Pennebaker, J. W., & Seagal, J. D. (1999). Forming a story: The health benefits of narrative. Journal of Clinical Psychology, 55(10), 1243-1254. (11 sider)

• At skrive om vigtige emotionelle oplevelser 15 min hver dag over tre dage, gør at det psykiske helbred bedres.

At konstruere historier er en naturlig menneskelig proces som hjælper individer til at forstå deres oplevelser og dem selv – processen gør det muligt for klienten at huske oplevelserne på en kohærent måde – hvilket hjælper til en følelse af forudsigelighed og kontrol over deres liv.

Når en historie får struktur og mening følger det at emotioner tilknyttet oplevelsen bliver mere lade-sig-gørelige. Smertefulde oplevelser som ikke er struktureret til et narrativt format bidrager til en fortsat følelse af negative tanker og følelser (s.1244). (Ref. til Fivush)

Metode

Studerende blev bedt om at skrive om et bestemt emne, 15 min om dagen i fire dage.

Den eksperimentelle gruppe blev bedt om hver dag at skrive om en eller flere traumatiserende oplevelser de havde haft.

Kontrolgruppen blev om at skrive om et neutralt emotionelt emne, ligeledes 15 min om dagen i fire dage.

Generelle resultater:

•          Uanset baggrund, etnicitet, kriminel eller medicinstuderende havde alle de implicerede gavn af skrivningen. Dog var skrivningen ikke til gavn for mennesker med desorganiseret kognitiv processering eller svære depressioner.
•          Positiv effekt på immunsystemet. Andre studier viser også at skrivningen har en positiv effekt på smertegrænse og medicin forbrug.
•          At skrive om traumatiske oplevelser har en tendens til at gøre mennesker mere ulykkelige i timerne efter skrivningen.
•          Generelt er der ikke forskel på om man skriver eller taler om sine problemer.
•          Der er store indikationer der peger mod at nogle personlighedstyper har mere gavn end andre. Fx at mænd får mere gavn end kvinder af skrivningen.
•          Effekterne af skrivningen er ikke relateret til hvem man skriver til.
•          Jo længere tid man skriver, jo bedre effekt har det.
•          Fund viser at en person der har oplevet noget meget traumatiserende, har gavn af at skrive som om det var en anden, der havde været udsat for denne traumatiske oplevelse.
•          At være et medlem af en stigmatiseret gruppe kan være hårdt. Mennesker af en stigmatiseret gruppe som skriver om at være i en gruppe får en højere selvtillid. Mennesker som har en synlig stigmatiseret identitet havde gavn af at skrive om at være et medlem af en samfundsgruppe. Mennesker som ikke har en synlig stigmatiseret identitet har mere gavn af at skrive om at være medlem af den stigmatiserede gruppe. (fx skizofrene)

Der er tre forhold i forskningen der kan forklare hvorfor skrivning gavner helbredet.

1. at skrive om emotionelle processer gør mennesker helbredsbevidst og ændrer deres adfærd derefter.

2. skrivningen gør at mennesker får udtrykt hvad de føler og tænker. Hvis de motiverende kræfter er at udtrykke sig selv, kan man argumentere for at både nonverbale og verbale udtrykkelsesformer vil bidrage positivt.

3. skrivningen gør det muligt at konvertere emotioner og billeder til ord, som forandrer måden mennesker organiserer og tænker om et traume.

Mening

Når en kompleks oplevelse gøres til en historie, simplificeres historiens indhold, og hjernen behøver ikke at bruge så mange kræfter på at skabe mening og give oplevelsen struktur.

Mennesket har en tendens til at skabe mening af hvad der er sket i omgivelserne, trods at det til tider er sværere i nogle situationer end i andre.