Fuchs, T. (2004). Neurobiology and psychotherapy: An emerging dialogue.

Fuchs, T. (2004). Neurobiology and psychotherapy: An emerging dialogue. Current Opinion in Psychiatry, 17, 479–485. (11 NS)

Review:

  1. Neurobiologiske forskningsresultaters indflydelse på psykoterapeutisk teori
  2. Evidens for neurobiologisk effekt af psykoterapi
  3. Metodologiske og konceptuelle problemer ved neurobio informeret psykotera.
Fund:

Psykoterapi forandrer signifikant funktioner og strukturer i hjernen på en måde som adskiller sig fra psykofarmaka.

Summary

Forskning i forbindelse mellem psykoterapi og neurovidenskab viser spændende resultater for fremtiden, men obs på problemet ved neurovidenskabens reduktionistiske tilgang med dens problemer for mind-body problemet.

Neurobiologiske forskningsresultaters indflydelse på psykoterapeutisk teori

Neuroplasticitet

Neuronal vækst og differentiering i hjernen sker (ud over genetisk) ved interaktion med omgivelserne. Livslang remapping af cortikale netværk pga indi oplevelser. Neuroplasticitet er grundlag for enhver forandring i adfærd, tænkning og emotioner à psykoterapi!

Langtidseffekt:

Restrukturering af neurale netværk – særligt subcortikale limbiske systemer:

Ubevidst emotionel motivation.

Hukommelse

Procedural/Implicit hukommelse: vaner og automatiske handlinger

Basalganglia, cerebellum og amygdala

Særlig vigtig terapeutisk relation og relationer i øvrigt; situationelle cues, ansigtsudtryk, atmosfære etc.

Deklarativ/Eksplicit hukommelse: bevidste, deklarative erindringer

Hippocampus og kortikale områder (tempo og frontal).

 

Tilknytning

Procedural læring og kortikale interaktionsmønstre fuldt udviklet ved 3-4 mdr. alder.

à Ubevidst affektiv processering af affektiv info à at implicit hukommelse er i stand til at udlede prototyper og regler fra gentagne erfaringer.

Understøttelse af psykoanalysens antagelse om det ubevidste – afvisning af sammes antagelse om fortrængning etc.

Childhoodamnesia à sen kortikal hukommelsesudvikling.

Bowlbys tilknytningsteori

Neurobio fund viser evidens for teorien og det lader til at forældre fungerer som substitut for psykobiologisk udvikling af hjernen.

Tilknytningssystemet er et højere centralt organiserende system for pattedyr.

Affektattunement.

Barnets tidligere erfaringer med tilknytning lagres i proceduralhukommelsen og danner grundlag for relationel adfærd – funktionel som dysfunktionel.

 

Interaktion

Hjernens interaktive natur findes i spejlneuroner i præmotor cortex. Spejlneuroner fungerer som neurobiologisk korrelat for forståelse af handlinger, nonverbal kommunikation og empati.

Spejlneuroner aktiveres både når personen selv udføre en handling og ved observation af andre.

’Smerte-neuroner’ er nyligt observeret i cingulate cortex ved observation af smerte hos andre.

Mirror-matching networks tilfører stærk evidens for ’intercorporality’ à kropslig sensitivitet og resonans. Kan forstærkes terapeutisk ved opmærksomhed på denneprærefleksive proces verbalt.

 

Konsekvenser for psykoterapeutiske koncepter

Obs. Neuroforskning på et tidligt stadie i denne sammenhæng.

Forskningen har allerede ændret det overordnede tilgang til psykodynamiske tilgange samt andre psykoterapier:

  1. Procedural hukommelse og emotionel læring
  2. Implicit natur ved tidligt tilegnede relationsmønstre
  3. Afgørende vigtighed af tilknytning
  4. Intercorporality og empati

 

Ovenstående har ført til et skift i fokus fra fortrængning og deklarativ hukommelse à insigtsbaseret, fortolkende eller kognitive teknikker (?!) til et fokus på procedural og emotionel læring.

Ændring af implicitte hukommelsesmønstre forudsætter aktivering som ’enactment’ i terapeutisk proces.

Nye tilgange pga ovenstående:

  1.       ’Now-moments’ à slående konvergens af procedural hukommelse og indsigt.
  2.       CBT à tiltagende fokus på den terapeutiske relation.

Nyt syn på psykoterapi:

  •          Anskues som en ny tilknytningsrelation Som regulerer affektiv homeostatis og restrukturerer tilknytningsrelateret implicit hukommelse
  •          Kernen i den terapeutiske relation: Ligger i affektiv kommunikation medieret af kropslig resonans, undertone og atmosfære meget mere end det symbolske sprog.
  •          Implicit fortid i fokus Som ubevidst strukturerer pt.s procedurale felt.
  •          Voksende vægt på implicit genlæring i psykoterapi Terapeutisk relation à forandringsagentur
  •          Fund afviser den klassiske terapeuts affektive neutralitet Da det vil fratage den nye tilknytningsrelation dens operative dimension.

 

Neurobiologiske effekter af psykoterapi

Forandringer på neurobiologisk niveau à forandring af synaptisk plasticitet og gene expression:

 

  • Der er stigende evidens for modification af gene expression som følge af emotionelle oplevelser.
  • PET-studier Støtter hypotesen om at forskellige lidelser har mere eller mindre karakteristiske forandringer i regionale områder af hjernen som kan normaliseres ved psykoterapi: OCD, depression, social fobi etc. Psykoterapi target: dysfunktionelle tanker (frontale områder) Psykofarmaka target: Vegetative symptomer (subkortikale limbiske strukturer) Særligt interessant da forskningen viser at de to behandlingsformer skal adresserer forskellige handlingsområder:
  • Bidirektionel koncept: komplementære tilgange Gensidig transformation af psykologisk processer til biologiske processer og vice versa.

 

Lidelse fx depression

Hjernen er relæstation

Psykoterapi:

Top-down

Target of action:

Cortikalt

Ændre pt. implicitte relationsmønstre, attitude og kognitioner

Psykofarmakologi:

Bottom up

Target of action:

Subkortikalt

Symptomreduktion el. temperamentsdisposition

Transformation:

Fra top-down subjektiv oplevelse af mening og interaktion Mentale handlinger ændrer hjernen

Transformation:

Fra bottom-up, neurokemisk farmakologisk effekt på subkortikalt transmitter metabolisme

Farmakologi ændrer subj. humør og tænkning

Peger på en cirkulær lidelsesmodel frem for en linæer, hvor sygdommens årsag tillægges udelukkende biologiske faktorer. Den cirkulære forståelse betragter lidelsen ud fra en cirkulær kausalitet ift subjektive, neurofysiologiske, omgivelser og social indflydelse i konstant interaktion. Negative feedbackloops af primære symptomer, emotioner, kognitioner og social interaktion er allerede udviklet for angst og depression (CBT).

Problemer med neuro-psykoterapi

          Neurobiologiske studier; statiske, endimentionelle.

          1. og 3. personsperspektiv

          Forskningen viser allerede outcome af terapierne.



 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s