Zeuthen, K., Pedersen, S.H. & Gammelgaard, J. (2008). Tilknytning og udviklingens drivkraft. En kritisk diskussion af empirisk spædbørnsforskning. Psyke & Logos, 29, 431-451. (20 NS)

• Naturvidenskab (positivisme) vs. klassisk (fransk) psykoanalyse.

3 subjekt syn:

1. Psykoanalysen – det ubevidste subjekt.
2. Stern – Fænomenologisk tilgængeligt subjekt
3. Fonagy – Det reflektive, selvbevidste jeg

• Erfaringsbaseret vs. evidensbaseret forskning: DVS. Erfaring fremfor erkendelse ?

Analyse vs. observations metodologi:

1. Udvikling motiveret af indre driftspres, der producer fantasi (analyse)
2. Udvikling med udgangspunkt i tilknytnings begrebet (observation)

– Det ubevidste uobserverbart:  Man må analyser via tolkning til årsag. Dvs. En bagud gående proces via et kausalitetes netværk.

– Nachtraglichkeit: Årsag & virkning; Kausalitet samtidig; Nuet påvirker virksomt med tilbagevirkende slagskræft (jf. heterogenitets begrebet).

– Jeg & drift udvikling: seksualitet for tidligt udviklet – jeg for sent udviklet. De følges ikke altid ad i udviklingen..

– Psykisk realitet: ubevidst repræsentation:

1. Formidling af erfaring til indre fra ydre relation
2. Driftens repræsentation i psyken

– Driftens pres skaber fantasier i barnet, og det er med disse barnet:

1. Tillægger relationen en betydning.
2. Forsøger at skabe sammenhæng mellem indre & ydre.

Pointe: Driften kan ikke indfanges emprisk  eller observeres hos spædebarnet.

Spædebørn hos hh. Freud & Fonagy:

• Freud: Psyken opstår som fantasi – det handler om noget vi ikke har, og som vi forestiller os.
• Fonagy: Psyken udg. barnets perception af den faktiske ydre verden.

Pointe: Spædbarnets orientering A)mod eget indre (drift), B)mod det ydre (moderen – intentionaliteten)

• fra Drift til fantasi til relationsbetydning (fantasi, primærproces og ubevidst)
• fra Intentionalitet til refleksion fra relationen (bevidsthed og realitet)

– Forening af driftteori, objektrelationistisk perspektiv, ubevidst.

• Udviklingen er ikke synkron, så den kan ikke observeres.
• Ikke gensidig relation: Den kommer fra mor til barn. (Relationens gådefuldhed driver barnets udvikling frem og tilbage i et forsøg på at forstå relationen).
• Barnet fødes ind i en relationalitet, før barnet har et begreb om hvad relationaliteten betyder.

INTENTIONALITET:  Barn – adskilt verden (udvikling = barnet tilegner sig verden, hvilket er observerbart ud fra sammenspil med andre).

DRIFTSBEGREB: Barnets verden – relationen (første udvikling) og fra relationen tilbage til barnet (anden udvikling: dvs forståelsen af relationen rekonstrueres).