Amodio, D.M. & Frith,C.D. (2006). Meeting of minds: the medial frontal cortex and social cognition

Amodio, D.M. & Frith,C.D. (2006). Meeting of minds: the medial frontal cortex and social cognition. Trends in Cognitive Sciences, 7, 268-277.

 

Samarbejde mellem neuropsykologien og socialpsykologien har givet en større forståelse for social kognition.

 

Formål: Artiklen fokuserer på litteratur som kobler socialkognition med medial frontal kortex, på basis af regionens funktionelle og anatomiske karakteristika. Der præsenteres desuden en teoretisk model for medial frontal kortex’ funktion, relevant for social kognition.

 

Social kognition er associeret med et netværk af hjerneregioner (særligt mentalisering):

–         Medial frontal kortex (MFC)

–         Forbindelsen mellem temporal- og parietallap.

–         STS

–         Temporalpolerne

–         Anterior cingulate kortex (ACC)

 

Strukturerne i netværket, på nær MFC, menes at have mere generelle funktioner i social kognition. Det foreslås desuden at repræsentationer bliver mere og kompleks og abstrakte jo længere fremme i hjernen man kommer.

 

I undersøgelsen MFC’ rolle i socialkognition er fokus på tre kategorier af opgaver:

–         Kontrol og monitorering af handlinger (typisk associeret med aktivitet i dorsal ACC)

–         Monitorering af udfaldene af en given handling (linkes til orbitofrontal kortex)

–         Socialkognitive processer: selv-refleksion, persons perception (associeret med aktivitet fra ACC til anterior frontal polerne)

 

Forbindelserne til MFC

Nærtliggende forbindelser: De fleste projektioner til og fra MFC kommer fra dybereliggende strukturer i hjernen (intrinsic) eller fra omkringliggende præfrontale områder.

Mere distale forbindelser: Projektioner mellem MFC ↔ og laterale regioner af OFC.

 

Der er to adskilte ”akser” i medial præfrontale region:

Akse 1: Har stærke forbindelser til lateral præmotorisk, supplementær motorisk og cingulate kortex

Akse 2: Har stærkere forbindelser til amygdala, end til mere dorsale regioner af frontaleregioner.

–> Flere studier understøtter disse forbindelser.

 

Funktionelopdeling af MFC

Mange forskellige opgaver aktiverer mediale frontal regioner. I det følgende beskrives forskellige opgaver som aktiverer forskellige dele af medial frontal kortex.

 

Posterior regioner af den forreste del af MFC

prMFC aktiveres af kognitive opgaver der omhandler handlings-monitorering og opmærksomhed. Litteraturen peger på at prMFC er involveret i den kontinuerlige vurdering af værdien ved fremtidige handlinger, og regulerer herigennem adfærden.

 

Handlings-monitorering er nødvendig for at sikre at ens handlinger er i overensstemmelse med ens intentioner og med den aktuelle kontekst. Når vi vælger en handling frem for en anden, gør vi det fordi vi mener den kan føre til et bedre outcome. Sådan en udvælgelse kræver dog en repræsentation af forventede værdier af forskellige handlinger.

Handlings-monitorering er desuden specielt vigtigt i situationer med konflikter fx som det ses i stroop-testen.

 

Obitale regioner af den forreste del af MFC

Er involveret i processering af information vedrørende vurdering af værdien af forskellige stimuli og responser – straf og belønning. oMFC guider handlinger ved at vurdere hvilken værdi denne handling vil have for fremtiden. Hvorimod prMFC snarere guider handlinger  ud fra hvillken værdien denne handling vil have for fremtidige handlinger: ”…oMFC represents and updates the value of possible future outcomes, just as prMFC represents and updates the value of possible future actions”.

 

–         Lateral OFC har desuden en speciel rolle i situationer hvor tidligere responser der tidligere er blevet belønnet skal undertrykkes.

–          Endvidere har man fundet at jo mere man fortryder en beslutning jo mere aktiv er oMFC, dette ses ikke hos patienter med læsioner i dette område.

 

Den anterior region af den forreste del af MFC

arMFC er dog den region man ved mindst om af de tre regioner nævnt. Denne region er aktiv ved en række forskellige opgaver, som overordnet kan deles i tre kategorier:

–         Selverkendelse

–         Person perception

–         Mentalisering

 

Selverkendelse

Involverer evnen til at adskille sig selv fra andre objekter og evnen til at genkende egenskaber relateret til en selv. Eks. på opgave: ”Vælg de ord der bedst beskriver dig” à dette fører til aktivering i arMFC. Desuden ses aktivitet i arMFC ved vurdering af ens egen affektive tilstand – der er dog uenighed om denne egenskab ved arMFC.

 

Person perception

Aktivitet ved vurderinger af andre mennesker, fx ved opgaver hvor der skulle vurderes om en handling var passende for en hund eller et menneske. Det har været diskuteret om denne aktivitet skyldes, det at man i sig selv tænkte på andre mennesker eller om det skyldtes at tænkte på andres mentale tilstande.

 

 

Mentalisering

Evnen til at forestille sig andre mentale tilstande (følelser og intentioner) refereres til som mentalisering og kræver theory of mind. Mentalisering gør os også i stand til at forudsige andres adfærd. Konsistente fund ved mentaliseringsopgaver viser aktivitet i MFC, primært i arMFC.

 

Moralske beslutninger er også relateret til aktivitet i arMFC.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s