Kapitel 07: The Influence of Drugs and Hormones on Behavior.

Kolb, B. & Whishaw, I. Q. (2008): Fundamentals of human neuropsychology. (6th ed.) New York: Worth.

Portræt: The frozen addict: En gruppe personer, som havde taget en syntetisk form for heroin fik pludselig Parkinsons sygdom. Heroin har tidligere ikke vist sig at forårsage hjerneskader, om end det er yderst vanedannende – men der var sket en fejl i heroinsyntesen, hvorfor en ”forurening” kaldet MPTP, som selektivt fræber cellerne i substantia nigra, hvilket reducerer antallet af dopaminerge celler i hjernen og forårsager Parkinsons. 

Psychopharmachology

Studiet af stoffer, der har indvirkning på hjernen. Man kan tage stoffer ad mange veje – gennem munden er den mest naturlige og sikre, men ikke alle stoffer kan klare mavesækkens ”syrlighed”. Der er færre barrierer som et stof skal igennem hvis man sprøjter det ind i blodstrømmen eller direkte ind i hjernen. 

Blod-hjerne barrieren

Ikke alle stoffer, der kan påvirke kroppen kan komme igennem blod-hjerne barrieren. Blodårerne i hjerneområdet er ”beskyttet” ved at have tætte ”fæstninger” mellem cellerne, og ved at være dækket af astrocytter. For at komme igennem til hjernen må stoffet altså enten være så lille at det kan komme igennem kapilær-væggen, eller være af en sådan type molekyle, at det kan blive båret forbi kapilæren vha. et aktivt transportsystem. 

Nogle hjerneområder, der ikke er ”beskyttet” af blod-hjerne barrieren er: pinealkirtlen (Pineal gland), hypofysen (pituitary gland) og area postrema. 

Klassificering af psykoaktive stoffer

Det kan være svært at klassificere de psykoaktive stoffer ordentligt, fordi stoffer som reagerer på samme receptorer kan have mange forskellige virkninger, og stoffer som virker på forskellige receptorer kan have de samme virkninger.

Følgende klassificering er baseret på den mest udtalte effekt af stoffet. 

Klasse 1: Bedøvende-hypnotiserende og anti-angst agenter

Sedativ effekt: at bedøve, berolige eller moderere nervøsitet eller ophidselse

Hypnotisk effekt: at inducere søvn

Effekten afhænger af doseringen.

Inden for denne klasse findes alkohol, barbituater og benzodiazepiner.

De fungerer ligesom GABA ved at hyperpolarisere membranen, hvilket gør det mindre sansynligt at et aktionpotentiale igangsættes, og dermed nedsætte en neurons fyrinsrate. 

Klasse 2: Antipsykotiske agenter

Bruges til at lindre psykose, men den præcise funktion af stofferne er endnu ikke kendt. Typer af antipsykotiske agenter er: major tranquelizers og neuroleptics.

Major tranquelizers: har bl.a. den effekt at de reducerer motoraktivitet, og kan derved lindre agitation hos nogle patienter. Negativ bivirkning er Parkinsons-agtige symptomer og dyskinesi.

En del af det, de psykoaktive stoffer gør, er at blokere visse dopaminreceptorer (D2 receptoren) à Dopaminhypotesen: Nogle former for skizofreni kan være forårsaget af excessiv dopamin aktivitet. 

Klasse 3: Antidepressive stoffer

Der er tre forskellige typer stoffer, som har antidepressiv effekt:

          Monoamine oxidanse hæmmere (MAOI)

          Tricyclic antildepressive stoffer

          Anden generation antidepressive stoffer (fx SSRI) 

Menes at fungere ved at forbedre den kemiske transmission i serotonin, noradrenalin, histamine og acehylcholine synapser og måske i dopamin-synapser også. 

Klasse 4: Humør stabiliserende stoffer

Fx lithium, der bruges til at behandle bipolar lidelse, og valproate, der bl.a. bruges til at behandle epilepsi. Den præcise mekanisme er uklar, men lithium kan tænkes at forøge synaptisk frigivelse af seretonin og valproate menes at stimulere GABA aktivitet. 

Klasse 5: Narcotic amalgesics

 Har både søvninducerende og smertestillende effekter. Mange er udtrukket af opium.

Klasse 6: Psykomotisk stimulanter

Adfærdsmæssige stimulanter såsom kokain og amfetamin øger motorisk adfærd og forhøjer personens humør og vågenhed.

Kokain og amfetamin er begge dopamin agonister, som fungerer ved at blokere dopamintransporten tilbage fra kløften til den presynaptiske terminal, hvilket efterlader mere dopamin i synapsekløften. 

Generelle stimulanter: forøger cellers metabolske aktivitet.

Er fx koffein, som hæmmer et enzym der normalt nedbryder det regulatoriske ”cyclic AMP”. Denne forøgelse af cyclic AMP fører til en forøgelse af glucose produktion i cellerne, hvilket giver mere energi og tillader højere rater af cellulær aktivitet i hele kroppen. 

Klasse 7: Psykedeliske stoffer og hallucinogener

Ændrer sansseindtryk og kognitive processer og kan forårsage hallucinationer.

Kategoriseres efter de neurotransmittere, de virker på.

