Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Neglekt:

= skyldes sammenbrud af de processer, der har med opmærksomhed, krop og rum at gøre.

= forekommer ofte ved læsion i højre hemisfære.

= er en samlebetegnelse for forstyrrelser, hvor personen ikke orienterer sig imod eller reagerer på stimuli fra den ene side af kroppen eller rummet.

= følger enten kroppens, hovedets eller synsfeltets midterlinje.

= kan være afstandsafhængig i form af det nære rum omkring kroppen, rummet i gribeafstand eller rummet uden for rækkevidde. Neglekten kan altså afhænge af forskellige referencerammer (fx kan genstande indenfor en arms rækkevidde negligeres, men genstande længere væk registreres korrekt).

Den hyppigste årsag er blodprop i ateria medias forsyningsområdet i højre parietal region, men kan dog også opstår efter skade i venstre hemisfære.

 

Symptomprofil:

Patienten vil ofte orientere sig mod den side, hvor læsionen opstod (ipsilateralt) og væk fra den ramte (kontralaterale) side, som negligeres. Patienten kan fx glemme at børste sine tænder i den kontralaterale side.

Patienten har som regel ingen eller begrænset sygdomsindsigt.

Neglekten kan forværres, hvis der er mange ting til at aflede patientens opmærk­somhed. Motivationellefaktorer kan også påvirke neglekt.

Undersøgelser har vist, at neglektpatienter sandsynligvis har en implicit viden om det negligerede rum (billeder af brændt vs. ikke brændt hus).

Grænserne for neglekt er flydende, og en patient kan have både motoriske og sensoriske forstyrrelser.

 

Der skelnes mellem motoriske, sensoriske og øvrige neglektformer:

1)    Motoriske neglektformer = manglende brug af negligeret legemsdel.

–          Motorisk neglekt: Forstyrrelse af evnen til at igangsætte bevægelser i den side af kroppen, der er kontralateral for læsionen.

–          Præmotorisk neglekt: Spatial forstyrrelse, der medfører manglende udforskning af rummet i den kontralaterale side ift. læsionen.

–          Motorisk extinction: Manglende brug af kontralateral side eller ophør af bevægelser, når ipsilateral side bruges.

 

2)    Sensoriske neglektformer = manglende respons på stimuli i kontralateral side.

–          Sensorisk neglekt: mangelfuld respons over for kontralateral sensorisk stimulation (fx vil patienten med højresidig læsion dreje sig mod højre på trods af, at stimuli præsenteres i venstre side).

–          Sensorisk extinction: Manglende reaktion ved simultan bilateral stimulation (patienten vil rette opmærksomheden mod den ipsitalerale side, når begge sider stimuleres samtidig).

–          Spatial neglekt: Forstyrrelse i den spatiale opmærksomhed for det visuelle rum (patienten vil ikke reagere på eller orientere sig imod stimuli i den kontra­laterale side af rummet).

–          Objektbaseret neglekt: Forstyrrelse i den spatiale opmærksomhed på den kontra­laterale del af et objekt (fx vil patienten kun læse den ene halvdel af en avisoverskrift à neglekt-aleksi).

 

3)    Øvrige neglektformer

–          Personlig neglekt (kropsneglekt): Forstyrrelse af den spatiale opmærksom­hed på den kontralaterale side af kroppen (patienten ignorerer den ene side af kroppen fx ved hårbørstning).

–          Forestillingsneglekt: Nedsat opmærksomhed på den kontralaterale del af visuelle forestillingsbilleder.

Teorier om neglekt og mulig forklaring på hyppigheden af venstresidig neglekt:

–          Flytningen af opmærksomheden imod den ipsilaterale side afspejler en forstyrrelse i den normale balance mellem de to hemisfærer, hvor den ene hæmisfære bliver for dominerende.

–          Venstre hemisfære kontrollerer kun opmærksomhed for højre side af rummet, men højrehemisfære har bilateral kontrol – og derfor vil opmærksomheden fortsat kunne rettes mod højre efter skade i venstre hemisfære.

 

Krop og rum:

Perception af krop og rum hænger tæt sammen.

Sensoriskeområder i kortex, der repræsenterer spatiale stimuli, arbejder tæt sammen med præmotoriskeområder, der koder for handlinger i rummet.

Repræsentationer fra sensoriske og præmotoriske områder integreres i den posteriore del af parietallappen.

à Hermed dannes dynamiske sensomotoriske kort over omgivelserne.

 

Rehabilitering:

Den mest lovende metode til egentlig træning af (spatial) neglekt er prismebriller.

Ved kompensationstræning af neglekt satser man på at lære patienten systematisk visuel skanning fx fyrtårnsteknikken, der hjælper patienten med at huske at skanne hele synsfeltet.

Ved constraint-induced movement therapy forhindrer man patienten i at bruge sin ikke-negligerede arm ved at binde den fast til kroppen. Herved tvinges patienten til at rette opmærksomhed mod den negligerede side af kroppen.

 

Lokalisation:

Den hyppigste lokalisation inden for højre hemisfære er lavt i parietallappen (specielt i gyrus angularis).

Gyrusangularis antages for at være en konvergenszone, hvor den ventrale bane (objektgenkendelse) mødes med den dorsale bane (rumopfattelse), og som samarbejder med præfrontale områder ved planlægning af handlinger i rummet.