Germer, C.K. (2005): Mindfulness: What is it? What does it matter?

Germer, C.K. (2005): Mindfulness: What is it? What does it matter? In C.K. Germer, R.D. Siegel, & P.R. Fulton (Eds.), Mindfulness and psychotherapy (pp. 3–28). London: Guilford Press.

Lidelse

Mindfulness – en måde at relatere til oplevelser. Man behøves ikke flygte fra eller undgå den dårlige oplevelse for at have det godt eller få det bedre.

Ex: At vende sig MOD angsten, frem for VÆK FRA den.

Hypotese/påstand: Er mindfulness den terapeutiske ingrediens, der får forskellige former for psykoterapi til at give en effekt?

Mindfulness – bevidsthed, opmærksomhed, erindring/rettethed, ikke-fordømmelse/accept.

  1. MINDFULNESS: ET SÆRLIGT FORHOLD TIL LIDELSE

Eksempler på måder at forholde sig til nuværende oplevelser.

Mindfulness

Mindlessness

–        En evne, der tillader os at være mindre reaktive overfor hvad der sker i øjeblikket (dvs. LIGE NU.)

–        En måde at relatere til alle former for oplevelser, neutrale, positive og negative.

–        Fokusering af opmærksomheden på opgaver i nuet.

–        At være tilstede i nuet, uden at være fordømmende eller afvisende overfor hvad der sker og ikke være optaget af fremtid eller fortid.

–        Nøgen/tom opmærksomhed.

–        At skynde sig gennem opgaver uden at være opmærksom på dem/at være åndsfraværende.

–        At ødelægge eller spilde noget fordi man er uopmærksom, skødesløs/ligeglad, tænker på noget andet etc.

–        At man forsømmer at lægge mærke til subtile følelser af ubehag.

–        At glemme en persons navn lige efter man hører det.

–        At være optaget af fremtiden eller fortiden 

  1. DEFINITIONER AF MINDFULNESS

Sati (det buddhistiske ord for mindfulness) = bevidsthed, opmærksom, erindring

– awareness, attention and remembering.

Mindfulness er det modsatte af at køre på autopilot, det modsatte af at dagdrømme. Mindfulness er at være opmærksom på hvad der er fremtrædende i det nuværende øjeblik.

Mindfulness invl. at huske på at vende sin opmærksomhed og bevidsthed mod den nuværende oplevelse på en fuldhjertet måde.

Dvs. at være fuldt rettet mod en helhjertet oplevelse af det nuværende øjeblik.

  1. Terapeutisk mindfulness

Mindfulness kan beskrive:

  • En teoretisk konstruktion
  • En øvelse i kultiveringen af mindfulness
  • En psykologisk proces

Ex: en vestlig psykologisk beskrivelse af mindfulness:

–        En kognitiv proces, der gør brug af dannelsen af nye kategorier, åbenhed overfor nye informationer og bevidsthed omkring, at der findes mere end et perspektiv.

Men, mindfulness er en subtil, nonverbal oplevelse og kan derfor ikke indfanges fuldt ud med ord…

Ex: en definition på mindfulness ifht. psykoterapi:

–        Den ikke-fordømmende observation af den vedvarende/pågående strøm af interne og eksterne stimuli, idet de opstår.

Mindfulness og accept

Accept er en udvidelse af det ikke-fordømmende. Tilføjer en dimension af venlighed. Essentielt for den terapeutiske attitude (i forbindelse med empati og positiv indstilling.)

–        Ifht. mindfulness refererer accept til:

  • en villighed til at lade ting være som de er i det øjeblik man lægger mærke til dem – at acceptere behagelige og smertefulde oplevelser som de opstår.

Accept handler ikke om at tillade uønsket adfærd. Accept er tværtimod, det der kommer før en ændring af adfærden.

Mindfulness i psykoterapi

Den korte definition af mindfulness, som brugt i artiklen:

(1) Opmærksomhed på (2) den nuværende oplevelse (3) med accept.

