Kapitel 33: Kognitiv rehabilitering (af opmærksomhed og hukommelse)

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Opmærksomhed vedrørerperception, tænkning og handling, som igen omfatter:

          Udvælgelse af info eller handling,

          omfanget af det man kan opfatte, tænke på eller gøre samtidig, og

          hvor lang tid man er i stand til at fastholde opmærksomhed.

Opmærksomhed er en samlebetegnelse for flere processer, der hver for sig medieres af udstrakte netværk af forbundne hjerneområder.

Posners model af opmærksomhedsnetværkene består af tre hovedkomponenter:

1) Orientering: Evnen til at udvælge en stimulus til perceptuel forarbejdning. Acetylkolin menes at være en vigtig neurotransmitter i moduleringen af dette system.

2) Vigilitet: Evnen til at opnå og opretholde en alert tilstand. Højre hemisfære er dominerende for denne funktion. Noradrenalin er en vigtig neurotransmitter i dette system.

3) Eksekutiv opmærksomhedskontrol: vedrører evnen til kontrollerede handlinger, hvor der skal skiftes mellem opgaver, reaktioner skal hæmmes, konflikter skal løses, fejl skal opdages og rettes, og der skal tildeles opmærksomhedsressourcer. Den eksekutive opmærksomhed vedrører, hvilke stimuli der skal reageres på i adfærden. Dopamin er her en vigtig neurotransmitter.

Rehabilitering af opmærksomhed(s. 490)

          omfatter metoder, der sigter mod en direkte restituering af funktionenà patienten skal øve sig på, som han/hun har vanskeligt ved.

For at opnå en effekt af rehabiliteringsmetoden skal rehabilitering rettes specifikt mod den ramte delkomponent eller type af opmærksomhed.

Forudsætningen for en positiv effekt af opmærksomhedstræning er:

          At man træner de rigtige dele af opmærksomhedssystemet (derfor vigtigt at undersøge hvilken opmærksomhedstyder, der er ramt).

          At træningen forløber i den rigtige rækkefølge (hierarkisk træningsforløb hvor fx orientering trænes før eksekutiv opmærksomhed).

          At opgavernes sværhedsgrad tilpasses den enkelte patient.

Hukommelse(s. 493)

Der hersker en generel pessimisme omkring muligheden for direkte genoptræning af hukommelsen.

Nyere forskning har dog givet anledning til en vis optimisme, når det gælder træning af kompensationsmetoder fx brugen af elektroniskehukommelseshjælpemidler (neuropager).

Hos svært amnestiske personer har man forsøgt at finde metoder til indlæring i stedet for at forsøge at skabe bedring af hukommelsen.

Elektronisk promptning – NeuroPager (s. 493)

En neuropager kan på bestemte tidspunkter informere patienten om at huske forskellige ting ved at give et bip og en tekstbesked à forbedret dagligdagsfunktion.

Forestillingsbilleder (s. 494)

Mentale forestillingsbilleder er en velegnet metode ved lettere hukommelsesforstyrrelser og har vist gode korttidseffekter.

Kaschels rehabiliteringsprotokol har til formål at lære patienten at generere og anvende forestillingsbilleder. Denne metode forudsætter naturligvis, at patienten ikke har vanskeligt ved at danne mentale forestillingsbilleder.

Fejlundgående indlæring (s. 495)

Denne metode henvender sig til sværtamnestiskepatienter og bygger på, at disse patienter har en implicit indlæring (dvs. at patienterne mangler bevidsthed om det indlærte).

Ulempen ved metoden er en mekaniskindlæring, der gør patienten ufleksibel. Samtidig risikerer man, at det er fejlen, der huskes, når disse tillades under indlæ

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s