Sarbin, T. R. (1986). The narrative as root metaphor for psychology.

Sarbin, T. R. (1986). The narrative as root metaphor for psychology. In T. R. Sarbin (Ed.), Narrative psychology: The storied nature of human conduct (pp. 3-21). New York: Praeger. (19 sider).

  • Sarbins tekst er en form for et narrativt program statement

à i en sådan udstrækning, at det narrative foreslås som en slags ‘rod metafor’ for det psykologiske område som helhed. ud fra en antagelse om, at menneskeligt liv grundlæggende er kontekstuelt, og positivistisk søgen efter generelle love derfor er frugtesløs når menneskelig funktionsmåde skal forstås.

  • Beskriver det narrative som et organiserende princip og fremhæver den betydning, det spiller for menneskets måde at tænke på (Sarbin 1986: 8).
  • Det narrative betragtes som indholdsmæssigt sammenligneligt med begrebet ‘story’, som indebærer en begyndelse, midte og slutning – eller en fornemmelse af slutningen, og holdes sammen af genkendelige mønstre af hændelser eller plots (ibid. 3).

Introduktion (3-7)

Narrativ / historie: en symboliseret beretning om menneskelig handling: med en begyndelse, midte og slutning. Holdes sammen af genkendelige begivenhedsmønstre som kaldes plots. Plotstrukturen karakteriseres ved, for mennesker, vanskelige situationer og forsøgte løsninger.

Begrebet rodmetafor:

Stephen Pepper: Alt efter hvilken rodmetafor man bruger påvirker det::

          rammen for fortolkningen af hændelser.

          hvilke slags filosofiske eller videnskabelige modeller, der anvendes til opgaven i enten at observere/klassificere eller fortolke/forklare.

          begrænser analysekategorier og hvilke spørgsmål der stilles.

Når personen møder en ny hændelse for hvilken, der ikke er en allerede tilgængelig kategori/klasse, forbliver hændelsen uklassificeret og utilegnet, indtil en kategori/klasse findes eller opfindes.

Genkendelsen af hændelsens delvise lighed med et begreb eller på en dimension skaffer grundlag for analogi, og hvis sproglig oversættelse er nødvendig, udtrykkes den delvise lighed som en metafor. Når metaforen er udtrykt af den talende og afkodet af den lyttende, tjener handlinger/egenskaber relateret til den valgte metafor som kilden til støttende og reservemetaforer.

Samtidens videnskab guides af rodmetaforer:

Når en metafor har gjort sit arbejde med at give mening er den metaforiske kvalitet tilbøjelig til at blive opslugt. Først er metaforerne poetiske frembringelser, men når metaforerne reificeres og stivner i stramme trossystemer, opstår de metafysiske systemer.

à Narrativet er kandidat til at få status som rodmetafor.

Peppers klassificering af forskellige rodmetaforer fra hvilken han fandt 4 verdensanskuelser (2 blev afvist):

1. Formism: betoner organisering af verden på grundlag af ligheder og forskelle mellem eksistenser. Rodmetaforen findes i håndværkerens fremstilling af produkter og i observationen af objekter i naturen som opfylder lighedskriterier. Psykologiske modeller: strukturalisme (start 1900-tal), nuværende trækteorier om personlighed og den officielle doktrin for skizofreni.

2. Mechanism: det dominerende verdenssyn i vesten. Rodmetaforen er maskinen og overførslen af kraft. Moderne videnskab har dette som dets metafysiske fundament, hvilket støtter forskerens søgen efter årsager. Psykologiske bevægelser: behaviorisme, radikal empiricisme.

3. Organicism: ser verden som en organisme à forsøger at finde dele i helheder. Enhver begivenhed er en skjult organisk proces. I psykologi: Maslow (selvaktualisering), Rogers (personlig vækst) og udviklingspsykologer.

4. Contextualism:Rodmetaforen er den historiske begivenhed – også i nutiden. Historie er et forsøg på at re-præsentere begivenheder, at genoplive dem. En fortløbende struktur af mangfoldige detaljerede begivenheder som leder til hinanden og påvirkes af sideløbende episoder. Konstant forandring i situationers struktur og aktørers positioner.

Narrativ som organiserende princip (8-12)

Det narrative princip: at mennesker tænker, opfatter, forestiller sig og foretager moralske valg efter narrative strukturer.

Narrativet er en måde, hvorpå episoder, handlinger og beretninger om handlinger organiseres på à det er en bedrift, der bringer mondæne facts og fantastiske frembringelser sammen à tid og sted inkorporeres. Narrativet tillader inklusionen af aktørers grunde til deres handlinger, såvel som årsagerne til at de sker.

Narrativet behandles her som et organiserende princip for menneskelig handling.

Organiserende principper bruges som hjælp til at redegøre for observationen at mennesker og indfører struktur på oplevelsesflowet.

Rodmetaforers magt i forhold til at dirigere adfærd illustreres ved psykologiske teoretikeres valg af deskriptive kategorier: Mekanisme insisterede på at opdage og kontrollere naturens kræfter: psykologis standardleksikon udgøres af termer der repræsenterer disse kræfter (fx drive, instinkt, libido, kognitioner, reinforcering, mentale tilstande etc.) à reducerer det menneskelige drama til upersonlige kræfter à mekanismens forpligtelse på at opdage kontekstfrie kræfter som kilden til adfærd har separeret psykologisk teoretikere fra commen sense visdom.

