Bovbjerg, K. M. (2011) Stress – et begreb i bevægelse

Bovbjerg, K. M. (2011) Stress – et begreb i bevægelse  in Bovbjerg. Motivation og mismod – effektivisering og stress på offentlige arbejdspladser (kapitel 2)

 

Kapitlet handler om – Udforskning af ordet, ”stress”s flertydighed.

Bovbjerg kalder stress et nøglebegreb, da ordet hele tiden er til diskussion og har varierende betydning.

Nielsen & Kristensen (2007) henviser til 3 typer af definitioner, som forekommer i den internationale litteratur:

  • 1. Stress defineres som faktorer i omgivelserne, der påvirker individet.
  • 2. Stress defineres som en individtilstand
  • 3. Stress defineres som hele det interaktionelle forhold mellem omgivelser og individ.

Debatten om stress foregår på mange niveauer og i mange forskellige fora, både videnskabeligt og i hverdagskontekster.

Som socialvidenskabelig diskurs udviser stress-fænomenet det sjældne træk, at det interesserer både forskere, praktikere og almindelige mennesker.

Hvad der med sikkerhed kan betegnes som stress eller ”stressorer” der medfører stress, er afhængig af kategoriseringen af forskellige fænomener.

Homøostase

Stress-begrebet hænger sammen med forstillinger om balance. Allerede i 1800-tallet udviklede man ideer om, idenfor fysiologien, at der var en sammenhæng mellem individet og dets omgivelser, som i særlige tilfælde kunne resultere i forskellige patalogiske tilstande.

Canon + Selye → de centrale repræsentanter for det, som Nielsen og Kristensen kalder det psyko-fysiske paradigme: at de fysiologiske processer er afgørende for at forstå stress og ikke mindst sammenhængen mellem stress og dårligt helbred.

Walter Canon omkring start 1900tallet mente at stress er en konflikt mellem en forældet ”biologisk natur” hos mennesket og det moderne komplekse samfund. Stress opstår som en form for uligevægt i det mentale og kropslige system. Han var bagmanden for teorien omkring kamp/flugt-instinkt, der havde nyttig effekt for stenaldermennesket, men uheldige konsekvenser for det moderne menneske i arbejdslivet. I gamle dage var det kun de faglige dyr man engang imellem stødte på, som var en stressor, mens der er mange flere ”farlige dyr” i det moderne samfund i dag.

Selye har fire stress-varianter; Eustress (Den gode stress), distress (den dårlige stress), hyperstress (overstress) eller hypostress (understress). Dermed bliver stress ikke entydigt kategoriseret som negativt, men handler om at man finder en balanced i forhold til den dårlige stress for at få så meget som muligt af ”den gode stress”, eustress.

Det handler også om individets evne til at tilpasse sig omgivelserne og derved opnå en balance ift. sine omgivelser.

 

Psykisk sårbarhed

Det personlighedsorienterede paradigme ( og til dels coping-orienterede paradigme, som omtales nedenfor), tager udgangspunkt i, at stress hænger sammen med egenskaber ved den enkeltes personlighed. En gren herindenfor fokuserer på, at nogen mener altid de har god ting til alt, mens andre ser tidsnød i alt. Mens en anden gren fokuserer på, at hvorvidt man ser mening eller ikke mening i de ting, som tilstøder en. Når en person ser mening i de ting, der sker for vedkommende, opleves de som mindre stressende.

Stress kategoriseres her som en individuel tilstand, der har sin årsag i personlighedstræk og psykisk sårbarhed. (Ved den psykosomatiske tilgang baserer teorierne sig om forskellige personlighedstryper og deres sårbarhed over for en række sygdomme og relationen til stress).

Stress bliver i stigende grad forbundet med mentale forhold, dvs. hvordan stressorer opleves af den enkelte. Indenfor den coping-orienterede paradigme bliver personlighed og mestring således nøglebegreber for, hvordan stress skal forstås.

