Goncalves, O.F. & Machado, P.P.P. (2000). Emotions, narrative and change.

Goncalves, O.F. & Machado, P.P.P. (2000). Emotions, narrative and change. European Journal of Psychotherapy, Counselling & Health, 3(3), 349-360. (12 sider).

  • Beskriver en “kognitiv-narrativ” indfaldsvinkel til psykoterapi, som omfatter en række konkrete redskaber/metoder til terapeutisk arbejdemed klientens narrativer.
  • Placering:Goncalves m.fl.: Konstruktivistisk og praktiserer kognitiv narrativ terapi = konstruktivistisk kognitivt inspireret terapi.

                Det er ikke klassisk kognitiv terapi, men er kogntive fordi de bruger narrativer som vinduer til strukturerende skemaer/kognitivt aktivitet.

                Bringe bagvedliggende skemaer i trit med realitet.

                De har en meget instruerende tilgang fx med hjemmeopgaver.

                Fokus på at ændre den måde klienten tænker på.

                Konstruktivistisk fordi de forstår emotioner som socialt konstruerede fænomenersom fungerer via sprog og narrativer. 

  • Forskellige psykologiske lidelser kan differentieres ved deres emotionelle prototypiske narrative. Bruger patologi: At opstille nogle normer for hvad der er rask og ikke rask.
  • Hævder, at psykopatologi er forbundet med begrænset emotionel narrativ fleksibilitet
  • Beskæftiger sig med forholdet mellem narrativ og emotion og argumenterer for, at enhver konstruktion af følelsesmæssig mening er afhængig af en narrativ orden. 
  • Terapeutisk forandring er karakteriseret ved en øget diversitet og kompleksitet i emotionelle narrativer. à Dette placerer dem på en måde i opposition til Greenberg-banden, som argumenterer for at en fortælling er afhængig og begrænses af bodily felt sense – altså en mere dialektisk forståelse. 

Abstract

G&M tager afstand fra et reduktionistisk biologisk psykofysiologisk perspektiv på emotioner, og forstår emotioner som socialt konstruerede fænomener som fungerer via sprog og narrativer. Der argumenteres for, at narrativer er en frugtbar tilgang til at forstå psykologiske forstyrrelser, hvordan de udvikles og kan forandres. 

Klinisk erfaring, empirisk forskning og teorier om psykoterapi fremhæver emotioner som centrale for psykoterapeutisk forandring, men de forskellige retninger har forskellige syn på den rolle emotioner spiller:

à Psykodynamisk terapi: Undertrykt affekts patogene natur

à Adfærdsterapi: Modificering af uønskede dysfunktionelle affektive tilstande

à Kognitiv terapi: Emotionel oplevelse som et post-kognitivt fænomen

à Eksperientiel/humanistisk terapi: Emotionelle processers adaptive funktion

Nogle mener at længerevarende terapeutisk forandring er forbundet eller afhænger af aktivering af emotionelle processer (s. 250).

Uenighed om hvilken rolle emotioner spiller i menneskelig fungeren og psykologiske forstyrrelser – det er altid en eller andet form for emotionel ubalance der fører folk til at gå i terapi.

Narrativ tilgang til emotioner

Forskning i emotioner domineres stadig af biologi og psykofysiologi og karakteriseres af en tilgang som G&M kalder psykofysiologisk symbolisme: ideen om at emotioner er irrationelle, ufrivillige og dyriske processer som kan reduceres til adskilte fysiologiske mekanismer. Formålet inden for denne tilgang er at identificere det biologiske substrat og behandle emotionel lidelse farmakologisk og kirurgisk. G&M fremhæver, at det biologiske substrat er nødvendigt, men på ingen måde tilstrækkeligt til at begribe emotioners kompleksitet.

