos klienten.

• Eksempler på clusters: Mediation, Ideation, Processing, Affect, Controls, Situation Stress, Self Perception, Interpersonal Perception.

Key Variables: De træk, der som regel vil blive tillagt mest vægt i en beskrivelse af personen. Det er dominante elementer i personlighedsstrukturen og har en betydelige virkning på personlighedens organisation.)

• Eksempler på variable: PTI (Perceptual Thinking Index), DEPI (Depression Index), CDI (Coping Deficit Index), OBS (Obsessional Index).

Opbygning af psykogrammet/Rorschachbeskrivelsen/personlighedsprofilen: Exners måde at opbygge prøvebeskrivelsen, dvs. ved at starte med de vigtigste træk og arbejde sig nedad derfra, er kun en af mange mulige. Der findes også andre måder at opbygge en beskrivelse, fx ved at starte med de kognitive aspekter eller årsagen til klientens henvisning (med henblik på evt. be- eller afkræftelse af mistanke).

RIAP = Et computerprogram til opgørelse, beregning og udskrift af standardiserede fortolkningshypoteser.

Vurdering af intellekt og kognitiv funktion

Følgende 6 kategorier er vigtige ved vurdering af intellektuel kapacitet og effektivitet (jf. Klopfer et al, 1954):

• Formniveau (dvs. kvaliteten af determinanterne): Formniveauet er af central betydning i vurderingen af intellektuel kapacitet. Rene formsvar (F+) antyder høj intellektuel integration, mens formdårlige svar beskrives som udtryk for en forstyrrelse i realitetsopfattelsen.
• Kvantitet og kvalitet ved M svar: M svar udtrykker forestillingsrigdom og empatiske funktioner og afspejler deraf god begavelse, mens formdårlige M svar antyder alvorlig mangel på kontrol over fantasifunktioner, der deri repræsenterer et brud med intellektuel kontrol.
• Kvantitet og kvalitet ved W svar: Et stort antal helhedssvar af god kvalitet antyder god differentiering og organisation under perceptionsprocessen, mens et stort antal globale eller udifferentierede helhedsvar antyder lavt niveau eller betydelige forstyrrelser i intellektuel funktionsmåde.
• Kvantitet og kvalitet ved svar kendetegnet ved høj forarbejdningsgrad: Et højt antal originale helhedssvar kan afspejle gode intellektuelle ressourcer, mens få af disse svar kan vise, at personen er for forsigtig eller beskeden til at udfolde sin intellektuelle kapacitet fuldt ud. Bizarre og formdårlige svar antyder alvorlige forstyrrelser i den intellektuelle funktion, samt mangel på effektivitet.
• Variation i indhold: Et højt antal dyresvar er ofte tegn på begrænsning i den intellektuelle udfoldelse.
• Succession (rækkefølgen af svar analyseret på basis af lokalisationskategorier):

Vurdering af kreativt potentiale

Der ses på fleksibilitet og variation i forestillingsindhold, dvs. variation i brug af lokalisationskategorier,  determinanter og indholdskategorier. Endvidere lægges der særlig vægt på M svarene.

Psykosocial kompetence

Omfatter interpersonlig kompetence, etableringen af sociale relationer, kontakt på basis af empati og interesse for andre, samt intrapsykisk kompetence, dvs. evnen til introspektion og konfliktløsningsarbejde. Her kan man særligt kigge på PTI (ifht. emotionelle tilknytningsproblemer og tankeforstyrrelser), CDI (sociale tilpasningsvanskeligheder) og DEPI (lav selvværdsfølelse), samt indholdet i MOR (morbide) svar.

Affektforvaltning og stemningsleje

Tre tegn på utilstrækkelig affektkontrol:

• CF og C svar > F svar. Tyder på acting-out tendens.
• Dårligt formniveau i farvesvar. Antyder utilstrækkelig kontrol over følelsesmæssige impulser.
• C > 2 M og formprocent < 30. Tyder på skrøbelig impulskontrol.

Den væsentligste indikator på indre kontrol (at personen har ressourcer nok til at møde følelsesmæssige belastninger) er M svar, gerne > 3.

