Kapitel 29: Piskesmæld (Whiplash).

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Definiton og afgrænsning

Betegnelse for en skade og ikke en sygdomsenhed.                                                                      

Piskesmæld: Påvirkning af nakkemuskulaturen i forbindelse med acceleration efterfulgt af opbremsning, typisk opstået efter et biluheld. Påvirkningen medfører forstrækning af ligamenter og muskler (forstuning af halsmuskulaturen).

Radiologisk er der ikke tegn på overrivning, prolaps, eller brud på nakkehvirvler.  

Akutte symptomer og klassifikation

Umiddelbart efter ulykken udvikles smerter i nakken, hovedpine, almen utilpashed og eventuel føleforstyrrelser.  

Ulykken er udløsende faktor, men formes af andre socio-kulturelle forhold i samspil med individrelaterede faktorer-.  

Symptomer

Det kroniske piskesmæld omfatter en lang række klager af fysisk, kognitiv og psykisk karakter. Hoved problemet er smerter fra nakken à smerterne kan stråle ud i skuldre og arme à vedvarende smertepåvirkning medfører kaskadeagtige ændringer à først i det perifere nervesystem i form af sensibilitering à og dernæst ændres det centrale forarbejdning af smerte med lavere tærskel og øget udbredning af smerte oplevelsen.

Kroniske piskesmældspatienter klager ofte over:

       Koncentrationsbesvær

       Hukommelsesproblemer

       Ordmobiliseringsbesvær

       Nedsat problemløsningsevne.

Neuropsykologiske undersøgelser

Meta-analyser viser at piskesmældspatienter har en ringede arbejdshukommelse, opmærksomhed, umiddelbar og forsinket hukommelse, visio-motorisk tracking og kognitiv fleksibilitet.

à Koncentrationsevne og simultankapacitet kan være påvirket som følge af piskesmældet pga. smerter og personens reaktion på ulykken. 

Risikofaktorer

          At være kvinde

          Lavt uddannelsesniveau

          Ældre er mere sårbare end unge.

          Hyppige smerter i nakken, angst eller depression inden ulykken

          Mange smerter samt traumatisk stress i den akutte fase.

          Tidligt åbnet eller stadig uafsluttet forsikringssag.

          Individuelle forhold og copingstrategier og belastninger udover ulykken.

Psykiatriske følger af trafikuheld

Trafikofre har en højere forekomst af PTSD og andre psykiske følger af ulykken så som emotionel instabilitet, distress og fobi. 

Behandling

Behandling er rettet mod de fysiske symptomer i form af smertebehandling og fysiurgisk genoptræning. Derudover: massage, hvile, ultralyd, halskrave.

Rådgivning: forholde sig aktiv og øvelser af fysioterapeut i den akutte fase vinder stadig frem i øjeblikket, i få tilfælde kombineret med psykologisk intervention.

à Undersøgelser viser dog, at der ikke er nogen forskel på hvilken behandling man får efterfølgende.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s