Craig, K.J. & Chamberlain, S.R. (2010). The neuropsychology of anxiety disorders. I D.S. Stein, E. Holander, & B.O. Rothbaum (Eds.). Textbook of anxiety disorders (2nd ed.)(pp.87-102). Washington, D.C.; American Psychiatric Publishing.

Angstens neuropsykologi

Studier af angst har omkredset to temaer:

1. Forklaring af angst (fx angst betingning)
2. Patofysiologi og vedholdelse af angstlidelsen, gennem studier af kognitive domæner der relateres til angst (eksekutiv funktion, opmærksomhed og hukommelse)

Frygt vs. angst:

= Frygt har et klart objekt

= Angst er mere generaliseret og uden et klart objekt.

Klinisk er fobier konceptualiseret som patologisk frygt, mens generaliseret angst (GAD) er prototypen på angst.

Psykometriske måleværktøjer for angst

De fleste studier antager at angst forekommer på et kontinuum – og at folk kan inddeles i lav – høj angst grupper.

Eksempler på ikke-kliniske måleværktøjer:

–       State-traint anxiety inventory.

• 1966, Spielberger
• Selvrapporteringsskala, der måler angst dimensionelt.

–       Behavioral inhibition system and behavioral activation system

• 1987, Gray beskrev to neurologiske kontrukter: behavioral inhibition system (BIS) og behavioral activation system (BAS). BIS er ansvarlig for at stoppe adfærd og BAS regulerer målrettet adfærd.
• Carver & White operationaliserede BIS/BAS i en selvrapporteringsskala.

Psykofysiologi

Beskræftiger sig med de fysiologiske ændringer der er relateret til psykologiske processer

–       Skin conductance response (SCR): Måler hudens elektriske modstand

–       Fear-potentiated startle: Fremkaldt af en pludselig og intens stimuli. Kan det måles ved fx øjenblink

Kognitive funktioner

Yerkes-Dodson loven: der er et u-formet funktionelt forhold mellem arousal og ydeevne, således at den optimale ydeevne opnås ved moderate niveuaer af arousal.

Processeringens effekt-teori baseres på arbejdshukommelsesmodellen, som beskrevet af Baddeley. Det tyder på, at den centrale eksekutive påvirkes mest af angst. Angst leder til kognitiv interferens, hvilket begrænser opbevaringskapaciteten i arbejdshukommelsen.

Opmærksomhedsbias

Angst påvirker hvilke stimuli der lægges mærke til, idet angst øger, hvorvidt trusselsrelaterede stimuli fanger opmærksomheden à hvilket fører til forringet kognitiv kontrol.

Opmærksomhedssystemer

Der skelnes mellem mål-rettede systemer (påvirket af forventning, viden og nuværende mål) og stimulus-drevne systemer (reagerer maksimalt på trussels-relaterede stimuli). Balance imellem de to systemer er vigtigt for den emotionelle modulering af opmærksomhed – og ifølge attentional-control-theory forstyrrer angst de bidirektionelle påvirkninger fra systemet. Der er fundet støtte for, at det stimulus-drevne system er mere påvirket af trussels-relaterede stimuli hos angste individer end ikke-angste individer.

Indlæring og betingning

Klassisk og operant betingning danner basis for Mowrers to-faktor model. Behandlingsstrategier er eksponering og desensitization.

Det er kontroversielt, men amygdala forbindes med ”cued” frugt-betingning, og dorsal hippocampus og amygdala menes at være vigtig i kontekst-betingning.

Usikkerhed og associativ læring

Et effektivt frygt-betingningssystem gør organismen i stand til at kunne forudsige aversive hændelser ved at linke dem til specifikke stimuli. Hermed kan det tænkes, at man kan nedsætte angst, dersom individet kan lære at fokusere på de stimuli der forudsiger aversive resultater. Angstlidelser kan evt. forklares ud fra en fejl i at hæmme frygtresponsen i lyset af sikkerheds signaler.

Angstlidelser

Generaliseret angst (GAD)

Der er evidens for at individer med GAD har en fortolkningsbias, så de tolker truende meninger ud fra emotionelle tvetydige hændelser eller information.

Panikangst

Ulig andre angstlidelser, har panikangst få neurokognitive forringelser som følge af lidelsen – udover deficitter i visse aspekter af opmærksomhed. Læringsteorien forklarer panik symptomerne som et resultat af interoceptiv betingning (betinget frygt for interne somatiske cues).

Social angst (SAD)

Der er generel støtte for, at der er et opmærksomhedsbias i social angst – individer med social angst er mere opmærksomme på potentielt truende social information, og tolker tvetydig information negativt.

OCD

OCD patienter udviser forringelser i kognitive og adfærdsmæssige inhibitoriske processer. Selvom angst er et kernefunktion i OCD, indikerer strukturelle og funktionelle abnormaliteter i orbitofrontal cortex, anterior cingulate gyrus og basalganglierne, at der er tale om en dysfunktion i det orbitofrontale loop mere end det er amygdala eller septohippocampalt.

PTSD

Individer med PTSD menes at kunne være mere følsomme over for kontekstuel frygtbetingning. Den basolaterale amygdala er vigtig for hukommelse af aversive CS-US associationer.

Simpel fobi

Eksponeringsterapi er en effektiv behandling for fobi.