D score er et udtryk for prøvepersonens kontrolmuligheder og stresstolerance. Udtrykker forholdet mellem EA (Experience Actual = sum af M og vægtede farvesvar) og es (Experienced Stimulation = sum af FM + m + akromatiske farvesvar + svar, hvor der indgår Y og V).

Forsvarsstrukturen

Forsvarsstilen i Rorschachprøven vurderes primært ud fra de kognitive stilarter:

• Den intellektualiserende stil: Forbundet med forsvarsmekanismer som intellektualisering og affektisolering.
• Den affektive stil: Fortrængning og idyllisering.
• Den paranoide stil: Benægten og projektion.

I RIAP-udskrifterne indgår en beskrivelse af basale forsvarsmekanismer.

Potentiel og reel psykopatologi

Her vurderes realitetsforankringen eller dømmekraften. Af særlig betydning i vurderingen af disse er:

• WDA% og X-% samt special scores og Ideation clusteren, samt et positivt PTI indeks.

Fortolkning af Rorschach ud fra associationsforløbet, supplerende info

Andre ting, man skal lægge mærke til:

• Patientens arbejdsform, opgaveaccept og karakteristiske reaktionsmåder ifht. de enkelte tavler
• Arbejdstempoet, energi ifht. opgaven
• Samarbejdsrelationen mellem undersøger og patient
• Kritik af tavlerne, projicerende oplevelsesmåder (”Hvorfor viser du mig alle de her sjofle billeder?”)
• Associationskæden, dvs. analysere protokollen tavle for tavle
• Fortællestilen (affektiv, neutral, intellektualiserende, paranoid)
• Indholdsfortolkning (oftest psykodynamiske og dybdepsykologiske fortolkningsmåde) og symbolforståelse (ex jungiansk)

ORD-ASSOCIATIONSPRØVEN

Generelt

Indgår i Rapaport, Gill og Schafers diagnostiske testbatteri. Prøven er inspireret af en tidligere associationsprøve udviklet af C. G. Jung samt Kent og Rosanoff.

Opbygning:

• Testen består af 70 stimulusord (i den danske udgave). Alle er substantiver, men en del kan også opfattes som verber. Nogle af ordene er neutrale, andre har relationer til aggressive og seksuelle forestillinger og kan give anledning til emotionel provokation.
• Der er to dele i prøven. I den første del bliver prøvepersonen bedt om at sige det første ord, der falder ham ind. I den anden del læses stimulusordet for prøvepersonen igen og han/hun bliver bedt om at reproducere sit svar til hvert ord.
• Testen kræver en fri association fra prøvepersonens side. Låser patienten sig fast på en bestemt reaktionsmåde, fx rimer, nævner genstande i rummet, giver forklaringer på stimulusordene etc. forklares det med større tydelighed at han/hun skal sige det første ord, der falder ham/hende ind.
• Reaktionstiden registreres og svarene nedskrives under prøven, samt evt. andre reaktioner, der måtte forekomme under testningen.
• Inquiry foretages straks efter reproduktionen. Her spørges ind til ord, der har fremkaldt særlige reaktioner hos prøvepersonen.

Fortolkning

Prøven fortolkes ud fra:

• Indholdet (ex mulige bevidste og ubevidste konfliktområder og associative temaer)
• Formelle karakteristika
  • Nære associationer: drejer sig fx om en gentagelse af stimulusordet, selvreferering (ex husàmit hus), klangassociationer (ex hatàkat), alliterationer mm.
  • Fjerne associationer: hvor der tilsyneladende ikke er nogen forbindelse mellem stimulusord og reaktion (ex bogàkalkun), hvor der kun er en svag sammenhæng (ex dansàspise, husàtomt), eller løst generaliserede reaktioner (ex stolàhus).
• Forlængede reaktionstider og originalsvar (jf. Ivanouw). Ivanouw mener, at prøven bedst kan bruges til at afkræfte mistanker om alvorlig psykopatologi og at man for dette skal se på kombinationen af forlængede reaktionstider og et antal originalsvar under 20. Et samtidigt antal populærsvar på min. 14 vil endvidere være tegn på fravær af alvorlig psykopatologi.

