Beebe, B. (2006): Co-constructing… (note B)

Beebe, B. (2006). Co-constructing mother-infant distress in face-to-face interactions: Contributions of microanalysis. Infant Observation, 9(2), 151-164.

Keywords:

Mother-infant therapy, interaction and face-to-face play, video feedback, microanalysis, maternal intrusion & infant avoidance (chase and dodge), model of interaction, attachment patterns.

Artiklen beskriver VIDEOOPTAGELSER af ansigt-til-ansigt leg ml. mødre og spædbørn (3/4 måneder). Optagelserne illustrerer komplekse og varierende rækker af INTERAKTIONER ml. mødres indtrængen (intrusion) og spædbørns undgåelse (avoidance).

Dette kan sættes i forbindelse med ADAPTIVE COPINGEVNER og tidlige mor/spædbørns problemer. Interaktionerne skal opfattes indenfor en ”MUTUAL REGULATION MODEL OF INTERACTION” (dvs. gensidigt regulerende interaktionsmodel), hvor begge parter bidrager til udvekslingen i ethvert øjeblik (men ikke nødvendigvis i lige høj grad eller symmetrisk.)

  1. THEORY OF INTERACTION
 

2 dimensioner i

interaktionen:

– Selvregulation (hvordan hver af parterne påvirkes af sin egen adfærd.)
– Interaktiv regulation (hvordan hver part påvirkes af den andens adfærd.)

= CO-REGULATION (al adfærd udfoldes i individet samtidig med at denne adfærd modificerer & modificeres af den anden parts skiftende adfærd. Dette inkl. nonverbale regulationsprocesser og skaber en forudsigelighed i adfærden/interaktionen.)

Ex. barnet kigger væk fra mor, sandsynligvis pga. overstimulering og ophidselse, dvs. at kigge væk er et adaptivt forsøg på selvregulering.

I artiklen foreslås en interaktionsmodel, hvori vi altid forsøger at regulere det, der foregår indeni, dvs. selvregulering, i relation til det der foregår i den interaktive proces, dvs. interaktiv regulering.

  1. INFANT PRE-SYMBOLIC INTELLIGENCE

Spædbørns evner omfatter:

–        opfattelse af rækkefølger/sekvenser (simpel kausalitet)

–        detektion af begivenheder

–        forventning om begivenheder

hvilke underligger dannelsen af procedurale, præsymbolske repræsentationer af interaktive sekvenser. Spædbørn forventer/forudser sekvenserne mellem egne handlinger og partnerens (i tid, rum, affekt mm.)

  1. THE STUDY OF FACE-TO-FACE PLAY

Videomikroanalyse & videofeedback

–        bruges bla. som klinisk værktøj til at vise barnets ‘nonverbale sprog’ og gore opmærksom på, hvordan forælderen reagerer.

  1. Microanalysis teaches us to observe

Mikroanalyse muliggør observation af mere diskrete, hurtige, ikke-bevidste, subliminale detaljer i mor/barn handlingssproget, ex. adfærd der typisk kun manifesteres i ¾ – ¼ sekund.

Hvad lægges der vægt på i observationerne?

  1. Blik (gaze)

Forskellige mønstre. Mødre kigger typisk på barnets ansigt (meget stimulerende f. barnet), mens barnet typisk skiftevis kigger på ansigtet og kigger væk (som en måde at nedsætte stimulationen/ophidselsen, dvs. ”infant gaze aversion” kan ses som et vigtigt aspekt af spædbørns forsøg på selvregulering.)

”Maternal chase behaviour”, forfølger moren barnet når det kigger væk (ex fysisk, auditivt), vanskeliggøres barnets egne forsøg på at nedsætte ophidselse.

  1. Hældning af hovedet (head orientation)

Hvordan er barnets hoved placeret ifht. morens? Ex. ligefor, drejet væk 30, 60 eller 90° fra morens ansigt.

