Kapitel 12: Amnesisyndromer

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Amnesi = alle former for tab af hukommelse.

Anterogradamnesi = Manglende evne til at danne nye erindringer.

Retrogradamnesi = Manglende evne til at huske tidligere erindringer.

Amnestisk syndrom = tab af episodisk hukommelse, men øvrige kognitive funktioner er helt eller relativt bevaret (dvs. selektiv defekt i episodisk langtidshukommelse).

Amnestisk syndrom optræder ved infarkter i thalamus og svarende til den posteriore cerebral arterie (PCA).

Svært amnestisk syndrom skyldes bilateral læsion i hippocampus og den parahippocampale region.

Globalt amnestisk syndrom = både verbalt og visuelt materiale samt genkendelse og genkaldelse er forstyrret.

PatientenHM: led af svær epilepsi og fik fjernet den mediale temporallap i begge sider. Efterfølgende var HM ikke i stand til at danne nye erindringer (= anterograd amnesi) og udviste også tegn på retrograd amnesi (kunne ikke huske onkels død tre år tidligere).

HM havde efter operationen normal IQ og ingen defekter i perception eller abstrakt tænkning. Det eneste problem var et globalt hukommelsestab.

Hukommelsens opdeling:

Langtidshukommelse                                                                     Kortidshukommelse (arbejdshuk.)

à Varig lagring af info                                                                      à Midlertidig fastholdelse af info

1)    Non-deklarativ (implicit) huk.

          Procedural læring (fx gentagelse af motoriske handlinger)

          Klassisk og operant betingning (Pavlov)

          Priming (hurtig infobearbejdning pga. gentagne præsentationer – fx nål)

                                              

2)    Deklarativ (eksplicit) huk.

          Episodisk huk. (info om begivenheder à Fotoalbum)

          Semantisk huk. (info om genstande m.m. à Leksikon)

 

Tulvings skelnen mellem episodisk og semantisk hukomelse (1972):

Episodisk hukommelse = unikke, konkrete personlige erfaringer fra ens fortid.

Semantisk hukommelse = abstrakt, tidsløs viden om verden, som vi deler med andre.

Klassifikation af hukommelse

Mishkin foreslog, at hukommelse var baseret på aktivitet i to parallelle kredsløb:

1)    Hippocampalt kredsløb (Papez’ ring).

2)    Kredsløb centreret om amygdala inkl. den mediodorsale kerne i thalamus.

à Læsion i ét af kredsløbene = amnesi i let grad.

à Læsion i begge kredsløb = amnesi i svær grad (svarende til HM).

 

Hippocampus’ sammenbindende rolle:

Hippocampus sammenbinder aktivitet i fordelte repræsentationer i neokortex.

          Visuelt præsenterede enkeltelementer præsenteres perirhinalt.

          Spatiale forhold præsenteres i parahippocampal kortex.

à Disse repræsentationer sammenbindes i hippocampus til bevidste erindringer  (= episodisk hukommelse).

 

De to hippocampale kredsløb:

1)    Papez’ ring (= subkortikale strukturer og fiberbaner)

Hippocampus à Fornix (fx) à corpura mamillare (CM) à neukleus anterior (A) à via den mamillo-thalamiske bane (MMT) à gyrus cingularis (PCC) og cingulum (C) à Hippocampus

2)    Forbindelse til og fra neokortex via den parahippocampale region (forbindelser mellem hippocampus og neokortex)

àDen anatomiske og funktionelle sammenhæng mellem hippocampus og den parahippocampale region er så tæt, at de ofte omtales samlet som det hippo­campale kompleks.

 

Anoksi = mangel på tilstrækkelig iltforsyning til hjernens væv.

Iskæmi = utilstrækkelig blodforsyning til at imødekomme kravene til vævets stofskifte­processer.

à Anoksi og iskæmi optræder ofte sammen.

 

Genkendelse (baseret på to processer):

          Vurdering af bekendthed (er det set eller hørt tidligere).

          Vurdering af tilhørsforhold (til det, der skal huskes).

 

Infantil amnesi (barndomsamnesi) = voksnes manglende evne til at huske de første leveår. Glemslen forklares bl.a. ved:

          Manglende modning af hippocampale strukturer samt forbindelserne ml. den mediale temporallap og de relavante neokortikale områder.

          Manglende verbal kodning af erindringerne gør det umuligt senere at genkalde dem verbalt.

 

Udviklingsamnesi = tab af hukommelse eller mangelfuld udvikling af hukommelse pga. læsion ved fødslen eller i tidlig alder.

 

Transitorisk global amnesi (TGA): kendetegnes ved retrograd amnesi (tilbage­gribende) for en variabel periode pga. forbigående total inaktivering af de mediale temporallapper bilateralt.

à Repræsenterer amnestisk syndrom i ren form og afgrænset i tid.

 

Transitorisk epileptisk amnesi (TEA): kendetegnes ved forbigående amnesi ved epilepsi – ofte med tilbagevendende kortere anfald.

 

Herpes simplex encefalitis (HSE) = virusinfektion, der kan medføre rent amnestisk syndrom i særlig svær grad (typisk med en lang retrograd komponent).

Infektionen er altid bilateral, men asymmetrisk og med et primært angrebspunkt i den mediale temporallap.

 

Thalamiske infarkter:

Thalamus får sin blodforsyning fra fire små kar, og læsioner anteriort og medialt i thalamus vil hyppigt medgøre amnesi.

 

Wernicke-korsakoff syndromet: skyldes mangel på B1-vitamin og optræder især hos alkoholikere.

Syndromet er det første beskrevne amnesisyndrom og består af en akut sygdomsfase (= wernickes encefalopati) og en kronisk amnestisk fase (= kosakoffs sygdom).

Oprindeligt blev de to anset for at være seperate sygdomsenheder, og først o 1971 blev det fastslået, at de to var én og samme sygdom. Herefter blev sygdommen kaldt wernicke-korsakoff syndromet (WKS).

Symptomerne ved WKS er bl.a. konfusion, gangforstyrrelser og forstyrrelser i øjen­bevægelser.

Tidspunkt og rækkefølge for erindringer er også svært ramt og ligeledes ses tegn på svær kildeamnesi (= korrekt erindring, men man husker ikke, hvorfra man ved det).

Derudover ses præfrontal dysfunktion – formentlig pga. degeneration af den medio­dorsale kerne i thalamus.

WKS amnesien omfatter både genkendelse og genkaldelse.

 

Amnesi ved læsioner i den basale forhjerne:

Aneurysmer = udposninger på arterier (som regel ved delingssteder).

Blødninger eller kirurgisk behandlingafaneurysmer på arteria comunicas anterior (ACoA) er den hyppigste årsag til læsioner med amnestisk syndrom i den basale forhjerne.

1/3 af alle intrakraniale aneurysmer opstår fra ACoA (= en 5 mm lang ”bro” mellem de to anterior-aterier og udgør den forreste del af circulus willisii).

Operation af ACoA-aneurysmer kan medføre amnestisk syndrom – især hvor ”trapping-proceduren” anvendes (dvs. hvor der sættes to clips over ACoA; en på hver side af aneurysmen).

 

Retrograd amnesi (RA):

4 grundlæggende mønstre for RA:

1) Kort og tidsbegrænset.

2) Lang og vedrøre forskellige tidsperioder ligeligt.

3) Lang med tidsgradient, hvor de nyeste erindringer er mere ramt end de tidligere.

4) Pletvis tab af hukommelse i isolerede perioder.

RA er ikke obligatorisk ved amnestisk syndrom, men optræder i de fleste tilfGade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s