 Alle 3 aspekter i definitionen skal være tilstede for at ”opnå” fuld mindfulness og tilstedeværelsen af et aspekt er ikke ensbetydende med at de andre også er der.

Denne afskrællede, operationelle definition af mindfulness kan være nyttig på 2 måder:

–        (I klinisk praksis) Som konceptuelt værktøj til at guide klinikerens handlinger i konsultationen.
–        (I forskning) Som definition med klart beskrevne komponentdele til at designe nye interventioner.

  1. Mindfulness og (ud)øvelsesniveauer

Mindfulness kan udøves på forskellige niveauer af intensitet, et kontinuum:

Dagligdags mindfulness (dvs. øjeblikke af løsrivelse fra sin aktivitet og fokusering af opmærksomheden på følelser i øjeblikket)   Meditation (skærpelse af opmærksomheden, bevidsthed omkring ganske små forandringer i mental aktivitet mm.)

Øjeblikke af mindfulness karakteriseres som:

–        Ikke-konceptuel

–        Nutids-centreret

–        Ufordømmende

–        Intentionel

–        Deltagende observation

–        Nonverbal

–        Udforskende

–        Frigørende

Disse egenskaber forekommer simultant i ethvert øjeblik af mindfulness. Mindfulness er som sådan ikke sjældent,

men det er KONTINUITET i mindfulness derimod.

  1. En kort historie om mindfulness i psykoterapi

–        Psykoanalyse og buddhistisk psykologi er ikke hinanden ukendt, fx Carl Jung var særligt interesseret i østlig psykologi. Nogle praktiserende psykoterapeuter gjorde brug af østlig filosofi og meditation (og yoga) for at fremme og forbedre deres egne liv (og terapeutiske arbejde.)

–        Meditation blev i større grad emnet for undersøgelser, fx i forbindelse med hjertesygdomme og ifht. psykoterapi. Undersøgelserne har nu skiftet fokus mod mindfulness meditation, og et nyere integrerende felt invl. mindfulness-baserede interventioner.

–        Mindfulness er også i højere grad blevet af interesse for folk i det kognitive-adfærdsmæssige felt.

  1. TERAPEUTENS VELBEFINDENDE

Fremfor alt, kan praktiseringen af mindfulness i den terapeutiske situation, være med til at fremme den terapeutiske relation, og kan bruges som guideline for opbygningen af empirisk understøttede relations-skills. Mindfulness kan vise sig at være et fælles terapeutisk princip i planlægningen af interventioner.

  1. A word about Buddhism

Mindfulness er helt centralt for buddhistisk psykologi.

Der er også mange ligheder mellem buddhistisk psykologi og psykoterapi, fx:

–        begge har et mål om at lette lidelse

–        begge lægger vægt på empirisk undersøgelse

  • Vestlig videnskab bruger objektiv 3. persons observation, mens
  • Buddhisme lægger vægt på en højt disciplineret, systematisk 1. persons-tilgang.

Buddhistisk psykologi (≠ en religion) er primært en praktisk tilgang til at kende sindet, forme sindet og befri sindet.

  1. MINDFULNESS TRÆNING

Mindfulness er en naturligt forekommende begivenhed i hverdagen,  men kræver træning/øvelse for at blive vedligeholdt. Ofte er man tilbøjelig til at falde tilbage i diskursiv tænkning, absorberet i associationer.

  1. Formel og uformel træning

–        Formel træning = mindfulness meditation, mindfulness på et dybere niveau.

–        Uformel træning = anvendelsen af mindfulness skills i hverdagen, enhver form for øvelse i at vende sig mod det nuværende øjeblik, med accept, fx meditativ spisning eller gang.

–        Enhver mental begivenhed kan være objekt for mindful bevidsthed/opmærksomhed.

–        I psykoterapi er det især vigtigt med mindfulness overfor emotioner.

  1. Mindfulness og koncentrationsmeditation

–        De fleste terapeuter er bekendte med meditation som afslapningsteknik.

