Bentall, R.P., Fernyhough, C., Morrison, A.P., Liwis, S., Corcoran, R. (2007). Prospects for a cognitive-developmental account of psychotic experiences. British Journal of Clinical Psychology, 46, 155-173.

–        Advantages of a (neuro)developmental framework when considering psychoses. –        Developmental precursors of psychosis. –        The role of cognitive processes in psychotic symptoms. –        Cognitive and sociocognitive abnormalities. –        Hypotheses about the ontogenetic pathways to psychosis.

Psykotiske symptomer inkl.:

• Auditiv-verbale hallucinationer
• Forfølgelsestanker

Et kontinuum mellem:

Sund funktion <—————-> Psykose

 

Neuroudviklingsmodellen lægger vægt på, at udviklingen af psykoser repræsenterer endepunktet for abnormale udviklingsbaner.

Disse udviklingsbaner er endvidere karakteriseret ved:

• Psykoselignende oplevelser og overdreven mistænksomhed i barn- og ungdom.
• Forsinkelser i sprogudviklingen.
• Abnorm klodsethed.
• Udvisning af abnormal affekt.
• Mild intellektuel svækkelse mm.

–        Nogle mener, at neuroudviklingsmodellen (N-U modellen) kan være med til at forklare hvorfor risikoen for at blive diagnosticeret med skizofreni (og bipolar) er højest i tidlig voksenalder, idet dette sammenfalder med sene udviklingsmæssige forandringer (late causation) i hjernestrukturen. Psykoser kan derfor tænkes at være resultatet af abnormale modningsprocesser.

• Late causation = Sene abnormale modningsprocesser i hjernen, der resulterer i psykose.
• Early causation = Psykose som konsekvens af en ”neurologisk tidsbombe”, der udløses når den skadede hjerne når en vis modenhed.

–        Artiklen argumenterer for at dette syn er nyttigt ifht. forståelse af ætiologi, MEN at der kræves en bredere udviklingspsykologisk tilgang til emnet.

1. BEGRÆSNINGER I DEN NEUROUDVIKLINGSMÆSSIGE TILGANG

1. Alder for begyndende psykose (age of onset

Selvom psykoser typisk udspringer i ungdom/tidlig voksenalder, bliver halvdelen af alle psykosepatienter faktisk syge efter denne periode.

2. Problemer med modellen om ’statiske læsioner’

De fleste N-U modeller antager at neuroudviklingen er ufølsom overfor dynamiske mønstre af psykologisk forandring gennem livet, MEN det er uplausibelt at neurologiske skader kan være insuleret fra andre udviklingsprocesser i individet.

3. Neuroudviklingsmæssige svækkelser er ikke-specifikke

Neuroudviklingsmæssige svækkelser synes at have en relativ uspecifik effekt på udviklingen af psykoser, dvs. de samme neuroudviklingsmæssige risikofaktorer findes hos patienter med andre psykiatriske diagnoser end skizofreni.

4. Psykologiske abnormaliteter associerede med specifikke symptomer

–        Kognitive mangler (der antages at være slutpunktet for neuroudviklingssvækkelser) findes hos patienter med forskellige diagnoser.

–        Disse mangler er til gengæld kun stærkt associerede med dårlig social funktion – ikke med hverken positive eller negative symptomer.

–        I modsætning hertil, er både negative og positive symptomer associerede med processer, der normalt ligger udenfor den neuroudviklingsmæssige ramme, fx:

Positive symptomer:

• følelsesmæssige og –relaterede psykologiske processer
• negativt selvværd
• abnormal social informationsprocessering/-bearbejdning samt

ræsonnementsprocesser (reasoning)

• abnormal attributionsstil
• svækkelser i ’theory of mind’

Hallucinationer:

• svækkelse af ’source monitoring’, dvs. at man fejlagtigt tillægger den ’indre tale’ ydre årsager/kilder
• problemer med at skelne indre tale fra eksterne stimuli

5. Det sociale miljøs rolle i udviklingen af psykoser

–        De fleste N-U modeller negligerer det sociale miljøs rolle i udviklingen af psykoser, (for hvilken der er lige så stærk evidens som for rollen af N-U svækkelser.)

