Bentall, R.P., Fernyhough, C., Morrison, A.P., Liwis, S., Corcoran, R. (2007). Prospects for a cognitive-developmental account of psychotic experiences. British Journal of Clinical Psychology, 46, 155-173.
– Advantages of a (neuro)developmental framework when considering psychoses.
– Developmental precursors of psychosis. – The role of cognitive processes in psychotic symptoms. – Cognitive and sociocognitive abnormalities. – Hypotheses about the ontogenetic pathways to psychosis. |
Psykotiske symptomer inkl.:
- Auditiv-verbale hallucinationer
- Forfølgelsestanker
Et kontinuum mellem:
Sund funktion <—————-> Psykose
Neuroudviklingsmodellen lægger vægt på, at udviklingen af psykoser repræsenterer endepunktet for abnormale udviklingsbaner.
Disse udviklingsbaner er endvidere karakteriseret ved:
- Psykoselignende oplevelser og overdreven mistænksomhed i barn- og ungdom.
- Forsinkelser i sprogudviklingen.
- Abnorm klodsethed.
- Udvisning af abnormal affekt.
- Mild intellektuel svækkelse mm.
– Nogle mener, at neuroudviklingsmodellen (N-U modellen) kan være med til at forklare hvorfor risikoen for at blive diagnosticeret med skizofreni (og bipolar) er højest i tidlig voksenalder, idet dette sammenfalder med sene udviklingsmæssige forandringer (late causation) i hjernestrukturen. Psykoser kan derfor tænkes at være resultatet af abnormale modningsprocesser.
- Late causation = Sene abnormale modningsprocesser i hjernen, der resulterer i psykose.
- Early causation = Psykose som konsekvens af en ”neurologisk tidsbombe”, der udløses når den skadede hjerne når en vis modenhed.
– Artiklen argumenterer for at dette syn er nyttigt ifht. forståelse af ætiologi, MEN at der kræves en bredere udviklingspsykologisk tilgang til emnet.
- BEGRÆSNINGER I DEN NEUROUDVIKLINGSMÆSSIGE TILGANG
- Alder for begyndende psykose (age of onset
Selvom psykoser typisk udspringer i ungdom/tidlig voksenalder, bliver halvdelen af alle psykosepatienter faktisk syge efter denne periode.
- Problemer med modellen om ’statiske læsioner’
De fleste N-U modeller antager at neuroudviklingen er ufølsom overfor dynamiske mønstre af psykologisk forandring gennem livet, MEN det er uplausibelt at neurologiske skader kan være insuleret fra andre udviklingsprocesser i individet.
- Neuroudviklingsmæssige svækkelser er ikke-specifikke
Neuroudviklingsmæssige svækkelser synes at have en relativ uspecifik effekt på udviklingen af psykoser, dvs. de samme neuroudviklingsmæssige risikofaktorer findes hos patienter med andre psykiatriske diagnoser end skizofreni.
- Psykologiske abnormaliteter associerede med specifikke symptomer
– Kognitive mangler (der antages at være slutpunktet for neuroudviklingssvækkelser) findes hos patienter med forskellige diagnoser.
– Disse mangler er til gengæld kun stærkt associerede med dårlig social funktion – ikke med hverken positive eller negative symptomer.
– I modsætning hertil, er både negative og positive symptomer associerede med processer, der normalt ligger udenfor den neuroudviklingsmæssige ramme, fx:
Positive symptomer:
- følelsesmæssige og –relaterede psykologiske processer
- negativt selvværd
- abnormal social informationsprocessering/-bearbejdning samt
ræsonnementsprocesser (reasoning)
- abnormal attributionsstil
- svækkelser i ’theory of mind’
Hallucinationer:
- svækkelse af ’source monitoring’, dvs. at man fejlagtigt tillægger den ’indre tale’ ydre årsager/kilder
- problemer med at skelne indre tale fra eksterne stimuli
- Det sociale miljøs rolle i udviklingen af psykoser
– De fleste N-U modeller negligerer det sociale miljøs rolle i udviklingen af psykoser, (for hvilken der er lige så stærk evidens som for rollen af N-U svækkelser.)