Analyse i relation til de kognitive stilarter

Karakteristiske egenskaber ved forskellige kognitive stilarter (affektiv, intellektualiserende, hæmmet og paranoid)

Den affektive stil:

• Selvrefereren (ex lampeàstår i min stue)
• Affektive udbrud og holdninger (ex slangeàøv, blodàpuha)
• Private vurderinger(ex blodàvæmmeligt, kritikàdårligt, elskeàdejligt)
• Hyppige blokeringer
• Vekslende reaktionstider
• Visualiseringer (ex bondegårdenàdyr på marken)

Den intellektualiserende stil:

• Synonymer
• Modsætninger
• Definitioner

Den hæmmede stil:

• Udtalte blokeringer
• Mangel på affekt gennem prøven
• Evt. depressivt farvet indhold
• Konkrete svar (ex hatàtil hovedet, lampeàkan tændes)

Den paranoide stil:

• Forlængede reaktionstider eller meget korte tider
• Snævre associationer
• Blokering på ordene forhæng, kritik, skærm, fange, øjne, mund
• Fjerne (kryptiske) associationer (ex foråràskud)

Anvendelse

Ord-associationsprøven er mest velegnet til at afdække regressive træk i tænkningen, dvs. velegnet til psykologiske undersøgelser af psykotiske patienter, især skizofrene. Ikke særligt velegnet ifht. neurotiske og lettere personlighedsforstyrrelser.

Særlige bemærkninger

• Depressive patienter – reagerer langsomt, producerer nære reaktioner og definitioner og har tendens til blokering.
• Patienter med histrionisk personlighedsforstyrrelse – tendens til blokering især over for ord med seksuelt indhold, producerer emotionelt farvede reaktioner og udbrud.
• Tvangsprægede patienter – reagerer ofte med intellektualiseringstendens (synonymer, modsætninger, definitioner).

THEMATIC APPERCEPTION TEST (TAT)

Generelt

Udviklet af psykologen Henry A. Murray (1938). Murray var påvirket af psykoanalysen, men udviklede sin egen personologi, der især lagde vægt på motivationens og behovenes betydning for personligheden. Indre oplevelser og ydre vilkår er adfærdsdeterminerende.

TAT-prøven er en af de mest anvendte personlighedsprøver i USA, på trods af flere diskussioner om prøvens validitet.

TAT-prøven giver mulighed for at analysere forsvarsmekanismer på psykodynamisk/analytisk grundlag.

TAT-billedernes forestillingsindhold

30 billeder, hvoraf 1 er blankt. Billederne viser mennesker i forskellige situationer der afspejler tvetydige eller flertydige holdninger. Der er billeder bestemt for begge køn, voksne og børn fra 10 år, for drenge og mænd, for piger og kvinder, og billeder bestemt udelukkende for børn. Billederne er udvalgt i 30’erne og anses i dag af mange for at være gammeldags.

TAT-billederne afspejler i høj grad følgende sociale samspilssituationer:

Mand-kvinde, mor-datter, far-søn, mor-søn, far-datter, forældre-barn, trekantssituation (mand mellem to kvinder).

Der er ingen billeder der afspejler kammeratskabsgrupper, sampspilssituationer i arbejdsmæssige sammenhænge eller andre former for samarbejds- eller konfliktsituationer hvor mere end tre personer er tilstede.

Administration af TAT-prøven

Bør administreres på en afslappet, venlig og anerkendende måde.

Traditionelt administration af testen indebærer, at prøvepersonen præsenteres for 10 billeder på dag 1 og 10 billeder dagen efter. I dag er det almindeligt, at man vælger 10 tavler ud og begrænser sig til disse. Tavle 1, 2, 3BM, 4, 10 og 20 anvendes altid og resten af tavlerne udvælges på baggrund af problemstillingen og under hensyntagen til arbejdshypoteser vedrørende konfliktgrundlaget hos prøvepersonen.

Instruktionen lyder nogenlunde: ”Nu vil jeg vise dig nogle billeder af mennesker i forskellige situationer. Jeg vil bede dig fortælle en historie til billederne. Du skal prøve at leve dig ind i personernes følelser og tanker og fortælle hvad der sker på billedet i øjeblikket, hvad du forestiller dig, der kan være gået forud for situationen på billedet, og hvad du tror, der vil ske i fremtiden.”