Mennesket kan kun forstås ved at inddrage motorisk handling (vi har ikke blot passive reaktioner på sensoriske oplevelser, men konstruerer proaktivt vores egen sensoriske orden) og social natur (konstruktionen af emotioner er produktet af historisk og kulturelt situerede interaktioner med medlemmer af vores sociale netværk (Gergen-ref))

à Emotioner er motoriske og sociale konstruktioner, hvor sproget har en central rolle i forhandlingsprocessen mellem det motoriske og det sociale. Emotioner konstrueres og lokaliseres i social og kulturel kontekst via sproget (social konstruktionistisk ref.).

Visse aspekter af oplevelser er præverbale, i form af en kropslig felt sense (Greenberg) som prædisponerer (men ikke begrænser!) mulighederne for emotionel konstruktion.

Den kropslige felt sense er et råmateriale som omformes via sproget til emotion à Emotioner får deres betydning/mening ved at være situeret i et narrativt plot – og de kan kun forstås som del af en fortælling fx jalousi, ved at blive sat i narrativ orden.

 à sproget er centralt i emotionel konstruktion.

G&M argumenterer for, at forskellige psykologiske forstyrrelser er karakteriseret ved forskellige prototypiske emotionelle narrativer.

Psykiske lidelser

Psykopatologi kan begribes ud fra en manglende emotionel narrativ fleksibilitet, derfor vil patienter med en bestemt diagnose konstruere narrativer som har et bestemt og begrænset antal typiske emotioner.

En undersøgelse havde til formål at identificere prototypiske narrativer fra grupper med forskellige psykologiske lidelser; agorafobikere, stofmisbrugere, alkoholikere, anorektikere og depressive. Livsnarrativer blev transskriberet for hver gruppe og efter flere analyser blev prototypiske narrativer formuleret. De blev præsenteret for et diagnostisk sample og en kontrolgruppe som skulle vurdere narrativernes versimilitude. De diagnostiske samples vurderede narrativerne mere sandsynlige end kontrolgruppen gjorde.

De forskellige prototypiske narrativer var organiserede omkring specifikke emotionelle temaer og måder hvorpå de indgik i narrativet, som kunne anvendes til at differentiere mellem de diagnostiske grupper.

Opsummerende kan man sige at personer diagnosticeret med forskellige patologier, kan adskilles fra hinanden ved uforanderlige emotionelle narrativer.

Udvikling af emotionelle narrativer

Emotionelle narrativer ses som produkter af socialiseringsprocesser, hvor individet gennem sin opvækst tilegner sig bestemte måder at tale om deres oplevelser ved at deltage i samtale og historiefortællingspraksisser i deres sociale og kulturelle fællesskaber (Fivush).

Køn har vist sig at spille en vigtig rolle, hvor mødres kommunikationsform er mere emotionel (positiv/negativ) og fædres mere kognitiv (direktiv/informerende).

– Mødre er nok mest ansvarlige for socialiseringen af emotionelt sprog. Desuden ses en forskel i hvilken form de emotionelle fortællinger har alt efter om det fortælles til en søn eller en datter. Det sidste indikerer, at kønsrelaterede og socialt konstruerede stereotyper omkring emotionalitet opstår meget tidligt.

Man kan forestille sig, at narrative praksisser som er karakteriseret ved ufleksible emotionelle narrativer vil have en stærk indflydelse på de emotioner som konstrueres senere i livet.

Kan psykoterapi forandre emotionelle narrativer

G&M antager, at terapeutisk forandring korresponderer med en øgning i diversitet og kompleksitet i emotionelle narrativer. Forsøg med personer nyligt diagnosticerede med AIDS illustrerer dette.

De skal skrive om deres oplevelse med at få diagnosen i fem på hinanden følgende dage (protokol udviklet af Pennebaker). De mest forstyrrede brugte stadig flere negative emotionsord og et ydre narrativt modus, de mindst forstyrrede brugte stadig færre negative emotionsord og et indre narrativt modus. Resultatet indikerer ligger i tråd med lignende forsøgsresultater og indikerer at terapeutisk forandring korrelerer med en øgning i emotionelle narrative modi og typen af de emotioner som konstrueres.

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s