Weick, K. et.al (1996) Organizational Learning: Affirming an Oxymoron.

Weick, K. et.al (1996) Organizational Learning: Affirming an Oxymoron.  in  “Handbook of Organization Studies”, Sage Publications London, (19 pages)

Stikord: Powells fløjtefirma: Ambivalens som kompromis hvorved der blev opnået sidestillelse af orden & disorden, 1 & 2 loop læring, increment og transformation. Via dette bekræftede Powell et oxymon og voksede som firma.

Situationer der sidestiller order-disorder er sociale rum, hvor læring er mulig, og organisations læring er et spørgsmål om, at se mere, og huske det glemte.

Disse situationer kan eksemplificeres via Powells oplevelse. Fløjtefirmaet var kendt som de bedste, men så fremkom en mand ved navn Cooper med en ny fløjte skala som Powell ikke havde inkluderet. Hvad skulle Powell gøre i lys af at omverden mente Coopers skala var super? Dilemmaet var hvorvidt Powell kunne inkorporer Coopers skala og stadig være Powell fløjter.

Powell valgte at løse dilemmaet via ambivalensen som kompromis. De sidestillede orden (vore fløjter er super), med disorden (Coopers skala er super), og undersøgte på den ene side deres egne muligheder, men på den anden side udnyttede de også deres egen identitet. Fra et gestalt perspektiv fortrængte de baggrunden, så de kunne fokuser på forgrunden, og i processen lærte de, ved at se mere (de så hele billedet – BÅDE Powell og Cooper), og de lærte ved at lade det glemte blive husket (hvad har vi gjort før i lignende situationer?)

Herved bekræftede Powell oxzymonet: Dvs. Powell og Cooper forstået som to modsatte begreber i form af at Powells fløjter er super, men Coopers skala er også super. Powell voksede som organisation ved at tilbyde Cooper skalaen som option ved køb af en Powell fløjte, og pointen er, at Powell lærte hvordan de vedholdt deres egen identitet som organisation – i lyset af en ny udfordring.

Situationer med humor er et andet eksempel på hvornår læring er mulig. I humoristiske situationer sidestilles orden-uorden ved af f.eks. hofnarren via sin joke manifester (borgernes kollektive ubevidst) glemte/undertrykte mening, for offentligheden (kongens) øje, så fremtidens sociale fremgang kan tages (f.eks. færre skatter). Kongen påmindes via humor om borgernes bekymring som han kan have glemt.

Et sidste eksempel på situationer hvor læring er mulig findes i Jazz musik. Oxzymonet er her orden i form af en simpel melodi, og uorden i form af uvished om hvordan melodien skal udvikles. Improvisationen trækker på begge (orden og uorden), og åbner for Jazz musikken dels en ordnet måde, at se mere (andre musikere udvikler melodien på en måde vedkommende ikke havde tænkt på), og dels en uordnet måde at lære på – Jazz musikeren må på den ene side gå på kompromis med hvad andre giver vedkommende, at arbejde med, men samtidigt må vedkommende også huske det måske glemte som dette uventede arbejdsmateriale bringer frem.

Via denne ny lærte viden improviseres der videre, og derved undersøges egne evner samt hvordan man udnytter dem bedst muligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s