Clark, D.M. (1997). Panic disorder and social phobia. In D.M. Clark & C.G. Fairburn (Eds.), Science and practice of cognitive behaviour therapy (pp. 121-153). New York: Oxford University Press. (31 NS)

• A) Panik og social fobi.
• B) Behandlinger for CBT med styrker og svagheder.
• C) CBT modeller med specifikt fokus på vedligeholdelse af begge.
• D) Korrelation og empiri.
• E) Specialiseret CBT i praksis.
• F) Effektivitet.

A) Gentagende panik anfald. Nogle uventet → Ingen identificeret situations trigger.

– Gentagende panik anfald med agorafobi. Nogle uventet → Ingen identificeret situations trigger (f.eks. plads skræk).

– Social fobi. Signifikant forstyrelse af hverdagen – f.eks. frygt for at rødme.

B) Eksponerings terapi. Kun for panik med agorafobi → Agorafobi ned, panik fortsat. Mhs. social fobi – begrænset forbedring.

C):

C1) Panik:

Subjekt – intern (f.eks. krops signaler mistolkes), ekstern (f.eks. sted i agora). Som en cirkel der kører →trussel→apprehension (association med krop)→krops fornemmelser→katastrofe tanker→trussel, etc.

Vedligeholdelse pga. frygt krops sens.

– A) Patienten hypervågen og scanner krops signaler (det autonome gøres bevidst – f.eks. hjerte slag).

– B) Sikkerheds adfærd vedligeholder patientens negative tolkning.

Sub typer:

1) Panik med forudgående forøget angst (mistolkning af krop pga. angst, som kommer pga. forventning om anfald)

2) “Ud af det blå” → krops signaler pga. f.eks for meget kaffe (hjertebanken)→ ingen skelnen mellem hjertebanken og panik = ud af det blå.

C2) Social fobi:

Grundlag – tidligere erfaringer→negativ tolkning af dagligdag→trigger angst program.

Tidligere erfaringer→ social situation→aktiver formodning→opfatter social fare (fører til) 1) somatisk og kognitive symptomer (opfattelse af fare giver reflektivt trigger f.eks. rødme, hjertebanken). 2) sikkerheds adfærd (forhindrer afbekræftelse af urealistiske opfattelser/formodninger, og forstærker frygtet symptom). 3) Skift i opmærksomhed. Monitorering af selv observation (“skaber” sig selv som subjekt, om til objekt – dvs. ser sig selv som man formoder andre opfatter en.)

AA) formodning→kognitiv rummination→A1) sikkerhedsadfærd→forstærkning af formodning+A2)selv fokus→forventer fiasko. Derpå→flugt→post mortem rumination→forstærkning af tro på social utilstrækelighed med fokus på negative symptomer.

D) Empiri for panik (s.129-133) + Empiri for social fobi (s.131-137)

E) Specialiseret behandling.

Panik:

• Panikens cirkel opridses – enghed om interaktion mellem krop og negative tanker.
• Identificer anfalds trigger.
• Kognitive procedure – Forstå signifikans af tidligere events, som er ukonsistente med negative belifes (forventning om hjertebanken→afbrudt af telefon→(giver) disociation fra de negative tanker)
• Adfærds eksperimenter – f.eks. fokus på sikkerheds adfærd (eksempel: individ svimmen uden at holde fast = Men får IKKE hjerteanfald).

Social fobi:

• Som i panik – skitsering af social fobi cirkel.
• Rollespil – 1) med sikkerheds adfærd. 2) uden sikkerheds adfærd. (Derpå) rating→hvor angst→ofte mere angst MED sikkerheds adfærd.
• Modificering af assumptions ved brug af sokratisk spørgemetode.

F) Effektivitet – panik og social (s.143-149)