–        I buddhistisk psykologi skelnes mellem:

  • Indsigtsmeditation (det der i artiklen kaldes mindfulness meditation)
  • Koncentrationsmeditation

Koncentrationsmeditation

–        Kan sammenlignes med et laserlys, der oplyser det objekt, det rettes mod. Ethvert bevidsthedsobjekt, internt eller eksternt, kan være objekt for koncentrationsmeditation, fx ord (mantraer), et billede, et sted på kroppen, en kinæstetisk følelse (fx åndedrættet.)

–        Når koncentrationen på objektet forstyrres, vendes sindet stille og roligt tilbage mod meditationsobjektet.

Mindfulness meditation

–        Kan sammenlignes med en søgelys/lommelygte, der oplyser en bredere række af objekter, idet de opstår i bevidstheden, en ad gangen.

–        Fordelene inkl. større opmærksomhed/bevidsthed af den personlige betingning af vores sind og en forståelse for sindets natur. Inkl. ”at være bevidst om/opmærksom på, hvad der end måtte dukke op i bevidstheden øjeblik efter øjeblik.”

–        Mindfulness meditation er ikke en afslapningsøvelse, men handler om at være (accepterende) opmærksomme på bevidsthedsobjekter, der forstyrrer koncentrationen, (uden at vende sindet væk fra objektet, altså modsat koncentrationsmeditation.)

Begge former for meditation handler om at træne mindfulness, at lære at vågne fra den ubevidste absorption i tanker og følelser, samt intentionelt at rette sin opmærksomhed mod noget (selvvalgt).

  1. Mindfulness-orienteret psykoterapi

Integrationen af mindfulness i det terapeutiske arbejde, fx:

1)     Terapeutens personlige praktisering af mindfulness, for at kultivere en mere mindful tilstedeværelse i psykoterapien. (Mindfulness som kognitiv stil.)

2)     Anvendelse af en teoretisk referenceramme af indsigter fra mindfulness praksis, psykologisk litteratur om emnet eller buddhistisk psykologi. (Mindfulness-informeret psykoterapi.)

3)     Eksplicit undervisning af patienter i udøvelsen af mindfulness, fx i kognitiv-adfærdsterapi v. opmærksomhed på åndedrættet, mindful spisning og andre måder at regulere opmærksomheden. (Mindfulness-baseret psykoterapi.)

  1. EN OPSTÅENDE, NY MODEL AF PSYKOTERAPI?

Der mangler stadig dybere empirisk og akademisk udforskning af den ”nye mindfulness-orienterede model af psykoterapi”, samt uddybning udredning af relevante aspekter af mindfulness ifht. forskellige situationer og diagnoser.

Men modellen tilbyder bl.a.:

–        Behandlingsstrategier kan udledes fra de basale elementer af mindfulness (accepterende bevidsthed om og opmærksomhed på den nuværende oplevelse.)

–        Passer ind i psykologien som teoretisk begreb og som praksis.

–        Mindfulness er en simpel og universel menneskelig kapacitet.

  1. Kognitiv-adfærdsterapi

Modsat forandringsbaserede terapier, kultiverer mindfulness og acceptbaserede behandlinger et afslappet forhold til symptomer, idet forstyrrende fornemmelser, følelser og tanker tillades at opstå og forsvinde igen.

–        De 4 mest kendte tilgange:

  • Dialectical Behaviour Therapy (DBT)
  • Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR)
  • Mindfulness-Baseret Cognitive Therapy (MBCT)
  • Acceptance and Commitment Therapy (ACT)

Alle tilgange opfordrer pt. til at acceptere, frem for at kontrollere, ubehagelige sensationer.

–        Kognitiv psykologi siges at være midt i en ”second cognitive revolution”:

  • En ny forståelse af at meget af det vi tænker, føler og gør er en konsekvens af ubevidste, ”implicitte” processer.
  1. Psykodynamisk psykoterapi

Begreber relateret til mindfulness har længe været til stede indenfor psykodynamisk psykoterapi, fx hos:

–        Carl Jung.

