Main, M., Hesse, E., & Goldwyn, R. (2008). Studying differences in language usage in recounting attachment history: An introduction to the AAI. In H. Steele & M. Steele (Eds.), Clinical Applications of the Adult Attachment Interview (pp. 31-68). New York: Guilford Press. (37 sider)  

• Giver indsigt i de spørgsmål, som udgør Adult Attrachment Interview (AAI) og det dertilhørende scorings- og klassifikationssystem, der fokuserer på de talemønstre, der opstår i individets respons på de 20 interviewspørgsmål

Det empiriske fundament

Main & Goldwyn (1984) fandt 3 basale og relativt organiserede måder at genfortælle sin livshistorie på i relation til tilknytning: sikker, dismissing, preoccupied.

Det centrale fund var, at der var et bemærkelsesværdigt overlap mellem forældres respons i AAI og deres børns respons på adskillelse og genforening i Ainsworths Strange Situation.

• Forældres respons i AAI: Sikker à sikker tilknyttede børn
• Forældres respons i AAI: Dismissing à avoidant/undvigende børn
• Forældres respons i AAi: Preoccupied à ambivalent/resistant

IJzendoorn replikerer resultatet i 1995 ud fra en omfattende sample og finder at 75% af sikkert tilknyttede forældre har sikkert tilknyttede børn. Kategoriplaceringerne viser sig:

1) stabile over tid (adskillige år mellem gentestning)

2) ikke-relateret til intelligens eller hukommelse.

Main & Hesse tilføjer 1990 AAI kategorien ”unresolved / disorganized” i relation til fx af tab eller misbrug set som sammenbrud i tale, som tilskrives dissocieret frygt.

De tilføjer ligeledes kategorien ”cannot classify” til materiale, der ikke passer ind i de eksisterende kategorier.

Begge tillægskategorier er associeret med disorganiseret tilknytningsmønstre hos deres børn (fx karakteriseret ved atypisk kontaktadfærd). Disse har vist sig særligt fremherskende i kliniske samples og er knyttet til psykopatologi.

Baggrund i Bowlbys tilknytningsteori

1. Objektrelationstænkningen understreger behovet for at medtænke oplevelser i barndommen og hvordan disse repræsenteres i indre arbejdsmodeller. Dette adresseres i AAI ved at spørge ind til beskrivelser af fortiden.
2. Fokus på de mentale repræsentationer personen former ud af tilknytningsoplevelserne. Dette adresseres i AAI, idet man fokuserer på den interviewedes nuværende følelser.

Centralt fokus på narrativ kohærens versus inkohærens, idet det viste sig relateret til henholdsvis sikker og usikker tilknytning. 

En oversigt over interviewsspørgsmålene i AAI protokollen (35-37)

Den centrale opgave i AAI er at producere og reflektere over relationer og oplevelser relateret til tilknytningshistorien mens man samtidig opretholder en kohærent samtale med intervieweren.

Interviewspørgsmålene er primært fokuseret på oplevelser med primære omsorgspersoner

Der indledes med fokus på at beskrive forholdet til hver enkelt primær omsorgsperson med 5 adjektiver/ord og derefter efterlyses specifikke episodiske minder, der illustrerer eller understøtte de valgte ord.

Andre foci:

• traumatiske oplevelse (død, tab eller misbrug)
• tanker om, hvilken indflydelse barndomsoplevelser har haft for personens nuværende personlighed – oplevelsens oplevede relation til nutiden og ens årsagsforståelse
• opfattelsen af den nuværende relation til deres omsorgspersoner
• håb for egne børns fremtid.

Protokollen er designet til at bringe fokus påindividuelle forskelle i internaliserede strategier for emotions- og opmærksomhedsregulering som respons på tilknytningsdiskussioner.

Til trods for AAI’s udfaldsmål udelukkende er verbale har de stor prædiktiv værdi.

AAI’s organiserede kategorier

Opmærksomhedsmæssig fleksibilitet

Main (1990) fandt at børn i strange situation adskilte sig i fh opmærksomhedsmæssig fleksibilitet på

1) forælderen

2) Det tingslige omgivende miljø.

Men sikkert tilknyttede børn udviser en balanceret opmærksomhed mellem de to, har de undvigende børn for lidt fokus på forældre og de ambivalente for meget (opmærksomhedsmæssig ufleksible).

Lignende mønstre ses i AAI, hvor dismissing har for lille lingvistisk fokus på fortidige tilknytningsforhold og preoccupied for meget.

