Sameroff, A.J. (2000): Developmental systems… (note A)

Sameroff, A.J. (2000): Developmental systems and psychopathology. Development and Psychopathology, 12, 297-312

Udviklingsmodeller og ætiologiforståelse

  • Hvad driver den psykiske udvikling?
  • Hvordan forstår vi psykisk udvikling?
  • Hvordan forstår vi årsagerne til risiko-
    og fejludvikling og psykopatologi?
  • Hvorfor er dette vigtigt for os som
    kliniske børnepsykologer?

Kort om udviklings modeller:

  • Nature-nuture (medfødt-miljø/indlært) diskussionen og menneskesyn ligger implicit i de udviklings – og dermed også de patologi- og behandlingsmodeller vi bruger:
  • 1. passivt barn – passivt miljø
    (genetik)
  • 2. passivt barn- aktivt miljø (også S-R,
    tabula rasa fx kl. indlærings teori, uni-direktionel model.
  • 3. aktivt barn –passivt miljø (fx
    Piaget)
  • 4. aktivt barn – aktivt miljø, (fx
    Sameroff’s transaktionelle model, gensidig regulerende interaktion,
    bi-direktionel model, jvnf også Thomas og Chess 1977, kl. artikel om
    temperament og ”good-ness-of-fit”)

Kort om patologimodeller

  • Hvad driver udviklingen på afveje?
  • 1. Trækmodellen,
    klassisk medicinsk sygdomsmodel – medfødt genetisk disposition/sårbarhed hos
    individet prædikerer en given patologisk udvikling. Fx skizofreni
  • Psykisk lidelse skyldes en organisk, evt
    genetisk/biologisk defekt ”the broken brain”, der udfolder sig. I dag også set
    som forstyrrelser i den kognitive informations-processering: den defekte
    computer ( = passivt barn)

Ofte overvejende medicinsk behandling

  • 2. Miljømodellen
    – pga omgivelsernes påvirkning af individet udvikles en forstyrrelse, i disse
    ses ofte tendens til uni-direktionalitet i udviklings-forståelsen (overvejende
    aktivt miljø, passivt barn)
  • Ses fx i antagelsen om den
    skizofrenogene mor.
  • Ses fx også i Parent Management Training
    (PMT, Patterson, Kazdin og andre) som behandling ved adfærdsforstyrrelser

En udviklingspsykopatologisk model

  • 3. Den transaktionelle model.
  • En interaktion mellem aktiv organisme og
    aktivt miljø, som gensidigt påvirker og forandrer hinanden, en
    bi-direktionalitet i udviklingen
  • Fx i systemisk tænkning og behandling:
    Fokus på familien som et transaktionelt system, barnet aktivt bidragende i
    gensidige påvirkninger, helheden er større end summen af delen ( = aktivt barn
    – aktivt miljø).
  • Fx dyadiske intersubjektive modeller
    –indenfor spæd- og småbarnsområdet. jvnf Beebes chase and dodgemønster

Sameroff’s transaktionelle udviklingsmodel

  • Barnets udvikling er resultat af de kontinuere dynamiske interaktioner mellem barnet og omgivelserne, og de oplevelser som disse giver anledning til.
  • Der lægges lige stor vægt på effekten af hhv barnet som af omgivelserne.
  • Vi må altid spørge: Hvad bringer barnet med sig ind i denne interaktion: Hvordan er det at være mor/forældre til dette barn?
  • Og – omvendt: Hvad bringer moderen ind i denne interaktion og hvordan er det at være barn til denne mor/forældre?
  • Genetik ses i dag også i transaktionelle termer: gener + regulatorer, som fx methylgrupper. Afhængigt af det biologiske miljø vil methylgrupperne tillade at nogle gener kommer til udtryk og andre ikke gør –ligeså vel som det, at genet kommer til udtryk også virker tilbage på methylgruppen (Sameroff, 2009, p.5)

Konceptualisering af patologi: IQ børn (sd) vs. IQ børn (organisk)

Konceptualisering af individ udvikling: Træk (fx a-b) vs. adaptivt system (situationer ændrer sig – individ ændrer sig)

Illustration af diagnose problem: Depression.

  • Har depressions disorder i barndomen samme form som samme disorder i adulthood? (Jf. komorditets problemet m/børn m. dep).
  • Der ligger et problem deri at så mange af dep symptomerne korreler m. symptomer i andre disorders.
  • Men også et kategoriserings problem: Har man diabetis, skulle sandsynligheden for kræft ikke være proportional ..

Konceptualisering af miljø: Den transaktionelle udviklings model.

  • Børns kotekst: Økologiske social variabler (fattigdom, communiti problemer, etc), kan ses som faktorer i positiv/negativ mental health livsbane.
  • Miljø – 2 issues: a) difinitionen af risiko, beskytelses & promotive faktorer + b)multiple-risiko model. DVS. Hvilken faktorer – positiv (beskyttelses promotiv) eller negativ (risiko).
  • Pointe: Individ og kontekst hører sammen fordi miljø har effekt på både:
  • A) celle niveau, B) adfærds niveau, C) Community niveau – fx i relation til familie, venner, etc.

Mhs. model:

  • Genotype (bio organisation) reguler individ
  • Envirotype (sociale organisation) reguler hvordan mennesker passer ind i samfund
  • Dvs. børns adfærd er et produkt af transaktionen mellem disse – en udvikling over tid pga tilpasning til omgivelser (se model)

Mhs. re-orientationen i studiet af mental health og disorder:

Udviklings principper der gælder for sund vækst, gælder også for opnåelse af sygdom – dvs. synspunktet at individet står alene med fx arvet sygdom, syntes forældet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s