Van der Kolk, B.A. (2006): Clinical Implications of Neuroscience Research

Van der Kolk, B.A. (2006). Clinical Implications of Neuroscience Research. Annals of the New York Academy of Sciences, 1071(1), 277-293.

– Traumatiserede personer er sårbare overfor at reagere på sensorisk information med responser (påbegyndt i subkortikale områder, fx amygdala), der er irrelevante og ofte skadelige i nuet.

– Svigt i opmærksomhed og hukommelse ved PTSD, forstyrrer evnen til at engagere i nuet: traumatiserede individer ”taber deres vej i verden.”

– Effektiv behandling invl.:
a) At lære at tolerere følelser og kropsfornemmelser ved at øge kapaciteten for interoception
b) At lære at håndtere ophidselse
c) At lære at efter konfrontation med fysisk hjælpeløshed er det essentielt at forsøge at engagere i at tage effektiv handling.

– Sensorisk input kan automatisk fremkalde visse minder og opmærksomhed.
o Sensorisk input kan påvirke hormonel udladning og påvirke hjerneregioner invl. i hukommelse og opmærksomhed.

– Dvs. påmindelser fra fortiden aktiverer automatisk visse neurobiologiske reaktioner (der kan forklare traumatiserede personers irrationelle reaktioner, der er irrelevante og skadelige ifht. det der sker i øjeblikket.

– Det er altså vigtigt at forstå den HISTORISKE KONTEKST for at forstå de somatiske og adfærdsmæssige rester fra fortiden, der gør at deres emotioner virker ude af kontekst og bizarre.

– BILLEDDANNELSE STUDIER kan hjælpe med at afklare de underliggende neurobiologiske forandringer, der er ansvarlige for problemer med gentagelse/reliving, opmærksomheden og ophidselse/arousal, der er karakteristiske for PTSD.

– Støttende fund viser, at når folk bliver mindet om et personligt traume, aktiveres hjerneområder, der støtter intense emotioner, samtidig med at aktiviteten formindskes i hjernestrukturer, der er involveret i hæmmelsen af emotioner og oversættelsen af oplevelser til sproglig kommunikation.

 1. HJERNEN SOM ET ORGAN OPSAT PÅ AT FORETAGE EFFEKTIV HANDLING

FLEKSIBILITET I HANDLING. Mennesker er i stand til at handle fleksibelt, fordi de (gn. neocortex) kan integrere en lang række forskellige stykker information, tilføje mening til det indkommende input og de fysiske reaktioner der opstår, samt gøre brug af logisk tænkning til at opdage nye muligheder for at handle.

Denne evne til at reagere fleksibelt udvikles kun langsomt OG er nem at forstyrre.

Neurobilleddannelsesstudier af mennesker i højt emotionelle tilstande viser, at intense emotioner (frygt, tristhed, vrede, glæde) forårsager forøget aktivering af SUBKORTIKALE hjerneområder og signifikant reducerer blodgennemstrømningen i forskellige områder i FRONTALLAPPEN.
– Dette passer med, at folk som regel har besvær med at organisere håndteringen af adfærdsreaktioner, når de oplever intense emotioner.

AMYGDALA mærker indkommende stimuli og bestemmer deres emotionelle signifikans. Den emotionelle signifikans påvirker herefter hvilken handling der tages. Dvs. emotional valens → organismens fysiske reaktion.

Enhver emotionel tilstand aktiverer automatisk distinkte handlingstendenser, dvs. en programmeret række af handlinger, hvis funktion det er at hjælpe organismen med at håndtere miljømæssige udfordringer. Dvs. en slags FORUDSIGELSE.

TRAUMATISEREDE personer er tilbøjelige til at reagere på påmindelser om fortiden, ved automatisk at engagere i fysisk handling, der må have været passende ved tiden for traumet, men som ikke længere er relevant.

Neuropsyk. og billeddannelsesresearch har vist, at traumatiserede individer har problemer med vedligeholdelse af opmærksomhed og arbejdshukommelse, hvilket forårsager problemer med at udføre fokuseret koncentration og heraf følgende besvær med at være tilstede i nuet.

ALEXITYMI = manglende evne til at identificere betydningen af fysiske sensationer og muskelaktivering.

Mange traumatiserede pt.’er konfronteres med kroniske overvældende emotioner, og mister derved evnen til at bruge emotioner som vejledning/guide for en passende reaktion.

→ Ude af stand til at håndtere egne interne tilstande, vil de ofte kollapse under trusler eller lange ud i reaktion på mindre irritationsmomenter.

Indsigt og forståelse (fx som ved CBT og psykodynamisk psykoterapi) er som regel ikke nok til at udslukke traumatiserede menneskers opstående følelser og adfærd, der virker får det til at virke som om de bliver traumatiseret om og om igen. → Klinikere måtte udforske teknikker, der kunne tilbyde muligheden for at REPROGRAMMERE AUTOMATISKE FYSISKE RESPONSER.

– Dette involverer at rette opmærksomheden mod interne sensationer og fysiske handlingsmønstre.