–        Faktorer i det sociale miljø inkl.:

• opvækst i byområder, familieforhold, uheldige og negative livsoplevelser, samt traumer, (se også Read & Gumley)

2. EN UDVIKLINGSPSYKOLOGISK RAMME

–        Indenfor denne ramme kan de kognitive bias forbundet med psykosesymptomer ses som slutpunktet for kognitive udviklingsbaner, der er påvirket af miljømæssige, genetiske og neuroudviklingsmæssige faktorer.

–        Endvidere er data og research om den sunde udvikling af relevante kognitive systemer også informative omkring virkningen af ovennævnte påvirkninger.

1. Udviklingsmæssig oprindelse for den paranoide attributionsstil

Forholdet ml. forældres og børns attributioner (dvs. hvordan man tillægger begivenheder forskellige årsager/hvilke årsager, fx interne eller eksterne, man tillægger begivenheder.)

–        Evt. faktorer i ontologien af attributionsstil:

• Imitation (fx mødres egen attributionsstil)
• Forældres ’modelling’ (fx forældres forklaring af begivenheder, ex. forælders forklaring: ”I’m a good parent, but you are lazy” à barnets forståelse: ”It’s my fault that I failed”.)
• Miljømæssige faktorer (fx ’victimization’, usikker tilknytning til omsorgspersoner)
• Individets eget udviklingsniveau

2. Udvikling af ’Theory of Mind’ og psykose

(Endnu et eksempel på, hvordan udviklingspsykologi kan hjælpe med at belyse psykopatologiske spørgsmål.)

–        Forholdet ml. Theory of Mind og tilknytning:

• måske medieret gennem mødres ’mind-mindedness’, dvs. mødres tendes til at attribuere passende mentale tilstande til deres børn – og/eller forældres tendens til at reflektere over egne mentale tilstande)

–        Interessant ifht. positive psykosesymptomer, særligt paranoia, da det er sat i forbindelse med utrygge tilknytningsrepræsentationer, (se også Read & Gumley.)

–        (Der mangler dog flere langtidsstudier af forholdet ml. tilknytning i barndom og mangler i ToM samt psykopatologi i voksenalder.)

3. Kildemonitorering og hallucinationer

–        Kildemonitorering, dvs. evnen til at monitorere/skelne ml. både eksterne og interne kilder for information.

–        Udviklingen af denne evne undergår store ændringer i de tidlige skoleår og forbindes med modningen af frontallapperne.

–        Undersøgelser af emnet drejer sig bl.a.:

• Individuelle forskelle (er nogle børn mere sårbare overfor udviklingen af hallucinationer?)
• Udviklingsmæssige forandringer i de tidlige skoleår (har det nogen forbindelse til ToM?)
• Forbindelsen ml. trauma og hallucinationer (og hvordan står dette i evt. forbindelse med kildemonitorering?)

3. HJERNE, ADFÆRD OG PSYKOTISKE OPLEVELSER

Udviklingspsykologisk research fokuserer hovedsagligt på miljømæssige påvirkninger på den kognitive udvikling.

–        Artiklen påpeger dog at i forbindelse med N-U modellen kan man endvidere opnå en bedre forståelse af biologiske abnormaliteter ved psykoser, fx:

• ved at identificere hvor i hjernen visse psykologiske processer forløber (vha. neuroimaging)
• rollen af neurokognitive mangler i psykoser mm.

–        Andre aspekter, der også kan undersøges i en udviklingsramme inkl.:

• Hvorfor risikoen for psykotisk nedbrud er så høj i ungdom/tidlig voksenalder? Fx ifht. udviklingsopgaver i denne periode.
• Genernes påvirkning på psykoseudvikling?
• Gen-miljø interaktionen samt påvirkningen på kognitiv vækst i forskellige udviklingsfaser?

IN SUM:

–        En udviklingspsykologisk tilgang til psykoser har mange fordele.

–        Psykose ses som konsekvensen af en ekstrem variation af psykologisk udvikling og modellen kan muligvis forklare den variation af symptomer patienter oplever.

–        Endvidere kan resultater fra biologiske undersøgelser også forklares indenfor og integreres i en udviklingsramme (dvs. fordelagtigt samarbejde ml. psykopatologer og udviklingspsykologer.)