Elsass, P. & Lauritsen, P. (2006): Humanistisk sundhedsforskning (pp. 159–173 & 194–210). København: Hans Reitzels Forlag.

Diskussion af de generelle overvejelser om videnskabelig aktivitet (standarder for videnskabelighed), forholdet ml. naturvidenskab og humaniora, samt diskussion af den humanistiske forsknings videnskabelighed.

1. DEN TYSKE METODESTRID (OG KLASSISK POSITIVISME)

1. 3 perspektiver

Positivisme,enhedsvidenskab med naturvidenskabelige standarder og procedurer, ex Hobbes, John Stuart Mills, Comte.

Klar distinktion ml. natur- og humanvidenskaber, forklaring vs. forståelse, humanvidenskaberne skal udvikle egne standarder og kriterier, ex Droysen, Windelband, Dilthey.

”Mellempositionen”, anerkender naturvidenskabens begrænsninger, men fastholder krav om objektivitet, kausalitet og værdifrihed, ex Weber.

Den store debat går ud på:

Hvad er et videnskabeligt udsagn?

dvs. et udsagn, der hverken er spekulation eller metafysik…

2. Neopositivisme

–        Meningstesen aka verifikationsprincippet.

• Det meningsfulde består i muligheden for at teste et udsagn empirisk, dvs. har at gøre produktionen af videnskabelige udsagn.

–        Enhedsvidenskab à den centrale standard for enhver videnskab er muligheden for empirisk testning af meningsfulde udsagn.

3. Poppers falsifikationskriterium

(Kritik af positivismen pga. induktionsproblemet – man kan ikke generalisere fra enkelte empiriske iagttagelser til almene udsagn, dvs. verifikationsprincippet er i sig selv meningsløst.)

–        Falsifikationskriteriet skal bruges til at adskille videnskabelige udsagn fra ikke-videnskab

à at teste et udsagn (frem for at producere et udsagn.)

–        Videnskabelige udsagn er derfor udsagn, der principielt kan falsificeres (og dette skal testes!)

4. Kuhns paradigmebegreb

Fokusskift:                      fra videnskabsteori à udførelsen af videnskabeligt arbejde i praksis.

–        Paradigmer og disciplin-matricer (den brede forståelse af ’paradigme’.)

–        ’Videnskab’ ifølge Kuhn, er afhængigt af tid og sted, dvs. KONTEKST.

• ”bestemte standarder i bestemte perioder for bestemte mennesker”

–        Fokus = den videnskabelige aktivitets praksisforankring.

2. EKSEMPLER PÅ 2 PARADIGMER, DER SÆTTER VÆSENSFORSKELLIGE STANDARDER FOR, HVAD DER BØR KARAKTERISERE FORSKNINGSARBEJDE.

1. Naturalistisk forskning og objektivitet

Særlige kendetegn:

• Forskeren er ’fraværende’ i teksten, dvs. fremgår ikke i indsamlingen af data og de neutrale beskrivelser.
• Forrang til empiri på bekostning af teori.
• Forskerens autoritet til at bedømme om en beskrivelse er mere gyldig end en anden.

–        Naturalistisk forskning deler centrale antagelser med positivismen:

• OBJEKTIVITET er mulig! (sandheden er derude)

–        Et udsagns sandhedsværdi/objektivitet afhænger af:

• Reliabilitet
• Validitet

–        Forøgelse af objektivitet (metoder til at fremme objektivitet i en undersøgelse.)

2. Refleksivistik forskning

–        Forskeren er ikke og kan ikke være en neutral registrant, men er en aktiv deltager i undersøgelsen.

–        Effekt-refleksivisme = forskerens redegørelse for den effekt hans/hendes tilstedeværelse har haft på aktørerne i undersøgelsen.

–        Problematiserer forholdet ml. forsker og felt.

–        Konstituerende refleksivisme = forskeren (ikke kun aktørerne) er medkonstruktør af den verden der undersøges

-> nedtoning af forskerens/forskningens autoritet og legitimitet (forskerens stemme er blot en ud af mange)

3. PRAKSIS

–        Humanistisk sundhedsforskning (udforskning af samfundsmæssige institutioner og praksisformer ifht. sundhed, der inkl. sundhedsprofessionelle og brugere)

≈ prakisforskning

Science – Technology – Society (STS) studier:

–        at studere videnskabelig aktivitet og teknologi som praksisser på lige fod med andre praksisser.

Opmærksomhed overfor videnskab og teknologi i praksis!

(Ex undersøgelser af teknologi i forbindelse med scanning af gravide og udviklingen af den elektroniske patientjournal.)

1. Socialkonstruktivistisk videnskabs- og teknologiforståelse

–        Både videnskabelige udsagn og teknologier betydning er relativ til en bestemt gruppe mennesker.

–        Relativisme og forskellige (lige gyldige/sande) fortolkninger (af fx videnskabelige udsagn og teknologiers betydning.)

–        Forskellige sociale grupper konstruerer en given genstand forskelligt.

–        Teknologi kan ikke forstås isoleret, men må ses i relation til, og som konstrueret af, sociale grupperinger.

–        Ud fra dette perspektiv er den humanistiske sundhedsforsknings væsentligste opgave:

• at åbne op for fastlåsede kendsgerninger om de teknologier som indgår i sundhedsarbejdet, samt vise hvordan disse teknologier (og opfattelser) er produktet af sociale konstruktioner.

2. Aktør-Netværks-Teori (ANT)

–        Fokus = at undersøge videnskabelige udsagn og teknologiers ”blackboxing” (dvs. når udsagn/teknologier får en stabil betydning/tages for givet.)

–        Blackboxing muliggøres gennem opbygningen af et stærkt netværk omkring teknologien eller udsagnet.

–        Translationsproces = processen hvori et netværk skabes og en idé eller teknologi stabiliseres.

–        Paralleller mellem ANT og socialkonstruktivisme:

• begge opfordrer til undersøgelser af hvordan et videnskabeligt udsagn eller en teknologi som i dag tages for givet, har udviklet sig og er blevet stabiliseret/blackboxet.
• (der er også forskelle, især ifht. rollen af det sociale.)

–        Socialkonstr.

• Et videnskabeligt udsagn/teknologi forklares med reference til en social gruppe eller ”samfundet”.

–        Aktør-Netværks-Teori

•  ”Samfundet” kan ikke forklare naturen eller en teknologi. I stedet må man undersøge hvordan aktører i specifikke praksisser anser natur, teknologi og samfund.

3. Hybriditet

Hybriditet (og det moderne) = at noget både er/involverer teknologi, samfund og natur (ex en spraydåse.)

–        Man skal derfor undlade at sortere efter om noget er fx menneskeligt eller teknologisk, hvis man ønsker at forstå praksissen (da det sagtens kan invl. begge.)

4. Cyborgs

–        Cyborgbegrebet er oprindeligt knyttet til kybernetikken.

–        Ophævelsen af grænsen mellem dyr/menneske, menneske/maskine etc.

–        Spørgsmålet = ”hvad vil det overhovedet sige at være menneske?”

à mennesket er ikke længere ophøjet og unikt…

–        Cyborgologi

–        Cyborgteknologier:

• rekonstruerende
• rekonfigurerende
• normaliserende
• udvidende

–        Cyborg-antropologi, hovedopgave = fokus på relationerne mellem menneske og teknologi.

5. En reformulering af metodestriden

–        Forskerens situerethed er det væsentlige!!

–        (Dette er hverken objektivistisk eller relativistisk.)