Allen, J.G. (2006): Mentalizing… (note B)

Allen, J.G. (2006): Mentalizing in practice. In J.G. Allen & P. Fonagy (Eds.), Handbook of Mentalization-Based Treatment (pp. 3-26). Chichester: Wiley.

–   At være opmærksom og bevidst om egne og andres sindstilstande.-   Et mål for psykoterapi pga. værdien/nytten ifht. intersubjektivitet, effektiv kommunikation og emotionel regulering.

–   Inkvisitiv/udspørgende nysgerrighed, frem for antagelser om personers mentale tilstande, intentioner etc.

–   Tilknyttede begreber inkl. mindblindness, empati, psykologisk mindedness, indsigt, mindfulness etc.

Konceptet ”mentalisering” (stammer fra FONAGY) = ideen om at være opmærksom på egne og andres sindstilstande aka. ”Mind in mind.”

Ex. Traumeterapi 1:

–        I stedet for at undgå tanker om den traumatiske episode forsøges disse bevidst genkaldt (dog uden at pt. bliver opslugt i dem), og derefter sat ud af tankerne igen, her vha. trøstende billeder/forestillinger.

à Følelse af kontrol over eget sind.

Ex. Traumeterapi 2:

–        Konfrontationen af et gentagende adfærds-/tankemønster i forbindelse med særlige interaktioner.

à Muliggør opmærksomhed på og forståelse af hvordan disse mønstre forhindrer pt. i at opnå sikre og trygge tilknytninger.

Dvs. udvikling af bevidsthed om forbindelserne ml. udløsende begivenheder i nuværende tilknytningsforhold og forhenværende traumatiske oplevelser og udvikling af bevidsthed om effekten af egen adfærd på tilknytningspersoner.

  1. MENTALIZING IN ACTION

EKSPLICIT mentalisering = Refleksivt

IMPLICIT mentalisering = Intuitivt

  1. Mentalizing is action

”Mentalisering” frem for ”mentalisation” for at fremhæve, at der er MENTAL AKTIVITET involveret.

Def.: Opfindsom perception og fortolkning af adfærd forbundet med intentionelle sindstilstande.

Mentalisering ER handling, hvoraf meget foregår interaktivt.

  1. Emotion in mentalizing

Mentalisering = At tænke over følelser hos sig selv og andre, dvs. en form for EMOTIONEL KUNDSKAB (og altså ikke kun baseret på fornuft.)

  1. Mentalizing explicitly

= at tænke og tale om sindstilstande ifht. selv og andre (distinktion – stor forskel ml. om det er selv ell. andre.)

Forskellige tidsrammer

Forskellige tidshorisonter

Fortid

Nutid

Fremtid

Fx kan fortid bruges til at mentalisere omkring fremtiden.

–        fx hvad en person føler lige nu?-        hvilke umiddelbare grunde er der til at personen føler netop sådan?

–        hvilke tidligere hændelser (fx fra barndommen), kunne have medfødt en sådan reaktion?

EKSPLICIT mentalisering invl. DEN NARRATIVE FORM

Eksplicit mentalisering er bevidst og med fuldt overlæg, dvs. med vilje.

  1. Mentalizing implicitly

IMPLICIT mentalisering = intuitivt, proceduralt, automatisk, ikke-bevidst.

–        Implicit mentalisering IFHT. ANDRE: fx i en samtale, når man taler efter tur, tager hensyn til den andens synspunkt etc. Når man fornemmer og reagerer på andres emotionelle tilstand, fx ved at spejle den anden person.

–        Implicit mentalisering IFHT. SELV: en form for emotionel selv-fornemmelse. Mentaliseret affektivitet, indebærer at være bevidst omrking egne affekter, MENS man er i den affektive tilstand, samt at man begriber sine egne emotionelle tilstande som meningsfulde.                    [IE. MINDFULLNESS????]

ESSENTIELT FOR EMOTIONEL REGULERING

  1. CONCEPTUAL COUSINS

MINDBLINDNESS

–   I forbindelse med autisme.

–   Mere generelt er det mislykket mentalisering.

EMPATI

–   Opmærksomhed på emotionelle tilstande af lidelse hos andre (en snæver definition.)

–   Mere bredt defineret: opmærksomhed rettet mod objektets tilstand, der automatisk aktiverer subjektets repræsentation af tilstanden.

–   Fx i forbindelse med spejlneuroner.