”Head aversion” er blevet beskrevet som mere eller mindre svære grader af ”cut-off”/afskæringshandlinger (fra barnets side.) I forbindelse m. ”maternal chase behaviour” kan barnet bruge disse handlinger, samt det at krumme sig bagover, ”fryse”, blive slap i kroppen mm. for at undgå moderens stimulation. 

  1. Ansigt

Følger mor og barn hinandens positive eller negative opbygning af affekt (bedst beskrevet som ”ekko” eller ”komplementeren” af hinanden) eller er der tydelige uoverensstemmelser?

Dette er som regel en fleksibel proces af  ”MATCH, MISMATCH & REMATCH” (ikke en fuldstændig efterligning af hinanden.)

  1. Vokalisering

Et hovedtræk ved vokale udvekslinger er, at de foregår efter tur, dvs. begge parter siger noget, samt holder pauser for at lade den anden komme til. Her lægges mærke til overensstemmelser mellem talerytme, intonation og vokale konturer (lydens ”form”) samt mødres repetition af lyde.

  1. INTRODUCTION TO THE FILM VIGNETTES

–        Det er ikke et spørgsmål om brud i den gensidige interaktion, men om forholdet ml. brud og genopbygning/reparationer.

–        Vigtigt at huske, at mødre og børn som regel er motiverede mod tilknytning, og selv i afsporede situationer er moderen ofte desperat efter kontakt til sit barn (en desperation, der ofte gør situationen værre, ex ”maternal chase behaviour”.)

  1. Facial mirroring films

Oftest er der ikke eksakt match ml. engagementsniveauer hos mor og barn. Derimod er det nærmere en ensrettet/-stemmig bevægelse mod samme affektudtryk, op eller ned af skalaen (dvs. positiv ell. negativ.)

  1. Chase and dodge film

Når mor forsøger at ”fange” barnets opmærksomhed ell. reaktion, idet barnet forsøger at afbryde kontakten. Forsøger moderen endnu ivrigere at fange kontakten, prøver barnet i højere grad at undvige og bliver til sidst evt. helt bevægelsesløs (i forsøg på at nedlægge veto mod mors behandling.)

  1. Approach to mother-infant treatment: Linda and Dan film

Illustration af et ”chase & dodge”-mønster i en terapeutisk sammenhæng. Forældre-spædbørnsterapi, der inkl. videooptagelse af face-to-face leg, videofeedback m. moren, hvor gode og dårlige øjeblikke i interaktionen søges identificeret.

TRANSLATING RESEARCH INTO TREATMENT: CHASE & DODGE IN THE CASE OF LINDA AND DAN.

–        Linda bringer bla. dårlig transferens til interaktionen m. Dan (”mit barn elsker mig ikke”), hvilket får hende til at søge kontakt i endnu højere grad.

–        Dan der allerede er overstimuleret, stimuleres derved mere indtrængende og søger uundgåeligt i højere grad væk fra moren, til han til sidst gør sig helt bevægelsesløs.

Intervention inkl. at hjælpe Linda med at slappe af i kontakten, ikke prøve så hårdt, samt lade hende forstå at i kontakten med Dan er mindre stimulering mere betydningsfuldt.

Endvidere skal kontakten forsøges opnået vha. stemme og ansigt i stedet for med hænderne, dvs. mindre intrusivt.

  1. VOCAL RHYTH COORDINATION

–        Kan variere fra meget løs à meget stram og er blevet brugt til at forudsige senere tilknytning ml. mor/barn. Rytmekoordination, der ligger et sted midt i mellem løs og stram, viste desuden mest sikker tilknytning.

–        I behandlingen kan vokal rytmekoordination bruges hvor børn er blik-afvigende (”gaze avoidant”), idet barnet ikke behøves kigge på moren imens, og kontakt derved kan opnås alligevel.

–        Byggende på data fra vokal rytme, konceptualiseres i artiklen en interaktionsmodel m. en balance mellem selv- og interaktiv regulering, hvor den gyldne middelvej tillader den optimale fleksibilitet til at gå frem og tilbage mellem selv- og interaktiv regulering.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s