Linden, D. E. (2006). How psychotherapy changes the brain

Linden, D. E. (2006). How psychotherapy changes the brain – the contribution of functional neuroimaging. Molecular Psychiatry, 11, 528-538.

Formål: Artiklen gennemgår fMRI studier der undersøger virkningen af psykoterapi ud fra:

Artiklens formål er til dels af belyse hvilke funktionelle ændringer der ses i hjernen ved succesfuld behandling af henholdsvis ODC, fobier og depression. fMRI er en non-invasiv metode og kan opfange psykoterapi-relaterede forandringer på cellulært niveau.

Viden om hvilken virkningen psykoterapi har neuralt, er vigtigt at flere grunde:

1)      Det kan give en bedre forståelse for de biologiske mekanismer forårsaget af psykoterapi, kan hjælpe til at forbedre terapeutiske interventioner.

2)      Det kan give en bedre forståelse for forskellen mellem psykoterapi og medicinsk behandling

Symptomreduktion, fMRI stduier og fMRI studiers effektivitet af psykoterapi

At reducere symptomer er et af de vigtige mål i psykoterapi generelt, og kan ses som et målepunkt for terapeutisk succes. Ved ”symptom-provokations-metoden” er det muligt at sammenligne de hjerneregioner der er aktive når symptomerne viser sig, med de samme regioners aktivitet efter endt behandling – effekten af terapien måles altså ud fra den neurale aktivitet.

OCD

Studier viser at:

Patienter med OCD der udsættes for de provokerende stimuli der fører til ”de specifikke OCD symptomer har en forøget aktivitet i:

–         Højre caudate nukleus

–         Bilateralt i OFC

Effektivitet: Kognitiv adfærdsterapi af OCD patienter, bevirker en formindsket caudate aktivitet som respons på behandlingen – denne formindskede aktivitet korrelerede med symptomreduktionen, – dette bekræfter denne strukturs rolle i OCD’s patologi. Nogle undersøgelser viser at det samme resultat forekom efter medicinsk behandling.

PTSD

Studier viser at:

PTSD patienter som præsenteres for af traume-billeder/lyde udviser:

–         Hyperaktivitet i højre amygdala

–         Hypoaktivitet i Medial frontale områder, når traumatiske erindringer skal genkaldes.

–         Både hyper- og hypoaktivitet er set i medial temporal kortex, som sædvanligvis forbindes med genkaldelse og visuel association.

Effektivitet: Konsistente fund viser, at amygdala udviser længere og stærkere respons’ til stimuli der forårsager tristhed hos deprimerede patienter end hos kontrolpersoner – normalisering af denne forøgede amygdala hyperaktivitet sker ved behandling med antidepressanter.

Fobier

De specifikke fobier er velegnet til at undersøge behandlingseffekten af psykoterapi – idet at man i højere grad kan standardiserede stimuli (som til forskel fra PTSD og social angstlidelsen skal være skræddersyet til hver enkelte deltager), fx ved at vise et billede af en edderkop.

Studier viser at:

Fobiske patienter der præsenteres for aversive stimuli udviser forøget aktivitet i:

–         Højre dorsolaterale kortex

–         Parahippocampal gyrus

–         Amygdala

Effektivitet I: Denne øgede aktivitet i højre dorsolaterale kortex parahippocampal gyrus

forsvandt efter 4 timers intensiv eksponering. I stedet sås en højere aktivitet i de visuelle associations områder ved præsentation af aversive stimuli – hvilket er ens med kontrolpersonerne.

Effektivitet II: Efter succesfuld behandling med enten kognitiv adfærdsterapi eller citalopram faldt aktiviteten i amygdala.

–> Fundene indikerer fællestræk i de biologiske mekanismer af psykoterapi og farmakologi ved behandling af fobi. Det kan dog være svært at sige om denne reduktion i amygdala var årsagen eller effekten af reduktion af symptomerne.

Depression

Der er ikke en konsistent signatur for patalogisk metabolisme hos meget depressive patienter, som der er hos sociale angst- eller fobipatienter.

Studier viser:

–         En forøget metabolisme i anterior præfrontal kortex i hvile.

–         Man har fundet adskillige forskelle i metabolismen i behandling med henholdvis psykoterapi og farmakologi, nogle studier viser forøget og andre formindsket metabolisme – dette afspejler lidelsens heterogenicitet – men underbygger at de funktionelle ændringer i hjernen er forskellige fra psykoterapi og farmakologi.

Effektivitet: Metabolisme normaliseringen i anterior præfrontal kortex blev både fundet hos SSRI-behandlede grupper og grupper behandlet med CBT.

Effektivitet II: Man har også fundet en formindsket aktivitet i højre basal ganglia efter succesfuld behandling enten med Interpersonel psykoterapi eller Venlafaxine.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s