Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Dissociative, somatoforme og andre tilstande er præget af uforklarlige somatiske symptomer.

I ICD 10 findes deres følgende inddelinger:

–       Dissociative tilstande

–       Somatoforme tilstande

–       Andre nervøse tilstande.

= disse tilstande er stadig udelukkelsesdiagnoser. 

Hvad er somatisering?

Tilstande præget af fysiske symptomer, der volder patienten besvær og bekymring, og som får patienten til at søge behandling, men hvor der ikke kan findes et ædakvat organisk/patofysiologisk grundlag for symptomerne – trods dette holder patienten på at der er en fysiologisk årsag. 

Disse symptomer kaldes for funktionelle: dvs. at de ikke har et kendt organisk grundlag. Men for de fleste psykiske lidelser kan man ikke finde en egentlig organisk forstyrrelse, det gælder depression, angst og skizofreni. 

Somatisering som reaktion og symptom

Somatisering er en almen reaktion på psykosocial belastning. I praksis er somatisering årsag til en fjerdedel af alle henvendelser.

Somatisering er derfor et uspecifikt symptom, der kan være et led i anden psykisk eller somatisk sygdom eller tegn på en somatoform tilstand.

à Mange læger er bange for at overse noget alvorligt, når en patient kommer ind med symptomer som ikke kan forklares. 

Muchhausen syndrom og Patomimi

Simultanter: en person der bevidst og med et formål bilder andre ind at være syg uden at være det.

Muchausen syndrom: dækker både over simultanter og folk der påfører sig selv sygdomme.  

Patomimi: Her påfører patienten sig symptomer, bevist beskadiger sig selv. – forsøg på at få en anden person til at tro, de lider af en medicinsk sygdom.  

F.45: Somatoforme tilstande

Somatoform tilstand er (somatisering er patientens primære problem):

–          En psykiatrisk diagnose

–          Per definition en udelukkelsesdiagnose. Ofte har folk multiple symptomer, og kan opfylde flere af de somatoforme og dissociative tilstande.

–          Der er et stort overlap mellem somatoforme tilstande og dissociative tilstande.

–          Består af flere diagnoser: fx Somatiseringstilstand, Hypokondri,  

Somatiseringstilstand: Kroniske form for somatisering. Starter tidligt i barndommen, præget af multiple somatiske symptomer og fra mange organsystemer.  I langt de flest tilfælde kvinder.

Hypokondri: Urealistisk angst for at lide eller fejle en alvorlig somatisk sygdom ofte kræft, HIV eller hjertesygdom. Lighed mellem kønnene, og en prævalens på 3-14% i almen praksis.  

F.44: Dissociative tilstande:

Klassiske konversions tilstande som lammelser, føleforstyrrelser, blindhed mm.  

Funktionelle somatiske syndromer

Samlebetegnelse for tilstande hvor patienter klager over somatiske symptomer, men der kan ikke påvises en egentlig somatisk sygdom.

De funktionelle symptomer kan ses som somatoforme tilstande og omfatter en række uspecifikke diagnoser som fibromyalgi, kronisk træthedssyndrom osv. Denne diagnose er også en udelukkelsesdiagnose.  

Genetik og opvækstforhold

Somatiseringstilstand:

–       Hyppigere blandt kvindelige slægtninge til patienter med somatiseringstilstand, og er i et vist omfang genetisk betinget.

–       Dårligere sociale forhold, vold og seksuelle overgreb i barndommen disponerer til somatisering, dog uspecifikke risikofaktorer.  

Psykoterapi og anden ikke farmakologisk behandling

–       Behandlingseffektiviteten er nedslående, kun 20% af patienterne i en undersøgelse opnåede en bare moderat bedring.

–       Ved at øge opmærksomheden på problemet, kan disse patienters forbrug af sundhedsydelser reduceres.

–       Kognitivadfærdsterapi ved somatisering og hypokondri har vist gode resultater.  

Psykofarmakologisk behandling

Man har ikke medicin der virker på somatiseringstilstand: Antidepressiva har haft en lille men ikke overbevisende effekt.