–        Fonagy: Mentalisering, dvs. evnen til at tænke over egne og andres mentale tilstande.

–        Stern: Understreger betydningen af implicitte processer indenfor det intersubjektive felt.

  1. Humanistisk psykoterapi

(Inkl. eksistentielle, konstruktivistiske og transpersonelle tilgange.)

Har meget til fælles med mindfulness, bl.a.:

–        Den eksistentielle tilgang deler fokus på personens iboende evner til at blive rask. Kncentrerer sig om nuet. Bevidsthed om livet som delvist under egen kontrol. At acceptere ansvar for egne valg. At lære at tolere angst.

–        Konstruktivistiske terapier, ex narrativ, og ideen om, at virkeligheden skabes af personen i interaktion med miljøet.

  1. Hjernevidenskab

–        Mindfulness og neuroplasticitet: en udforskning af, hvordan udøvelse af mindfulness kan tænkes at ændre hjernefunktioner.

–        Fund, der tyder på de samme forandringer i hjernen, ved behandling af OCD med henholdsvis medicin og mindfulnessbaseret kognitiv terapi.

  1. Etik

Buddhistisk psykologi skelner ikke mellem ”gode” og ”dårlige” handlinger, men mellem ”gavnlige” og ”ugavnlige” handlinger. Mindful opmærksomhed tillader os at lave en grundig observation af konsekvenserne af adfærd. Fokus på hvordan intentioner (og værdier) determinerer retningen vores liv tager.

  1. Spiritualitet

Integrationen af spiritualitet i mindfulness-baseret psykoterapi. Spiritualitet refererer ofte til en påskønnelse af uforståelige, men meningsfulde aspekter af livet. (Jf. accept??)

  1. Sundhedspsykologi

Sundhedsfordele ved udøvelsen af mindfulness er blevet påpeget af flere. De fleste fordele ser ud til at stamme fra et mindre reaktivt autonomt nervesystem, dvs. at man føler sig mindre stresset.

Det er også blevet vist, at mindfulness kan forbedre immunforsvaret.

  1. VERDENSBILLEDET I MINDFULNESS 
  1. Kontekstualisme

–        Ontologi (hvordan er verden?) = Aktivitet og forandring er fundamentale betingelser i livet.

–        Epistemologi (hvordan vi kender verden?) = Al virkelighed er konstrueret, skabt af ethvert individ i en kontekst.

–        Kausalitet = Forandring er kontinuerlig og begivenheder er multidimensionale.

–        Personen = Et enestående øjeblik af bevidsthed eller aktivitet, placeret i et uendeligt felt af interpersonelle og upersonlige begivenheder.

Den basale indsigt som kontekstualisme kan fremføre (ifht. psykoterapi) = lidelser, beklagelser, problemer og symptomer er IKKE objektive ting eller stabile entiteter, der skal diagnosticeres og uddrives.

Buddhistisk psykologi og kontekstualisme

Antagelserne i buddhistisk psykologi svarer til det kontekstuelle syn på flere områder.

De 3 egenskaber ved eksistens (i buddh. psyk.) = suffering, impermanence & selflessness.

Buddhistisk psykologi antager, at den måde vi konstruerer vores private virkeligheder oftest er forvrænget og selvbedragende. Vi ser ting/begivenheder gennem selvbedraget af vores konceptualiseringer.

  1. ER MINDFULNESS AF BETYDNING FOR TERAPEUTER?

Det er svært at forudsige, hvad betydningen af mindfulness-begrebet kan blive for det terapeutiske arbejde, idet mange områder stadig skal udforskes (videnskabeligt), fx:

–        Virker mindfulness-interventioner, og for hvem?

–        Hvad betyder det for udfaldet af terapien, at en terapeut mediterer?’

–        En større forståelse for de kognitive, biokemiske, neurologiske, emotionelle og adfærdsmæssige faktorer invl. i mindfulness.

–        Hvad er mennesker i stand til, ifht. opmærksomhedskontrol og emotionel regulering, og hvordan oversættes dette til den måde man lever sit liv?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s