Boland, R.J., & Keller, M.B. (2004). Diagnostic classification of mood disorders

Boland, R.J., & Keller, M.B. (2004). Diagnostic classification of mood disorders: historical context and implications for neurobiology. In D.S. Charney & E.J. Nestler (Eds.),(2nd.Ed.). Neurobiology of mental illness. New York: Oxford University Press.

Historisk oprids

  • Slutningen af 1900 tallet: Første omfattende kategorisering af psykiatriske lidelser.
  • Omkring 1920’erne: Kraepelin beskrev detaljeret forskellige psykiatriske lidelsers symptomatologi – basis for vores moderne deskriptive sygdomslære.
  • Forståelse for at psykiatriske lidelser ikke kun var sindssyge mennesker – redefinering af psykiatrien.
  • ”Krige” fik øjnene op for, at psykiatriske lidelser også kunne forårsages af miljøet à psykosocial-modellen for mentale lidelser. Den psykosociale model ser sygdom som et kontinuum, mens den medicinske model har en mere kategorisk tilgang til sygdom.

DSM-I

  • DSM-I (1952): Første officielle nomenklatur: en beskrivelse af alle diagnoser.
  • Humørlidelser blev her betragtet som dels en organisk lidelse og dels som en reaktion på miljø.
  • 1950’erne: den biologiske revolution; introduktion af psykotropiske stoffer à en ny og meget vigtig behandlingsform ser lyset.
  • 1960’erne-1970’erne: anti-depressanterne var klart etableret og blev en almindelig del af den kliniske armering. à Antidepressanter gav skubbet hen i mod en mere valid og reliabel. diagnosesystem.
  • 1960’erne: på baggrund af at man fandt forskelle i arvelighed, forløb, symptomatologi, talte for at man opdelte humørlidelserne i to.
  • 1970’erne: Anerkendelse af at diagnosesystemet og sygdomslæren manglede validitet. à Forskere fra Washington Universitet udformede 15 sæt af kriterier for 15 større psykiatrisk lidelser. – blandt disse var tre humør diagnoser: ”primær affektive lidelse” og ”sekundær affektiv lidelse” (hvis lidelsen optrådte sammen med en anden psykisk lidelse).
  • Parallelt til DSM blev der udviklet Reaserch Diagnostic Criteria (RDC).
  • I slutningen af 1970’erne: Udviklingen af standardiserede interviews, var meget vigtigt for klinisk forskning, idet det øgede reliabiliteten.

DSM-III

  • DSM-III blev publiceret i 1980, og var blandt andet baseret på RCD kriterier for diagnosticering à DSM-III var en mere kriteriebaseret tilgang.
  • For første gang adskilte DSM humørlidelserne i en bipolar type og en unipolar type og i svær depressioner.

DSM-IV

  • Forskning viser at depression snarere er en kronisk lidelse frem for en episodisk lidelse, denne nye forståelse blev implementeret i DSM-IV.

Fordele ved de diagnostiske kriterier

  • Har hjulpet fokusere til at tænke mere syntetisk omkring mentale lidelser.
  • Gennem forståelse for depressions kompleksitet, er det blevet rum for mere sofistikerede forståelser for lidelsen, ved fx at koble både biologiske og psykologiske principper.
  • Forskning viser at det er mest fordelagtigt at kombinere medicinsk behandling psykologiske behandling

Fremtidige anvisninger og uløste problemer

  • En større forståelse for personer med mindre alvorlige former for depression – mange af disse mennesker i klinisk praksis behandles som om de ikke havde denne lidelse. Men forskning viser at disse personer har en forringet livskvalitet.
  • Udover depression er der også andre problematiske diagnoser, fx ”tilpasningsforstyrrelse” à i praksis er denne diagnose blevet en papirkurv for diagnoser, og gives til patienter som ikke opfylder kriterierne for svær depression, men som stadig skal behandles.
  • Det næste skridt er at skabe et mere validt klassifikationssystem, men bedre objektive neuropsykologiske værktøjer.
  • Bedre belysning af valide og uafhængige depressive typologier.
  • At finde en golden standard til diagnosticering af humørlidelser
  • Genforskningen er et lovende område. Humørlidelser er delvist en genetisk lidelse. Meget forskning har forsøgt at finde et kandidat gen for lidelsen, men pga. af lidelsens heterogenitet og kompleksitet, ville det være overraskende hvis ét sådan gen kan findes.

Mulige årsager til humørlidelser

  • Af studier af hjerner fra patienter der har lidt af humør-lidelser, er der fundet en forøget 5-HT2 receptor binding i frontal kortex.
  • Abnormiteter i HPA-aksen hos personer der har begået selvmord er også vist.

Bipolare lidelser

  • Hos patienter med bipolare lidelser ses en forøget volumen af lateral ventriklen og tredje ventrikel og forandringer i basal ganglierne – disse fund er også fundet hos skizofrene og hos folk med demens.

Humørlidelser

  • Der er fundet metaboliske forandringer i hjerne hos personer med humørlidelser
  • Abnormiteter i området i ACC, hvoraf nogle af abnormiteter korrelerede med sværhedsgraden af lidelsen

Depression

  • Hypermetabolisme i amygdala hos patienter med depression

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s