Kapitel 06: Visuelle perceptionsforstyrrelser og agnosi

Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.

Det visuelle systems vigtigste opgave er at omsætte det lys, der rammer nethinden, til stabile gengivelser af omgivelserne.

Kanter er en vigtig type info i visuel perception. De viser sig som forskelle i intensitet af det lys, der falder på nethinden. Lokaliseringen af hvor i synsfeltet disse skift i lysintensitet sker, er første trin i gengivelsen af omgivelserne.

Synsindtryk skabes ved, at info fra ganglionceller i nethinden ledes over thalamus videre til den primære visuelle kortex (V1) i occipitallapperne.

V1: Info om form, farve, lokalisation og bevægelse er repræsenteret her, men kodes af adskilte cellegrupper. V1 og radiatio optica forsynes hhv. af posteriore cerebrale arterier (PCA) og mediale cerebrale arterier (MCA).

V2 (sekundær visuel kortex): består af ”satellit-områder”, hvor cellerne beskæftiger sig med én kvalitet ved synsindtrykket.

V3+V4 (nedre dele af V2): Form- og farveperception.

V5+V6 (øvre dele af V2): Perception af bevægelse og lokalisation.

Synsfeltdefekter ses hyppigt efter apopleksi, men også ved tumorer, arterio-venøse malformationer og hovedtraumer. Synsfeltdefekt er ofte tegn på læsion i PCA’s forsynings­området

To baner i visuel perception:

  1.      Den ventrale bane (occipitotemporale) er specialiseret i visuel objektgenkendelse. Fra V1 over de ventrale dele af occipitallapperne til de anteriore dele af temporal­lapperne.

 

  1.      Den dorsale bane (occipitoparietale) er specialiseret i lokalisation ift. handling à visuomotoriske funktioner som grundlag for bevægelse og interaktion med objekter. Fra V1 over de dorsale dele af occipitallapperne til de øverste dele af parietallapperne.

 

Genkendelsesprocessens fire trin:

1. Sammenkædning af elementer i synsindtrykket til sammenhængende konturer.

2. Dannelsen af en holistisk repræsentation via integration og segmentering af elementer.

3. Sammenligning af den holistiske repræsentation med eksisterende viden om genstande     (= strukturelle repræsentationer).

4. Semantiske repræsentationer (= begrebsmæssig viden om genstanden, og hvad den bruges til samt hvilke andre genstande den optræder sammen med).

Visuelle forstyrrelser

Blindsyn: Kortikal blindhed – dog ikke total. Formentlig fordi den dorsale bane råder over celler, der understøtter begrænsede visuoperceptuelle operationer, og desuden får mindre projektioner fra kerner i thalamus, der går uden om V1.

Akromatopsi: Beskadiget farvesyn (læsion i V3/V4). Alt opleves i grålige nuancer.

Akinetopsi: Beskadiget opfattelse af bevægelser (læsion i V5). Bevægelser opfattes i meget grove ryk.

Farveagnosi: Beskadiget farvegenkendelse på trods af normalt farvesyn (unilaterale venstresidige eller bilaterale læsioner af de occipitotemporale regioner).

Farveanomi: Beskadiget farvebenævnelse trods genkendelse (læsion i venstre mediale occipitotemporale region).

Apperceptiv og associativ agnosi:

Apperception = proces der skaber en stabil repræsentation af stimulus.

Association = proces hvormed den stabile repræsentation aktiverer en erindring og dermed leder til genkendelse af stimuli.

à Denne sondring er i dag forladt.

Svækket formperception: patienten kan ikke identificere eller skelne mellem selv meget primitive former. Forstyrrelsen involverer altid bilaterale læsioner i occitipallapperne.

Svækket formintegration: patienten er ikke i stand til at forme holistiske repræsentationer (hele objekter), og kan derfor ikke afgøre, hvor én genstand ophører og en anden begynder. Forstyrrelsen optræder primært ved bilateral læsioner, der berører de laterale dele af occitipallapperne.

Svækket strukturel viden: patienten har tilsyneladende intakt formperception, men kan ikke identificere de genstande, som han/hun ellers er i stand til at matche og kopiere. Patientens strukturelle viden er altså svækket, hvorved synsindtrykket ikke kan matches til tidligere erfaringer => ingen genkendelse. Strukturel viden er lagret i begge hæmisfære, og derfor forudsætter forstyrrelsen bilaterale læsioner.

Svækket adgang til semantisk viden: patienten har svækket adgang til semantisk viden via synet og kan derfor ikke identificere genstande, der præsenteres billedligt. Hvis en genstand derimod præsenteres gennem andre sansemodaliteter (fx nøglers raslen) opstår der et match.

Kategorispecifikke visuelle agnosier:

Prosopagnosi: genkendelse af ansigterer tilsyneladende selektivt svækket. Læsion er typisk i den højre fusiforme gyrus (ansigtsmodulet). Ansigter genkendes i modsætning til objekter på et underbegrebsniveau (fx bulldog som er underbegrebsniveau vs. hund som er grundniveau).

Svækket genkendelse af naturlige genstande: svækket evne til at genkende naturlige genstande (fx dyr, grøntsager), mens genkendelsen af menneskeskabte genstande er relativt bevaret (fx værktøj). Naturlige genstande ligner måske hinanden mere i form end menneske­skabte, og er derfor sværrere at skelne fra hinanden. Forstyrrelsen optræder ofte efter bilaterale occipitotemporale læsioner.

Simultanagnosi: svært ved at genkende flere genstande samtidigt. Der skelnes mellem:

          Dorsal simultanagnosi: dorsale læsioner i grænseområdet mellem occipital- og parietallapperne bilateralt. Patienten er kun i stand til at se én genstand ad gangen.

          Ventral simultanagnosi: Patienten er godt klar over, at der er flere genstande til stede, selvom han/hun ikke kan genkende dem på én gang. Patientens præstation er meget afhænging af præsentationstid og skal ofte bruge lang tid.

Optisk afasi: Patienten har problemer med at benævne genstande, der præsenteres visuelt, men de kan derimod godt benævne dem ved berøring. Patienten har således svært ved at få adgang til det semantiske system fra de strukturelle repræsentaioner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s