Benedetti, F. (2010). Conscious and unconscious placebo responses: How the ritual of the therapeutic act changes the patient’s brain. In E.Perry, D. Collerton, F. LeBeau, & H. Ashton (Eds.), New horizons in the neuroscience of consciousness (pp. 259-268). Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins.

 

Indledning: Studiet af placebo er i bund og grund studiet af den psykosociale kontekst, der omgiver terapien. Der er både bevidste og ubevidste mekanismer involveret (fx forventningen om frem-tidige resultater og klassisk betingning).

Overordnet indikerer nylig forskning, at forskellige sociale stimuli kan inducere cellulære og molekylære ændringer i patientens hjerne.

 

Placebo:

Anses normalt som en gene for den medicinske forskning – men det er indenfor de seneste år blevet interessant, at undersøge, hvorfor de patienter der modtager placebos tilstand forbedres.

Det der spiller en rolle er den psykosociale kontekst, og studiet af placebo er studiet i hvordan den psykosociale kontekst påvirker patientens hjerne

→ Det viser sig nemlig at den terapeutiske handling aktiverer nogle af de samme hjernemekanismer, som aktiveres ved psykoaktive stoffer.

 

Nocebo effekt.: Når en kontekst er negativ, og medfører negative reaktioner (det modsatte af placebo).

 

Bevidste placebo responser:

Placebo er et psykobiologisk fænomen, dvs. der sker noget aktivt i patientens hjerne.

Der er ikke én placebo effekt – men mange, så vi bliver nødt til at kigge efter forskellige mekanismer indenfor forskellige terapeutiske interventioner og indenfor forskellige medicinske tilstande.

– Forventningsrespons: forventningen om noget kan føre positive eller negative resultater med sig.

o Forventningen om et positivt resultat kan aktivere neurale belønningsnetværk, og kan derved reducere angst.

• Et studie har fundet dopamin aktivering i nucleus accumbens som følge af placebo med patienter med Parkinsons.

• Ligeledes er der fundet nucleus accumbens aktivering i deprimerede patienter efter en uges placebo-behandling.

• Placebo aktiverer de samme receptoriske veje, som aktiveres ved medicinering – særligt dopamin receptorer og opioide receptorer

o Forventningen om et negativt resultat sigter mod at anticipere en kommende trussel, hvilket vil forøge angst.

• Nylig eksperimentelle fund indikerer at negative verbale forslag om kom-mende smerte-forøgelse aktiverer et stof (CCK), som faciliterer smerte-transmission.

 

– Læring – placebo kan indtræde som resultat af læring, dersom en patient fx lærer at associere farven, formen eller smagen af en smertestillende pille med smertenedsættelse. Kan udbredes til mange andre stimuli, såsom hvide kitler, stetoskoper, hospitaler, sygeplejersker mv.

o Placebo effekten er således den betingede stimulus i en klassisk betingning.

 

Ubevidste placebo responser

En patient behøver ikke nødvendigvis have tiltro til behandlingen for at denne kan have placebo virkning – det kan også fungere ubevidst, gerne medieret gennem en klassisk betingning. Immun og hormonelle responser er gode eksempler på dette.

– Et studie med rotter viste, at man ved at udsætte dem for en smagsfuld drik samtidig med et immunsuppressivt stof, kunne man senere skabe de samme fysiologiske ændringer som stof-fet forårsager, ved blot at give rotterne den smagsfulde drik → Denne kunne derved imitere stoffets virkning.

– Betinget immun-respons kan også ses ved mennesker.

– Lignende resultater kan også findes i det endokrine system: fx hypoglykemi kan betinges i mennesker ved at parre insulin med en betinget stimulus.

 

Hvornår opstår bevidste og ubevidste placebo responser?

Et studie af Parkinson’s patienter med deep brain stimulation udviste nocebo effekter, da de troede at apparatet var slukket. Derimod kunne nocebo dyskenesien forebygges ved verbale forslag om god motorisk ydeevne (placebo).

Motorisk ydeevne kan således også moduleres i to forskellige retninger alt efter om man har positive eller negative forventninger.

Det tyder på, at ændringer i basalganglierne hænger sammen med den klinisk observerbare forbedring.

→ Verbale suggestioner kan omvende fejl i de neurale systemer, hvilket man kan inkorporere i psykoterapi, hvorved man gennem det verbale arbejde kan modificere patientens hjerne!