 

Coping/Mestring  (udvikles i 180erne)

I endnu højere grad fokus på den indre psykiske balance.

Richard Lazarus står bag sådan en metodisk og forståelsesmæssig ændring i studiet af stress, idet han drejer fokus væk fra en objektivistisk tilgang, hvor man undersøger omgivelserne, de fysiske reaktioner og fysisk ligevægt, og over mod en subjektivistisk tilgang, hvor individernes mening og forståelse af situationen ses som essentiel for individernes muligheder for at håndtere stress. Hos Lazarus er stressorer ikke en fast størrelse, men hvad den enkelte oplever som stressende.

”Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta’r det”.

Mestring = ”(…) Kognitive og adfærdsmæssige bestræbelser, som er under konstant forandring og søger at håndtere specifikke ydre og/eller indre krav, der vurderes som værende plagsomme eller overskride personens ressourcer”.

Der findes ingen universel mestringsstrategi.

Coping-paradigmet er et brud med det psykofysiske paradigme, fordi kroppen her ikke opfattes som et lukket fysisk system, der for sin egen overlevelses skyld søger ligevægt ift. omgivelserne.

 

Den relationelle ligevægt 

Vi har behandlet balance som noget der betegner:

– Relationen mellem krop og sind

– Subjektiv evne til tilpasning af forskellige ydre forhold.

En tredje tilgang til balance i forhold til stress tager udgangspunkt i den enkeltes relationer til andre.  Særligt på den enkeltes indflydelse på egen arbejdssituation og oplevelse af social anerkendelse – udvikling af stress sker som følge af en ubalance i relationen mellem selvet og omgivelserne. (Karasek, 1979) Han står bag ”krav-kontrol” teorien (Job-strain modellen), som omhandler forholdet mellem krav og kontrol i arbejdet og vores oplevelse af stress eller pres. Fx. Hvis vi har en høj grad af kontrol, kan vi også klare større krav. Om kravene føles store er individuelt, men afhænger b la. Af om vi selv har indflydelse på vores jobsituation.

Beslægtet teori: indsats-belønningsmodellen, som fx indrager faktoren ”indre antrengelser”, hvis betydning afhænger af medarbejderes personlighedstype. Nogle medarbejdere har fx stort behov for at præstere og blive anerkendt, fx arbejdsnarkomaner, og risikoen for stress er også større her, hvis man ikke føler sig belønnet på passende måde.

SOS (Stress as offense of self)-perspektivet er en antagelse om ,at man er i risiko for at udvikle stress, hvis man forhindres i at udføre arbejdet i overensstemmelse med sine personlige værdier eller den måde det er rigtigt at udføre det ift. ens faglighed.

Social kapital (indikator for trivsel i virksomheder): Centrale begreber: Tillid, retfærdighed og samarbejdsevner. Her er den relationelle balance forskubbet til et spørgsmål om, hvordan relationerne binder medlemmer sammen i en gruppe og mellem grupper.

Systemisk tilgang

Gennem justeringer et sted i et kompleks forbundne systemer kan ændre dynamikken i systemet som helhed.

Gør oprør med den linære tænkning, hvor årsager og virkning entydigt kan klarlægges.

Hvor det i den psykofysiske tilgang handler om at opretholde kroppens balance, er balancebegrebet i den systemiske tilgang knyttet til forandring, positivitet og anerkendelse.

 

Fra fysisk ligevægt til social retfærdighed (opsamlende)

De tre tilgange præsenteret er henholdsvis fysisk, individuel og relationel og lægger op til forskellige måder at forholde sig til stressproblematikken på. Balance synes at være nøglebegrebet. 

One thought on “Bovbjerg, K. M. (2011) Stress – et begreb i bevægelse

  1. Do you want to copy posts from other sources rewrite
    them in seconds and post on your website or use for contextual backlinks?
    You can save a lot of writing work, just search in gogle:

    rheumale’s rewriter

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s