– Fx ”MINDFULNESS” i DIALEKTISK ADFÆRDSTERAPI (DBT)

2. IMMOBILISERING VS. HANDLING

– Oplevelsen af FYSISK HJÆLPELØSHED i tortursituationen, dvs. trauma kan tænkes at stamme fra svigt af den naturlige fysiologiske aktivering og hormonudskillelse ifht. organiseringen af en effektiv respons til trusler.

– Det resulterende svigt af at kæmpe tilbage eller flygte, dvs. den FYSISKE IMMOBILISERING, bliver til en BETINGET ADFÆRDSRESPONS.

– Ved at engagere i aktiv handling i truende situationer, kan den betingede immobilisering omstødes og læring kan finde sted igen.

→ HANDLINGSORIENTEREDE programmer med traumatiserede børn og voksne, fx improviseret teater, rollespil og andre INTERVENTIONER, DER INVL. FYSISK HANDLING.

3. HÅNDTERING AF OPHIDSELSE/AROUSAL OG KONTROL AF ANS

I verbal terapi kan beskrivelse af de traumatiske oplevelser aktivere implicitte minder, dvs. trauma-relaterede fysiske sensationer og fysisk under-/overarousal, der udløser emotioner som hjælpeløshed, frygt, skam og vrede.

– Det er derfor essentielt at lære at håndtere sit arousalniveau for at overkomme den resulterende passivitet og afhængighed.

Rollen af ANS i PTSD: Trusler aktiverer de sympatiske og parasympatiske nervesystemer.

– SNS er invl. i mobiliseringen af kroppen til handling, ved at forøge hjerteraten, stimulere svedkirtler osv.

– SNS har længe været associeret med emotioner.

PTSD invl. en fundamental dysregulering af arousal modulation på hjernestammeniveauet. PTSD patienter lider af generel autonomisk hyperarousal og lavere hvile-hjerterate, hvilket tyder på, at de har forøgede sympatiske og forringede parasympatiske niveauer.

4. MINDFULNESS OG INTEROCEPTION

– Traumatiserede personer oplever UNDER STRESS, at de højere hjerneområder asssocieret med eksekutive funktioner (planlægning f. fremtid, forventning om konsekvenser af egne handlinger, hæmning af upassende responser) er mindre aktive. (Særligt deaktivering af medial præfrontal cortex/mPFC, der inkl. ACC/anterior cingulate cortex.)

– ACC er særligt forbundet m. oplevelsesmæssige aspekter af emotioner, samt integrationen af emotion og kognition.

– Traumatiserede individer har som regel problemer med at lægge mærke til indre sensationer og perceptioner – når udspurgt om interne sensationer, bliver de overvældet eller benægter at have en indre fornemmelse for selv.

– Traumaofre har ofte et NEGATIVT KROPSBILLEDE, dvs. jo mindre opmærksomhed de har på kroppen og interne sensationer, des bedre.

• Men man kan ikke lære at tage vare på sig selv uden at være opmærksom på, hvordan man har det.

Ifht. TRAUMABEHANDLING:

– Konsensus omkring, at for at holde gamle traumer ude fra nuværende oplevelser, må man lære at håndtere interne rester fra fortiden.
o Pt.’er må aktivere deres mPFC og ACC ved at lære at orientere og fokusere deres opmærksomhed på interne oplevelser, samtidig med at de sammenknytter og samler de kognitive, emotionelle og sensorimotoriske elementer af deres traumatiske oplevelse.

– Behandling af traumatisk stress kan inkl. at blive MINDFUL omkring indre sensationer.
o Traumatiserede individer skal lære at det er sikkert at have følelser og sensationer.

– Efter at være blevet traumatiseret kan mennesker ofte miste deres effektive brug af fight or flight forsvar og derved svare på opfattede trusler med IMMOBILISERING.
o Opmærksomhed på indre oplevelser kan hjælpe dem med at reorientere sig selv mod nutiden ved at lære at lægge mærke til nontraumatiske stimuli.
o Når de først lærer at reorientere sig mod nutiden, kan de eksperimentere med at reaktivere tabte evner til at fysisk forsvare og beskytte sig selv.

5. KONKLUSIONER

– Interoceptive, kropsorienterede terapier.
o Ifht. at traumatiserede individer er tilbøjelige til at opleve nutiden med fysiske sensationer og emotioner fra fortiden, hvilket informerer dem om, hvordan de skal håndtere nutiden.

– Terapi, der udvikler selv-bevidsthed og selvregulering.
o Kan være nyttig, hvis tidligere oplevelser kropsliggøres i nuværende fysiologiske tilstande og handlingstendenser, og traumet dermed genopleves i åndedræt, gestikulation, sensorisk perception, bevægelse, emotioner og tanker.

– Når patienter bliver opmærksomme på egne sensationer og handlingstendenser
o Kan de opdage nye måder at orientere sig mod omgivelserne, og udforske nye måder at engagere med potentielle kilder for mestring og glæde.

– En af de større forhindringer ved traumebehandling
o Interpersonelle traumer resulterer ofte i frygt for intimitet.
o Når tilliden først er etableret, er det kritisk at hjælpe med at udvikle en fysisk fornemmelse af kontrol, ved at arbejde med dannelsen af fysiske grænser, udforske måder at håndtere fysiologisk arousal, fokusere på at gendanne en fysisk fornemmelse af at være i stand til at forsvare og beskytte sig selv.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s