Under arbejdet med prøven spørges forsigtigt ind til passager og detaljer man ikke forstår. Hvis patienten har svært ved at få en historie i gang, opmuntrer man ved evt. at bede patienten fortælle om forholdet mellem personer på billedet etc. Udspørgningen skal være så lidt suggesterende og indgribende som muligt.

Historierne skrives ned efterhånden som de bliver fortalt.

Scoring og fortolkning af TAT-prøven

Karakteristiske træk ved enkelte TAT-billeder:

• Billede 1 (dreng og violin): Anses for at være det vigtigste til beskrivelse af personligheden. Kan belyse forholdet til forældrefigurerne/autoriteter, præstationsbehov, temaer med aggression, kropsopfattelse og jegbevidsthed.
• Billede 2 (ung pige i forgrunden, mand på marken og kvinde, der overvåger arbejdet): Temaer, der omhandler selvstændighed i forholdet til familien. Billedet rummer to fortolkningstemaer, en datter-forældre-relation og et trekantsdrama (en mand mellem to kvinder).
• Billede 10 (ung kvinde hviler hovedet på moderens skulder): Kan afdække oplevelsen af tæt emotionel kontakt mellem to voksne mennesker.
• Billede 13MF (ung mand står med armen for ansigtet, bagved ligger en kvinde med nøgen overkrop på en seng): Kan afdække seksuelle konflikter.

TAT-prøven vurderet ifht. personlighedsskemaet

Et af de aspekter, der træder tydeligt frem ved denne test er den kognitive stil.

Man kan også med fordel se efter gentagelsesmønstre (ex konfliktløsnings-strategier) ved at se på fællestræk i de temaer, der dukker op.

Forsvarsmønstre, fx perceptuelt forsvar: Hvad vi ikke ser, eller er længe om at opdage. Det kan være nyttigt at bemærke hvilke objekter, der ikke beskrives, opfattes eller evt. fejlopfattes.

Det kan også være nyttigt at lægge mærke til det psykomotoriske mønster (dvs. mimik, gester, motorik etc.), stabilitet og brud i det. Store uregelmæssigheder eller forstyrrelser kan pege på en form for tilstandsafhængighed.

Anne E. Thompsons analysemetode

Analyserer de enkelte TAT-billeder ud fra en ”Affect Maturity Scale”, der består af 5 niveauer, hvor 1 er det mindst differentierede.

• Niveau 1: Følelser tilskrives situationen som helhed, frem for enkeltpersonerne. Ingen klar identifikation med hovedpersonen på billedet.
• Niveau 2: Svag tilskrivning af emotioner til personer (et smilende ansigt må betyde en lykkelig situation). Modsætningsfyldt følelser er ikke mulige, hvilket kan betyde at forsvaret er kendetegnet ved splitting. Betydelig følelsesmæssig umodenhed.
• Niveau 3: Følelser tilskrives personer, men ingen forståelse for at to personer kan føle det samme af forskellige årsager. Gode følelser tilskrives gode objekter, dårlige følelser tilskrives dårlige objekter uden erkendelse af objekternes uafhængige eksistens.
• Niveau 4: Følelser tilskrives psykologiske tilstande hos enkeltpersoner og er et individualiseret udtryk for personens egenskaber, men mangler stadig nogle nuancer og hierarkisk organisation.
• Niveau 5: Selvet og andre opfattes som individuelle personer med stabile indre tilbøjeligheder, som påvirker deres følelsesmæssige reaktioner. Modsatrettede følelser opleves, men modificerer hinanden og opleves i et videre perspektiv.

Skelnen mellem et kognitivt syn på affekter (affekter er kognitive strukturer) og et intentionelt syn på affekter (emotioner er rettet mod objekter, de vigtigste objekter er andre mennesker).

Affect Maturity danner en fundamental evne, der bestemmer, hvordan en person oplever og håndterer sine følelser. Dette lægger bag evnen til at tolerere følelser og evnen til at gøre dem til genstand for realitetstestning.