Hougaard, E. (2004). Empirisk udforskning af psykoterapi. In: Psykoterapi – Teori og forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag (39 NS)

2 hovedfelter – A) Effektforskning→virkning af terapi. B) Procesforskning→terapeut og klients sammenspil under terapi.

Forskningsparadigmer:

– Empirisme (natur), materie (ontologi), empiri (erkendelse)

– Hermaneutik (human), ideologi (ontologi), rationale (erkendelse)

• Kvanti (natur): Almene, kausalrelation mellem objektive kendsgerning→mål: generaliserbar viden om psykoterapi (f.eks. virker behandling?)→grænse: variable kontekst, idiografi, perspektiver.
• Kvali (human): Passer oplevelsen og vurderingen af terapi→mål: kontekstuel viden. Fokus her – dvs. på idiografisk (forskellige ting er centrale for forskellige personer, mm.)→grænse: subjektive data, introspection.

Pointe: Kvanti→data = bedømmelse fra subjektivt perspektiv. Kvali→data = paternes perspektiv, ikke udtryk for korekt virkelighed.

Effekt- og procesforskning:

Effekt = værditilkendegivelse der afhænger af bedømmelses perspektiv – f.eks. (forandring) klientens, terapeutens, samfundets, etc.

Proces (hvad virker i terapi-giver forandring?) = f.eks. model→1) input (f.eks. terapiers kontekst), 2) procesvariabler (f.eks. intervention), 3) output (post-sessions effekt).

Virker terapi?

Virker terapi? Placebo? Klinisk ændring? omkostning, effekt:

• Terapi virksom overfor mange lidelser og problemer.
• Terapi (mere) virksom end placebo.
• 70% har udbytte af terapi. 50% har klinisk signifikant bedring (eller under 50% alt efter metode, lidelse, behandling, etc).
• Omkosnings effektivitet (i forhold til medicin)→depression, angst.

Metode: Nogle metoder gode, andre mindre gode. (Afgørende) variabel=lidelse.

På den ene side – dodo kendelsen: På trods af terapiens forskelle er der mindre forskelle i udbytte.

På den anden side – ikke om noget virker, MEN, hvilken metode opnår hvilke resultater med en særlig type klient (f.eks. CBT-angst / Psykoanalyse-borderline).

Hvad er virksomt i terapi?

Kvaliteten af:

• Terapeutisk alliance – terapeuts kompetance – klientens “aktivitet”, etc.
• Evidensrelaterede relations færdigheder (f.eks. terapeutisk alliance, empati, etc).
• Tid og ændring – fase model for forandring = 1) remoralisering (nyt håb), 2) bedring (afhjælpe symptomer og dagligdags problemer) (symptomlindring f.eks. CBT), 3) rehabilitering ( i hh. langvarige problemer f.eks. med andre) (livskvalitet f.eks. psykoanalyse).
• Variablers betydning: 1)klient variable, 2) terapeut variable, 3) metode variable.
• Fælles faktorer (30%), Ektra terapeutisk forandring (40%), Teknik (f.eks. CBT, psykoanalyse, etc) (15%), Forventinger (15%) – Pointe: Større betydning af hvilken terapeut, end hvilken teknik.