  1. Acethylcholinerge psychedelics:enten blokerer eller faciliterer transmissionen af ACh i synapserne. Fx svampe
  2. Norepinephrine psychedelics. Inkluderer mescaline
  3. Tetrahydrocannabinol eller THC er det aktive stof i cannabis.
  4. Seretonin psychedelics inkluderer LSD og MDMA (Ecstacy) 

The Effects of Experience, Context, and Genes

Det er slående at psykoaktive stoffers effekter kan variere fra den ene administrering til den anden, afhængig af kontekst, person og forudgående erfaringer. 

Tolerance

Forsøg med administrering af alkohol over 13 uger – viste at forsøgspersonerne udviklede tolerance, og at blod-alkohol niveauerne faldt ift. samme mængder alkohol, såvel som beruselsen blev mindre. Dette er et udtryk for tre typer af tolerance:

  1. Metabolsk tolerance: forøgelse af de enzymer, som bryder alkohol ned i lever, blod og hjerne.
  2. Cellulær tolerance: Justeringer af neuronernes aktiviteter, således at alkoholen i blodets effekt minimeres.
  3. Tillært tolerance: Idet folk lærer at cope med det, at have en hverdag i beruset tilstand, formindskes de ydre tegn på beruselse. 

Sensitization

En forøget respons på et stof kaldes overfølsomhed/sensitization.

Hvor tolerance oftest opstår ved konstant, gentaget brug af et stod, opstår sensitization gerne ved brug ”en gang imellem”.

Sensitization er langvarig, fordi det er akkompagneret af strukturelle ændringer i hjernen, som er langvarige. Der er således fundet en dramatisk forøgelse af dendritisk vækst i rygsølen på rotter, som var sensitiseret til amfetamin eller kokain. 

Afhængighed

Dopamin-systemet menes at være relevant i forhold til at skabe afhængighed. 

Afhængighedshypotesen: Folk oplever withdrawal-symptomer fordi stoffets virkning aftager, når de ikke længere tager stoffet. à Kan kun delvist forklare afhængighedsfænomenet, da misbrugere jo fx kan falde i lang tid efter de er kommet ud af withdrawal, hvor de ikke længere har afvænnings-symptomer.

Den hedoniske hypotese foreslår at folk tager stoffer fordi det skaber nydelse.

Incentive-sensitization hypotesen foreslår, at afhængighed skabes ubevidst som resultatet af betingning. 

Stof-induceret adfærd

Stoffer såsom alkohol kan forårsage uforudsigelige adfærdsændringer, som kan forklares ud fra forskellige teorier:

  1. Disinhibitionsteorien: Alkohol indeholder en selektiv depressov effekt på neokortex, som har med vurderinger at gøre, mens den ikke påvirker de subkortikale strukturer, der har med mere primitiv adfærd at gøre à This releasing the ”beast” within.
  2. Indlært adfærdsteori: Hvordan man reagerer under alkoholpåvirkning er indlært, og vil således afhænge af konteksten.
  3. Alkohol myopia: nærsynethed. Folk der er alkoholpåvirkede reagerer på de cues, der er nærmest tilgængelige.

Individuelle forskelle

Der er store individuelle forskelle i, hvordan man reagerer på et stof, alt efter hvor stor man er, om man er mand eller kvinde osv. à Dette har fået forskere til at undersøge om disse forskelle kunne være genetisk baserede.

Genetisk bidrag til hvordan man reagerer på stoffer understøttes af tvillingestudier, adoptionsstudier og dyrestudier.

à Det er problematiseret, at det skulle være muligt at finde et bestemt gen til det. Miljøet er vigtigt i udviklingen af stof-brug. 

Stoffer der agerer som neurotoksiner

Mange stoffer er neurotoksiner, og skader neuronerne. 

Den potentielle uskadelighed ved rekreativ stof-brug

Det er svært at afgøre hvor farligt forskellige stoffer reelt er. Det er svært at undersøge, fordi:

  1. Det er svært at udskille stoffets effekt fra effekten af andre faktorer
  2. Mange, der tager stoffer rekreativt, lider også at svære psykiatriske forstyrrelser
  3. Det er svært at afgøre om det er stoffet eller noget det er inficeret med der forårsager skaden – som fx ved Parkinson pga. MPTP – og ikke heroin.
  4. Mange der bruger et stof, bruger også mange andre.
  5. De forhold, der bliver taget under,  påvirker deres effekt. 

Hormoner

Steroid hormoner: er syntetiseret af kolesterol og er fedtopløselige à krydser nemt cellemembranen.

Peptid hormoner: fx insulin, er lavet af cellulær DNA, og influerer målcellen ved at binde til de metabotropiske receptorer på cellemembreanen, hvilket genererer en anden messenger, og derved påvirker cellens fysiologi.

Hormoner kategoriseres i tre grupper:

  1. Hormoner der opretholder homeostase.
  2. Sex hormoner
  3. Hormoner der klargør kroppen til kamp/flugt. 

Hierarkisk hormon-kontrol

Hjerne (særligt hypothalamus) àhypofyse àblodstrøm 

PTSD er karakteriseret ved at personerne IKKE kan stoppe stressreaktionen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s