Freud bruges som eksempel på en narrativist fanget i et mekanistisk verdenssyn.

Eksempel på narrativ som organiserende princip for tanke og handling: Vores drømme opleves som dramatiske historier ofte med mytisk afskygning. Det er normalt at vores fantasier og dagdrømme er usagte historier à dagligdagsritualer, overgangsriter, planlægning, minder, kærlighed og had guides af narrative plots, er fortalte handlinger. Det narrative princip faciliterer overlevelse: overlevelse i en verden af mening er problematisk uden talent for at opfinde og fortolke historier om sammenvævede liv.

MacIntyre: handling er forståelig fordi den har en grundlæggende historisk karakter: fordi vi udlever narrativer og fordi vi forstår vores liv udtrykt i narrativer, realiserer vi at den narrative form er passende for at forstå andres handlinger à stories are lived before they are told.

Alle historier (eventyr eller psykologiske teorier) er en sammensætning af hændelser og forestillinger: personer forsøger at finde mening i verden med begrænsede erkendelsesmæssige og sproglige færdigheder. Når der ikke er nogle faste forbindelser  mellem empiriske begivenheder, organiserer individet dem i en opfindsom udformning, der møder en eller flere kohærenstests.

Støtte til det narrative princip (12-15)

Forsøg: mennesker tilskriver mening til meningsløse hændelser via narrativ sprog bl.a. gennem brugen af plots – altså fortæller en historie om hændelsen à randomiserede ikke-menneskelige stimulus-hændelser fortolkes som menneskelige aktører i genkendelige historier.

De familiære kriterier for en historie (begyndelse, midte, slutning) kunne ikke opstå, før der var en måde, hvorpå tidsfaktoren i menneskelige aktiviteter kunne symboliseres.

Historiefortælling: har været en vidt udbredt aktivitet gennem tiden à paratheden til at konstruere narrativer kan forbindes med opnåelsen af færdigheder såsom at bruge symboler, lære at snakke om fraværende ting som om de var der (forestillingsevne), bruge tidsbegrebet og deltagelsen i det sociale liv.

Det narrative princip på færde (15-19)

Mekanismen har været rodmetafor for psykologi så hvordan laver man psykologi fra et narrativt perspektiv?

Belyser brugen af det narrative princip via forståelsen fænomenet selvbedrag. Selvbedrag: er en sædvanlig hændelse, selvmodsigende handling idet man hævder sandhed for der er kontrafaktuelt, de mest ekstreme tilfælde: klassisk hysteri, hypnotisk amnesi, vrangforestillinger. Mekanisme: forklarer det med ordene fortrængning og dissociation.

Det narrative perspektiv: selvbedrageren lever som os alle efter en fortløbende plotstruktur, fortæller historier til sig selv og til publikummer. For at vedligeholde eller forbedre identitet rekonstruerer mennesker deres livshistorier gennem brug af to identificerbare færdigheder: at forklare deres engagementer i verden detaljeret og at ikke at forklare deres engagementer i verden. At forklare ens engagementer betyder at artikulere, uddybe, skærpe, fokusere, finde grunde til narrative figurers handlinger og at tilvejebringe alle kontekstuelle markører, der hjælper læseren / iagttageren med at følge historien.

Hos selvbedrager konstrueres teksten så selvet som narrativ figur er beskyttet, forsvaret eller forbedret. Den narrative udglatning udføres for at vedligeholde en acceptabel identitet. For at forstå selvbedrags-processen kræver at iagttageren undersøger personen selvnarrativ og identificerer egenskaberne ved selvet som narrativ figur eller protagonist. Iagttageren må være klar til at genkende inkonsistensen eller absurditeten i historien.

Personer konstruerer også identitet ud fra forestillinger inspireret af mundtligt overleverede historier eller ved direkte eller indirekte bevidning af rollemodellers handlinger. Når historien er begyndt, skal aktøren validere den konstruerede narrative figur, helten, i selvnarrativet. Ko-aktørers selvnarrativer begrænser aktørens forsøg på at opfylde kravene til egen narrativ rolle. Fordi aktør og ko-aktørers historier sjældent er forenelige, er teksten (den faktiske udleven af den narrative rolle) som regel en forhandlet fortælling.

Selvnarrativet er ikke kun et hypotetisk konstrukt. Mange teoretikere har brugt jeg som subjekt og mig som objekt, og derved introduceret en narrativ metafor. Jeg står for forfatteren, mig står for aktøren (karakteren i dramaet / den narrative figur). Selvet som forfatter (jeg) konstruerer opfindsomt en fortælling i hvilken den narrative figur (mig) er protagonist. Sådan narrativ konstruktion er mulig fordi selvet som forfatter kan forestille sig fremtiden og rekonstruere fortiden. Personer kan blive overinvolverede i den narrative figur (mig) som er skabt af selvet som forfatter (jeg).

Selvnarrativet er også centralt i forståelsen af dyd og moralske valg.

Rekapitulering (19)

God lille opsamling af ovenstående;-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s