Dolan, R.J. (2002). Emotion, cognition, and behavior.

Dolan, R.J. (2002). Emotion, cognition, and behavior. Science, 298, 1191-1194

Et tilbagevendende spørgsmål er, hvordan emotioner interagerer med andre domæner af kognition, herunder opmærksomhed, hukommelse og ræsonnering.

Emotioner repræsenterer komplekse psykologiske og fysiologiske tilstande, og er et vigtigt element i menneskers relationer til hinanden. Emotionel uligevægt er en almindelig faktor på tværs af mange psykiske lidelser fx depression, OCD eller skizofreni.

Emotioner har unikke kvaliteter:

1) ulig de fleste psykologiske tilstande er emotioner manifesteret i unikke genkendelige og stereotypiske adfærdsmønstre, ansigtsudtryk og autonom arousel.

2) de er mindre modtagelige overfor vores intentioner sammenlignet med andre psykologiske tilstande.

3) emotioner er mindre afgrænset end andre psykologiske tilstande, idet emotioner har en tydelig effekt på praktisk talt alle aspekter af kognition. Fx hvis man er ked fa det, synes verden mindre strålende, vil har sværere ved at koncentrere os og vi bliver selektive i hvad vi erindrer.

Emotioner, perception og opmærksomhed

Hvordan emotioner påvirker opmærksomheden kan bl.a. testes ved Visual search og spatial orienterede tests. Visual search: tiden det tager at finde et bestemt objekt på skærmen forøges proportionelt med antallet af irrelevante distraktorer, hvilket indikerer seriel opmærksomhedsprocessering.

  • Ift. emotionelle stimuli, findes objektet hurtigere hvis objektet fx er et positivt eller negativt ansigtsudtryk.
  • Samme resultater ses ved spatiale tests, hvor ”målobjekter” findes hurtigere hvis målobjektet er vist i samme side om et emotionelt ladet cue.

At emotioner hurtigt fanger vores opmærksomhed, er ikke den eneste måde hvorpå emotionelle stimuli påvirker perception. Studier viser at mekanismer som er uafhængige af den bevidste opmærksomhed, også kan påvirke perceptionen. I maskeret frygtstudier ses at ubevidste emotionelle stimuli aktiverer amygdala. Amygdala aktiveres især af negativt ladede emotionelle stimuli. At en forsøgsperson reagerer på ubevidst præsenteret emotionel stimuli ses også ved en stigning i SCR’ (skin conductance response).

Fundene peger på at mennesker opfanger emotionelle stimuli, selv når opmæksomhedsressourcerne er begrænsede. Altså er emotionel processering en uafhængig opmærksomhedsmekanisme, og indikerer at emotionel processering foregår før selektiv opmærksomhed.

Patienter med fokale hjerneskader giver ekstra bevis for denne uafhængige emotionsprocessering. Efter hjerneskade i højre inferior-parietal kortex, fejler patienter i at opfatte stimuli præsenteret kontralateralt for skaden (spatial neglekt), eller fejler i at opfange stimuli hvis to stimuli præsenteres samtidigt (sensorisk udslukning).

Denne før-opmærksomhed processering af emotioner, antyder en tidlig diskrimination mellem emotionelle og ikke-emotionelle stimuli. Ved brug af MEG, ses diskrimination ved emotionelle ansigter. Her ses aktivering i den midterste occipital kortex, og så tidligt som 100-120 millisekunder efter stimuli præsenteres. Først efter 170 millisekunder, ses et karakteristisk ansigtsrelateret respons.

Hos patienter med enten blindsight eller visuel udslukning se aktivering af amygdala, når de præsenteres for emotionelle stimuli udenfor deres bevidsthed eller når stimuli præsenteres for ”den beskadigede hemisfære”. Desuden genkender de emotionelle ansigtsudtryk (og ikke andre stimuli) bedre end chance.

Disse patienters resterende processeringsevner, for ubevidst præsenteret emotionelle stimuli: den alternative, ubevidste synsbane – specielt for faresignaler associeres med subkortikale struktuturer: Colliculus superior, pulvinar og amygdala. Det foreslås at bestemt type af emotionelle stimuli, fx frygtsomme ansigter, kan processeres af en ikke-kortikal bane, for hurtigt at kunne reagere på fare.

Til spørgsmålet om hvordan før-bevidst emotionel processering påvirker og forøger perceptionen, er et muligt svar at input fra emotionel processerende regioner, specielt amygdala, modulerer funktionen i de regioner som er involveret i tidlig objektperception. Anatomisk modtager amygdala input fra ventrale visuelle baner og sender feedback tilbage til alle de forskellige processerings-stadier i denne bane.