Grices 4 maximer for ideel kooperativ samtale

AAI kan analyseres i fht om det møder Grice kriterier for en ideel rationel og samarbejdende samtale:

1. Kvalitet: denne maxime overskrides ved diskrepans mellem positivt adjektiv og negativ understøttende episode – intern inkonsistens (ses ofte ved dismissing)
2. Kvantitet: balance i svarenes længde, der skal være fyldestgørende uden at være for lange (dismissing vs. preoccupied)
3. Relation (relevans): mismatch mellem spørgsmålets indhold og svarets- ses oftest hos preoccupied.
4. Manér: fordrer at det er grammatisk korrekt og sætningerne fuldendte- ses oftest hos preoccupied.

• Dismissing overtræder Grices maxime om kvalitet, idet de ikke kan understøtte deres semantiske udsagn med episodisk viden (42 ø). Andet ex bryder maximen om kvanitet (44ø)

• Sikre: lever op til maximerne med et kohærent svar, hvor adjektivvalg og episode understøtter hinanden (42 n.) + ex der lever op til kvalitet, kvantitet, relation og maner.

 

• Preoccupied: brud på manér (nonsens tale og sammenblanding af egen stemme og forældrenes – adresserer sig selv med forældrenes stemme) og relation/relevans (off topic)

Andel del af interviewet (fra spørgsmål 10) kræver, at den talende kan genkalde tidligere udsagn og evner at engagere sig i integreret tænkning eller mentalisering, idet der spørges ind til forståelsen af forældrenes motivationer.

 

• Sikre: ”friskhed” i tale/formår at tale fra nutiden og give komplekse, kontekstualiserede svar (imodsætning til usikre der ofte giver standard svar). Endvidere ses accept af manglende perfektion hos selv og andre og en evne til at forholde sig til det på et beskrivende niveau.

 

• Preoccupied: ex s. 47, hvor der ses brud på maner) og en ubalanceret selvbebrejdelse opfulgt af en ureflekteret følelse af at have svigtet forældrene.

 

• Dismissing: ex s. 47, hvor der ikke er mærkbare brud på kohærens, kvantitet eller relevans, men hvor kvalitet er kompromitteret, da farens forsømmelser ses som ønskværdige.

 

Tekstanalyse med henblik på at udlede ”organiserede” klassifikationer

Hver tekst tilskrives en af de tre kategorier. AAI-koderne læser materialet i tre omgange for at bestemme den mest passende kategoriplacering via en vurdering af:

1. talerens barndomsoplevelser med forældrene
2. talerens nuværende sindstilstand i relation til tilknytningsoplevelser
3. træk som repræsenterer implicitte eller eksplicitte tilknytningsholdninger

1. gennemlæsning: Udlede personens udledte oplevelser med forældrefigurer (s. 48)

Teksten kodes på 9-punkts skala for, hvorvidt det kan udledes, at den omtalte oplevelser er sket.

OBS: det understreges dog, at den endelige placering ikke afhænger af det faktisk skete men på tekstens kohærens™ kohærens kan ændres det kan livshistorien ikke (good news)

2.  gennemlæsning: Tildele ratings på ”sindstilstands” interview skalaen (s. 49)

Scorer på 9-punkt skala sproganvendelsen relateret til den tilknytningsmæssige sindstilstand.

Disse tilstands-skalaer er afgørende for at bestemme den endelige AAI kategori placering.

Skalaer associeret med dismissing/afvisende i AAI:

• Idealisering af den primære tilknytningsfigur (bryder kvalitet): ses i form af diskrepans ml. den talendes forældresyn og kodning fra første runde. Ex person, som beskriver sin mor i positive termer og afviser at hun har skubbet ham væk og samtidig kommer med episoder, hvor moderen har truet ham og sendt ham i plejefamilie.

 

• Insisteren på manglende minder om barndom (bryder kvantitet): fx ved udsagn som ”det husker jeg ikke” og henvisning til manglende hukommelse.

 

• Aktiv afvisning eller nedvurdering af tilknytningsrelaterede oplevelser og deres betydning

 

Skalaer associeret med preoccupied i AAI

• Udtrykt vrede mod primær tilknytningsfigur ( % maner, kvantitet og relevans): rates højt når sætningerne bliver grammatisk forviklede i relation til negative beskrivelser af situationer med forælderen eller når man vredt adresserer forælderen, som om denne var til stede.

 

• Passivitet eller vaghed i samtalen ( % maner): taleren famler gentagne gange efter ordene, meningen eller fokus + tilføjelser af vage endelser på allerede færdige sætninger eller tale som om man beskriver oplevelserne til et lille barn.

 

Bryder Grices maximen om relevans, kvantitet (for langt), maner (forvirrende, ukooperativ talestrøm)

Skalaer associeret med sikker tilknytning i AAI

• Kohærens i transskriptionen: udviser et stabilt flow i tilknytningsideer, og der er få signifikante overtrædelser af Grices maxime. Overordnet tilvejebringer teksten en singulær forklaring og ikke multiple modeller.