EMOTIONEL INTELLIGENS

–   Evne til at argumenterer (reason) med følelser.

–   4 domæner:

–        Opfattelse og udtrykkelse af følelser.

–        At have tilgang til og assimilere følelser ifht. tanker

–        At forstå og analysere følelser.

–        Regulation af følelser.

PSYKOLOGISK MINDEDNESS & INDSIGT

–   (Snæver) def.: Evnen til at identificere dynamiske (intrapsykiske) komponenter og relatere dem til en persons problemer.

–   Relevant ifht. modtagelighed overfor psykoterapi.

–   (Bred) def.: En persons evne til at opfatte forbindelser ml. tanker, følelser og handlinger, med det mål at lære om meninger og årsager til hans/hendes oplevelser og adfærd.

–   Psykologisk mindedness ≈ en proces.

–   Indsigt ≈ resultatet af processen.

MINDFULNESS

–   Stammer fra buddhistisk litteratur.

–   Def.: Forøget opmærksomhed mod + bevidsthed om igangværende oplevelser og virkelighed, karakteriseret ved særligt åben og receptiv opmærksomhed og bevidsthed.

–   Fokus = Nutiden, dvs. det der sker lige nu.

–   Prærefleksiv, perceptuel, non-evaluativ.

–   Ifht. psykoedukation – aflkaring af territoriet for mentalisering (dvs. patologien, symptomer, årsager mm.) øger muligheden for mindfulness.

RATIONALITET OG AGENCY

–   Eksplicit mentalisering = En vigtig komponent i rationalitet (ifht. det refleksive.)

–   Såfremt det medfører rationalitet, kan mentalisering fremme agency, dvs. evnen til at igangsætte en hensigts- og meningsfuld handling.

–   Mentalisering kan, ved at forøge agency, fremme selv-determination/beslutsomhed og evnen til at påvirke andre.

 

IMAGINATION/FANTASI

–   Mentalisering er en form for forestillende aktivitet.

–   Mentalisering sætter os i en verden ml. objektiv virkelighed og fantasi.

–   I terapien fremmes en pro-mentaliserende attitude af nysgerrighed og spørgelyst. Vigtigt for effektiv mentalisering at sørge for GROUNDED IMAGINATION, dvs. begrundet forestilling eller at være fantasifuld uden at gå ind i det imaginære.

Inkvisitiv nysgerrighed = en mentaliserende attitude, der invl. at spørge i stedet for at antage, hvad folk føler,

  1. PRACTICING MENTALIZATION

Forringet mentalisering invl. ikke kun mislykket mentalisering, men også forvrængninger i mentalisering.

–        Vi har ofte brug for andres hjælp til effektiv mentalisering; især ifht. at forstå vores eget sind.

Mentaliseringsbaseret behandling

Mål =

  • At fremme evner indenfor mentalisering (dvs. øge opmærksomheden overfor mentalisering, samt øvelser i og udenfor terapien.)
  • At fremme en attitude mod mentalisering (fx en spørgende, nysgerrig attitude.)

Fokus =

  • På processen (ikke indholdet), for at fremme patientens evne til ”spontan” indsigt.

Terapiformer, der fremmer mentalisering inkl.:

–        Psykodynamisk psykoterapi

–        Kognitiv terapi

–        Dialektisk adfærdsterapi

(I psykoterapi er er et sikkert og trygt tilknytningsmiljø vigtigt ifht. at fremme mentaliseringsevnen.)

  1. WHY MENTALIZE?
  1. Instrumental value

–        Mentalisering hjælper os med at interagere effektivt.

–        Eksplicit mentalisering er særlig vigtigt ifht. interpersonlig problemløsning, samt evnen til emotionel regulering.

–        Receptiv mentalisering hjælper os til at lære og udvikle os gennem personlige forhold (og psykoterapeutiske.)

  1. Intrinsic value

–        ”Meeting of Minds”

–        Mentalisering fremmer intimitet og følelsen af forbindelse til et andet menneske.

–        Attention contact og joint attention, ifht. intersubjektivitet.

–        Kan fremme individets forhold til sig selv.

  1. Misuse and overuse

–        Mentalisering kan misbruges i negative sammenhænge, fx er psykopater særligt gode til at tyde andres sindstilstand og udnytte dette.

–        Mentalisering kan også bruges for meget, fx hvis individet er overvagtsom eller overopmærksom på andres eller egen sindstilstand.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s