– Faktorer i det sociale miljø inkl.:
- opvækst i byområder, familieforhold, uheldige og negative livsoplevelser, samt traumer, (se også Read & Gumley)
- EN UDVIKLINGSPSYKOLOGISK RAMME
– Indenfor denne ramme kan de kognitive bias forbundet med psykosesymptomer ses som slutpunktet for kognitive udviklingsbaner, der er påvirket af miljømæssige, genetiske og neuroudviklingsmæssige faktorer.
– Endvidere er data og research om den sunde udvikling af relevante kognitive systemer også informative omkring virkningen af ovennævnte påvirkninger.
- Udviklingsmæssig oprindelse for den paranoide attributionsstil
Forholdet ml. forældres og børns attributioner (dvs. hvordan man tillægger begivenheder forskellige årsager/hvilke årsager, fx interne eller eksterne, man tillægger begivenheder.)
– Evt. faktorer i ontologien af attributionsstil:
- Imitation (fx mødres egen attributionsstil)
- Forældres ’modelling’ (fx forældres forklaring af begivenheder, ex. forælders forklaring: ”I’m a good parent, but you are lazy” à barnets forståelse: ”It’s my fault that I failed”.)
- Miljømæssige faktorer (fx ’victimization’, usikker tilknytning til omsorgspersoner)
- Individets eget udviklingsniveau
- Udvikling af ’Theory of Mind’ og psykose
(Endnu et eksempel på, hvordan udviklingspsykologi kan hjælpe med at belyse psykopatologiske spørgsmål.)
– Forholdet ml. Theory of Mind og tilknytning:
- måske medieret gennem mødres ’mind-mindedness’, dvs. mødres tendes til at attribuere passende mentale tilstande til deres børn – og/eller forældres tendens til at reflektere over egne mentale tilstande)
– Interessant ifht. positive psykosesymptomer, særligt paranoia, da det er sat i forbindelse med utrygge tilknytningsrepræsentationer, (se også Read & Gumley.)
– (Der mangler dog flere langtidsstudier af forholdet ml. tilknytning i barndom og mangler i ToM samt psykopatologi i voksenalder.)
- Kildemonitorering og hallucinationer
– Kildemonitorering, dvs. evnen til at monitorere/skelne ml. både eksterne og interne kilder for information.
– Udviklingen af denne evne undergår store ændringer i de tidlige skoleår og forbindes med modningen af frontallapperne.
– Undersøgelser af emnet drejer sig bl.a.:
- Individuelle forskelle (er nogle børn mere sårbare overfor udviklingen af hallucinationer?)
- Udviklingsmæssige forandringer i de tidlige skoleår (har det nogen forbindelse til ToM?)
- Forbindelsen ml. trauma og hallucinationer (og hvordan står dette i evt. forbindelse med kildemonitorering?)
- HJERNE, ADFÆRD OG PSYKOTISKE OPLEVELSER
Udviklingspsykologisk research fokuserer hovedsagligt på miljømæssige påvirkninger på den kognitive udvikling.
– Artiklen påpeger dog at i forbindelse med N-U modellen kan man endvidere opnå en bedre forståelse af biologiske abnormaliteter ved psykoser, fx:
- ved at identificere hvor i hjernen visse psykologiske processer forløber (vha. neuroimaging)
- rollen af neurokognitive mangler i psykoser mm.
– Andre aspekter, der også kan undersøges i en udviklingsramme inkl.:
- Hvorfor risikoen for psykotisk nedbrud er så høj i ungdom/tidlig voksenalder? Fx ifht. udviklingsopgaver i denne periode.
- Genernes påvirkning på psykoseudvikling?
- Gen-miljø interaktionen samt påvirkningen på kognitiv vækst i forskellige udviklingsfaser?
IN SUM:
– En udviklingspsykologisk tilgang til psykoser har mange fordele.
– Psykose ses som konsekvensen af en ekstrem variation af psykologisk udvikling og modellen kan muligvis forklare den variation af symptomer patienter oplever.
– Endvidere kan resultater fra biologiske undersøgelser også forklares indenfor og integreres i en udviklingsramme (dvs. fordelagtigt samarbejde ml. psykopatologer og udviklingspsykologer.)