Kapitel 07: Visuospatiale forstyrrelser

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Visuospatiale funktioner = evnen til at opfatte rumlige forhold med synet og evnen til at benytte viden om rumlige forhold til at agere i verden.

Visuospatiale forstyrrelser: Patienten kan godt genkende objektet, men ikke hvor i rummet genstanden befinder sig. Patienter har ofte svigtende sygdomserkendelse, ser raske ud og kan være uden afatiske symptomer – og derfor overses visuospatiale forstyrrelser ofte.

To hovedbaner for visuel perception:

  1.      Den ventrale bane (objektgenkendelsesbanen): Fra primær synskortex over de ventrale dele af occipitallapperne til de anteriore dele af temporallapperne.

à Har betydning for allocentriske visuospatiale repræsenta­tioner (= hvordan genstande er placeret ift. hinanden uafhængigt af synsvinkel).

2.     Den dorsale bane (handlebanen): Fra primær synskortex over de dorsale dele af occipitallapperne til de øverste dele af parietallapperne.

à Har betydning for egocentriskevisuospatialerepræsentationer (= hvordan genstande er placeret ift. iagttageren, som er vigtigt for at kunne bevæge sig rundt eller interagere med genstande => visuomotoriske funktioner: koordinering af syns­indtryk og motorik).

Vores fungeren i verden er baseret på et tæt samarbejde mellem disse to baner. De kritiske områder for koblingen af de to baner befinder sig i de inferiore dele af parietallapperne.

Balints syndrom = opmærksomhedsforstyrrelse karakteriseret ved tre kerne­symptomer:

(1) Dorsal simultanagnosi (patienten opfatter kun én genstand i synsfeltet, selvom der er flere, og patienten er visuospatialt desorienteret).

(2) Optisk ataksi (sammenbrud af de egocentriske repræsentationer, så patienten ikke er i stand til at række ud efter genstande eller omsætte visuospatiale repræsentationer til info, som bevægelser kan styres af).

(3) Okulomotorisk apraksi (psykisk blikparese gør patienten ude af stand til frivilligt at flytte blikket fra én genstand til en anden).

Balints syndrom optræder efter bilaterale læsioner i grænseområdet ml. occipitallapperne og parietallapperne; ofte efter hypoxi (nedsat iltforsyning).

Topografisk agnosi = svækkelse af evnen til at genkende rumlige forhold ved omgivelserne.

Topografisk amnesi = svækkelse af evnen til at huske rumlige forhold ved omgivelserne.

à Disse to betegnes topografisk amnesi, da de ofte optræder sammen.

Topografisk amnesi og visuospatial desorientering (= manglende visuospatial orienterings­evne) omtales under et som topografiskdesorientering, men de to rumlige forstyrrelser er forskellige.

          Topografisk amnesi = rumlige forstyrrelser af allocentrisk karakter (optræder ved højresidig occipitotemporale læsioner).

          Visuospatial desorientering = rumlige forstyrrelser af egocentrisk karakter (optræder ved skader der inddrager parietallapperne).

Konstruktionelle forstyrrelser:

Ingen alment accepteret definition af disse. Betegnelsen bliver kun brugt om alle anomalier, der ses i forbindelse med løsning af af konstruktionelle opgaver (fx tegning).

Visuospatiale vanskeligheder:  Svækket opfattelse af rumlige forhold.

Konstruktionelle vanskeligheder: Svækket gengivelse af rumlige forhold.

Agnosi for objektorientering = Patienten er i stand til at genkende et objekt, men kan ikke afgøre dets orientering (spejlvendt, på hovedet…). Dette skyldes læsion i den dorsale bane, som giver forstyrrelser i de egocentriske repræsentationer.

Visuospatiale forstyrrelser:

          Topografisk amnesi og rene visuospatiale forstyrrelser => vanskeligheder med allocentrisk kodning, der associeres med occipitotemporal kortex (den ventrale bane).

Optisk ataksi, agnosi for objektorientering og visuospatiale desorientering => vanskeligheder med egocentrisk kodning, der associeres me

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s