Scott, R.W. & Davis G.F (2007): Organizations and organizing – rational, natural, and open system perspectives.

Scott, R.W. & Davis G.F (2007): Organizations and organizing – rational, natural, and open system perspectives. Pearson. Prentice Hall p. 35-106 (71 pages).

Det rationelle perspektiv (fx Weber og Taylor)
Et rationelt perspektiv på organisationer ser disse som havende specifikke mål og formaliserede strukturer. Der er tale om kollektiver konstruerede til, at søge specifikke mål – dvs. der er en specificering af arbejdes aktivitet og en gruppering og koordinering af samme aktiviteter. Et eksempel på teorier herunder er Webers bureaukrati teori og Taylors scientific management (teori).

Webers så organisationer som bestående af hierarkiske positioner og aktiviteter hvis funktion var, at servicerer og vedligeholde organisationer. Taylor så organisationer som skulle indeholde effektivisering, produktivitet og orden. Dette betød at et perspektiv på organisationer ændring indeholdt den bet, at hvis man ændrede på 1 ting, så måtte man også i bogstaveligste forstand ændrer på alt andet. Eksempelvis indeholdt en effektivisering af kul skovling, at hele produktionen måtte om organiseres – dvs. både arbejderne, lederne, etc.

Det naturelle perspektiv (fx Mayo)
Fra et naturelt perspektiv lægges vægten på overlevelse. Organisationer må overleve selvom det betyder, at mål må opgives. Her er der tale om mange forskellige mål – f.eks. officielle mål, operative mål, etc. Endvidere er der her en informal struktur, en sentiment logik, som er skabt af arbejderne, og som udgør en kerne hvor uden om der er en formal struktur, ansporet af managers – altså en cost og efficiency logik.

Et eksempel på en teori her inden for er Mayo’ human relation school, der var baseret på Taylors scientific management, men fokuserede på fysiske og psykiske faktorer som led i organisations ændringer.  Et eksempel er Hawthrone forsøget hvor arbejdere fik mere lys, men hvor ændringerne i produktionen viste sig, at være forårsaget af – ikke mere lys, men af opmærksomheden arbejderne fik. Med andre ord – ”change is interesting (but) attention is gratifing”.

Pointen er at hvor det rationelle perspektiv i f.eks. Taylors tilfælde ser ændring som f.eks. en der intervention kræver omlæggelse af hele produktionen, så ser det naturalle perspektiv ændring som tilpasselses interventioner, baseret på deltagernes personlige karakteristikker og forhold, så overlevelse bliver muligt.

Interventioner i det første tilfælde: F.eks. bedre skovle – i det andet tilfælde: F.eks. motivation og opmærksomhed.

The open systems perspektiv (fx Contingency teori, den lærende organisation)
Endelig er der the open systems perspektiv hvor organisationers interchanging needs the environment. Eksempler på teorier her er f.eks. contingency teori hvor der er et vedvarende krav om informations procesering. Grunden til dette er, at ændringer i dette perspektiv inddrager the environment – i modsætning til de to andre perspektiver på ændring.

I f.eks. et cybernetisk system af stede kommes dette via double loop læring. Det vil sige at den lærende organisation ændrer sig ved, at integrer den information der kommer fra the environment, og handler på baggrund heraf med output. Ændringen af stede kommes kontinuerligt på baggrund af informations flow, ikke kun via. F.eks. direktiver.

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s