 

• Metakognitiv monitorering eller ”thinking about thinking in the moment”: taleren monitorerer sine tanker aktivt, og der kommenteres på logiske og faktiske modsætningsforhold i egen historie™ accept af en distinktion mellem repræsentation/fremtrædelse og realitet, repræsentationel diversitet og forandring.

 

• Kohærent i tankerne (coherence of mind): når der generelt er tankemæssig kohærens til trods for sproglige uklarhed nogle steder.

 

Når transskriptionen er scoret på en af skalaerne konsulteres en AAI manual. Man bevæger sig altså bottom-up i klassifikationen fra individuelle skala-scores til de konfiguations-scores, der fører til placering i en af de tre organiserede kategorier.

3. gennemlæsning: Klassificere AAI-teksten via tilknytningsattitude (s. 55)

Koderne afgør nu i hver høj grad de enkelte træk er til stede. Nogle træk er påkrævet for at føre til en klassifikation, mens andre ikke er. Der sker nu en top-down tekstanalyse, som skal passe sammen med den forudgående bottom-up analyse.

Sikker tilknytnings kategori

•          taleren udviser en kapacitet for at have behov for og afhænge af andre og giver udtryk for tilknytningsrelaterede oplevelsers betydning.
•          Taleren forholder sig åbent og ubesværet til emnerne (udviser autonomi og objektivitet)
•          Talen er balanceret, proportioneret eller humoristisk.
•          Kan forlige sig med at hverken selvet eller forældrene er perfekte (eksplicit eller implicit accept af egne og forældres fejl)

Dismissing kategori

• Selvet beskrives udelukkede positivt som stærkt, uafhængigt, normalt (afviser behov for andre og minimere beskrivelser af negative oplevelser)
• Abstrakte responser, der ikke hænger sammen med nutiden eller emnet
• Identifikation med de negative aspekter af forældres adfærd 

Preoccupied kategori

• Interviewemnet adresseres på en ufleksibel og lukket måde. Svar virker memoreret.
• Alle svar knyttes til oplevelser med forældrene (fx svaret på egne håb for børns fremtid)
• Taleren søger interviewerens støtte til egne udsagn om forældres fejl
• Svinger mellem gentagne og ubeslutsomme evalueringer af forældrene.
• Ubalanceret, overdreven bebrejdelse af forældre eller selv.

Cannot-classify kategorien (s. 59): Repræsenterer modsigelser og anormaliteter i transskriptionen, der karakteriserer to uforenelige strategier til organiseringen af tilknytningsrelevant information, som fører til scores, der fordrer placering i to modsatrettede kategorier (fx når høj idealisering sameksisterer med senere udtrykt vrede mod tilknytningsperson)- ofte præget af semantisk-episodisk diskrepans. Der er senere identificeret en ny type af uklassificerbare transskriptioner præget af overordnet lav kohærens i fravær af usikker tilknytnings scores, fx holocaustoverlevere som ofte har et komplet fravær af tilknytningsrepræsentationer (60)

Uforløst/disorganiseret tilknytningskategorien (s. 61): Identificeret via korte eller lokale forstyrrelser i monitoreringen af ræssonement og samtale / midlertidige kvalitative bevidsthedsændringer i relation til diskussion af tab eller traume (fx set som ytringer, der bryder vores forståelse af fysisk kausalitet eller tid-sted relationer eller pludselige skift i samtalestil fra normal til lovprisende eller overdetaljeret talestrøm)

Mange studier finder en signifikant relation ml. forældres uforløste mentale tilstande og børns disorganiserede adfærd i strange situation. For både den uforløste og uklassificerede forældreststatus antages frygt at være en medierende faktor under interaktion med barnet, som fører til disorganisering og disorientering ™ transmission.

Konklusion (s. 63).

AAI er en semistruktureret protokol, der fokusere på individets beskrivelse og vurdering af fremtrædende tidlige tilknytningsoplevelser, og disses oplevede effekt.

Interviewet analyseres via et scorings- og kategoriseringssystem, der identificerer 5 forskellige tilknytningstilstande, der hver korresponderer til en særlig kategori i ”strange situation”.

Disse skaler har stor konceptuel lighed med Grices’. Her er et af de vigtigste fund, at forældre til usikkert tilknyttede børn sjældent er i stand til at diskutere deres egne tilknytningsrelaterede oplevelser uden signifikant at overtræde Grices samtale maxime.

Omvendt er samarbejdende, kohærent samtale under AAI associeret med emotionel sundhed og usamarbejdende og inkohærent samtale med kliniske niveauer af vanskeligheder.

Forsøg med borderline patienter viser dog, at 1 års psykoterapi signifikant kan øge både graden af kohærens set i AAi narrativer og andel af patienter som vurderes som sikkert tilknyttede.

Afslutningsvis foreslår forfatterne, at anvendelsen af AAI muligvis kan kvalificere og forbedre kliniske interventioner i praksis.