Amygdala er placeret anteriort medialt i temporallappen, og er en afgørende struktur ved registrering af emotioner og i perception af emotioner. Omfattende forbindelser til visuel kortex og hippocampus tillader amygdala at modulerer deres funktion og facilitere perceptuelle og hukommelses funktioner. Amygdala modtager input fra ventrale visuelle baner og sender feedback projektioner til alle processerende stadier i denne bane.

Emotioner hukommelse og indlæring

Hukommelse er det kognitive domæne hvor emotioners indflydelse er bedst forstået. Man ses fx en forstærket hukommelse for betydningsfulde begivenheder, således at disse huskes bedre i fremtiden. Det bedste eksempel herpå er klassisk betingning (når en stimulus (påvirkning) kobles sammen med en respons (reaktion), taler man om klassisk betingning). Det vigtige ved denne form for hukommelse er, at den giver en potentielt forståelse for linket mellem psykologiske mekanismer og psykopatologiske tilstande fx fobier og PTSD. (= synes ikke de behandler det så meget efterfølgende)

Studier viser at amygdala er kritisk i frygt-betingning. Patienter med skade på amygdala udviser ingen frygt selvom de ved, at de burde udvise frygt for en bestemt stimuli. Patienter der har skader på hippocampus udviser frygt, men kan ikke fortælle hvorfor der er grund til at udvise frygt. Amygdala understøtter også andre former for associativ indlæring fx belønning og appetit-indlæring.

Studier:

  • Understreger amygdalas vigtige rolle i forbindelse med hukommelse af betingede og ubetingede stimuli.
  • viser endvidere at ”aktiveringen” af amygdala ved indkodning af emotionel materiale, påvirker den senere genkaldelse af materialet.
  • Amygdalas rolle i episodisk hukommelse, rækker længere end indkodningsprocessen, men er også involveret ved genkaldelse af emotionelt materiale.

Det at emotionelle begivenheder huskes bedre, kan blokeres ved at give ß-adrenoreceptorer blokkere.

Det at amygdala er involveret i episodisk genkaldelse af emotionelt betydningsfuldt materiale, indikerer at amygdala er mere end bare en neuromodulatorisk signal til ekstra-amygdale strukturer involveret i indkodning. Det at emotioner påvirker episodisk hukommelses funktioner, indikerer også at de hippocampale funktioner påvirkes og mest sandsynligt at de ekstra-amygdale regioner påvirkes (Tjek evt. om jeg har forstået og taget det vigtigste med i dette afsnit, 1193).

Emotioner og subjektive følelser

Følelser defineres som en mental repræsentation af fysiologiske forandringer. Emotionelle begivenheder, vil automatisk afstedkomme en (fysiologisk) respons, afhængig af begivenheden. Dvs. perception af emotionelle begivenheder fører til en hurtig, automatisk og stereotyp emotionel respons. Denne hurtige respons står i kontrast til de længerevarende emotionelle responser medieret af følelses tilstande.

Hvis dette er korrekt, er det forventeligt at forskellige hjernesystemer understøtter emotionel perception og udførelse, i forhold til dem som understøtter følelsestilstande – altså at emotioner og følelser administreres af forskellige neurale systemer i hjernen. De strukturer som medierer følelsestilstande er dem som modtager input fra kroppens interne miljø; bl.a. muskulatur, hjernestammen.

Strukturer involveret i genkaldelse af subjektive følelsestilstande associeret med tidligere emotionelle oplevelser involverer de øvre neuroner i hjernestammen, hypothalmus, somatosensorisk, insula og orbitofrontale korti.

Emotioner og beslutningstagning

Amygdala at med til at vurdere værdien af det man ser/perciperer – fx en anden persons ansigt, og på baggrund heraf så træffe de rigtige beslutninger. Det at vi frivilligt har kontrol over vores adfærd afhænger af prefrontal kortex, specielt dorsolateral og dorsomedial. Personer som har skader i ventromedial præfrontal kortex, træffer beslutninger som ufordelagtige for dem selv – der ses dog ses ingen intelligens nedsættelse. Dette taler for at personer med skader her, fejler i at vække passende følelsestilstande som er associeret til den forventning om hvilke mulige scenarior en bestemt beslutning vil give.

Konklusion:

Den brede vifte af hjernestrukturer som medierer emotioner og følelser er nu rimelig sikker og inkluderer: hjernestammens autoregulatoriske system: amygdala, insula og andre somatosensoriske korti: cingulate og orbito præfrontal korti. Hver struktur bidrager på forskellige vis til forskellige aspekter af emotioner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s