Kuhn, S. T. (1973): Efterskrift. IN Kuhn: Videnskabens revolutioner.  København: Fremad, 1973  87-557-0356-9 s. 182 – 212 + 2 s. noter, 32 sider af 228

Thomas Kuhn var fysikhistoriker. Han skrev i 1962 bogen ”Videnskabens Revolutioner” og kom senere med en efterskrift, hvor nogle formuleringer var ændret – denne efterskrift kom i 1969. 

Kuhn arbejder med paradigmebegrebet. ”Et Paradigme er det, som er fælles for medlemmerne i et videnskabeligt samfund og omvendt består et videnskabeligt samfund af mennesker, som har et paradigme fælles.”(Kuhn, 1969). 

Efterskrift – 1969:

–    Intro til Kuhns tekst hvori han: 

a.  Peger på at mange af de centrale vanskeligheder samler sig om paradigme begrebet.

 b.  Peger på ønskeligheden af at adskille paradigmebegrebet fra ideen om et videnskabeligt samfund.

 c.  Antyder hvorledes denne adskillelse måske kan lade sig gøre.

 d.  Diskuterer visse betydningsfulde følger af den pågældende analytiske adskillelse.

 e.  Ser på hvad der sker, når man søger efter paradigmer ved at undersøge adfærden hos medlemmerne af et forud afgrænsenet videnskabeligt samfund.

 ·          TO BETYDNINGER AF ORDET PARADIGME:

1.   Paradigme som SOCIOLOGISK BETYDNING = Hele den konstellation af IDEER, VÆRDIER, TEKNIKKER osv. Som er fælles for medlemmerne af et givet videnskabeligt samfund.

 –    Hvordan opstår sådan et paradigme? Hvis f. eks. en gruppe mennesker har samme faglige interesser eller ”faglige matrix”, som bliver brugt i Kuhns bog, så danner denne gruppe alle mulige slags symboler og generaliseringer af forskellig slags. Denne gruppe bruger samme modeller, har samme ideer og de er også enige om værdierne i deres interesse/arbejde. Denne gruppe opstiller f. eks. et sprog(nye begreber), som bliver brugt i deres daglige tale, som måske andre ikke kan forstå – HER KAN MAN SE ET NYT PARADIGME OPSTÅ. (s. 188, 189, 190). 

–    Kuhn bruger fysikere som eksempel på et paradigme: Han siger, at alle fysiker begynder med at lære de samme forbilleder: f. eks. det koniske pendul m.m. Som uddannelsen skrider frem lærer de alle mulige slags symboler og modeller(løsninger) på problemstillinger. De bliver faktisk lært om hvordan at læse symbolerne og hvordan man håndgriber diverse problemstillinger. På denne måde lærer de faktisk et slags ”paradigme”, som bliver grundlaget for deres videre arbejde. (s. 192 og 193) 

*** 

2.  Paradigme som MØNSTERGYLDIGE TIDLIGERE RESULTATER = Betegnende ET BESTEMT ELEMENT i denne konstellation – de konkrete GÅDE-LØSNINGER som, når de anvendes som MODELLER eller EKSEMPLER, kan erstatte udtrykkelige regler som et grundlag for løsningen af de tilbageblevne gåder i normalvidenskaben. DVS: Medlemmerne har samme ”gåde-løsning” på et bestemt element i en model eller eksempel. De har oparbejdet sig erfaring, og går til problemstillinger med SAMME EMPIRISKE BAGGRUND.  

–    Det andet paradigmes betydning er: hvordan anvender grupper paradigmet? Gruppen har nu fælles generaliserende symboler og vil derfor løse problemstillinger på samme grundlag. Gruppen har derfor et paradigme for at løse eksempler og problemer. (s. 189). 

–    Filosofisk betragtet er DETTE, PARADIGME som mønstergyldige tidligere resultater den DYBESTE af de to betydninger. 

•           1. PARADIGMER & VIDENSKABELIGE SAMFUNDS STRUKTURER:

–    Paraidme begrebet er CIRKULÆRT. 

–    Et paradigme er det der er fælles for medlemmerne af et VIDENSKABELIG SAMFUND. 

–    Et videnskabeligt samfund består af mennesker som har et PARADIGME TIL FÆLLES.  

–    Vi har flere niveauer af videnskabelige samfund og medlemmerne af disse forskellige samfund har oftest et fælles paradigme. (s. 183)  

–    Kuhn mener ikke at et paradigme kan ophæves – det dør. 

–    REVOLUTION = (For Kuhn) en særlig form for forandring, der medfører en bestemt form for omkonstruktion af GRUPPETILHØRSFORHOLD. MEEEN, det behøver ikke være en STOR FORANDRING og den pågældende forandring behøver heller ikke FOREKOMME REVOLUTIONERENDE for folk udenfor et enkelt videnskabeligt samfund. Da denne form for (revolutionerene) forandring forekommer så jævnligt i denne MINDRE SKALA, er det overordentlig nødvendigt at forstår REVOLUTINÆR (forandring) i modsætning til KUMULATIV (forandring). 

–    KRISER (= Den almindelige bevidsthed om at noget er gået galt):

–    Kriser skal blot være den almindelige optakt til revolutionerne: Dvs. De skal være en selvkorrigerende mekanisme, som sikrer at normalvidenskabens stivhed IKKE I AL EVIGHED FORBLIVER UANTASTET. (Revolutioner kan dog også fremkaldes på andre måder end via kriser, men Kuhn tror det sker sjældent). 

–    Kriser behøver IKKE FREMKALDES AF ARBEJDET I DET VIDENSKABELIGE SAMFUND der rammes af kriserne, og som til tider undergår revolutioner som følge af kriserne. 

–    Nye TEKNISKE FREMSKRIDT (Eks. mikropskop) eller nye LOVE kan udvikles inden for et specialområde og SKABE KRISE I ET ANDET. (Eks. Cognition vs. Behaviorisme). 

•           2. PARADIGMER (i sociologisk betydning) SOM FÆLLES GRUPPEINTERESSER:

–    I dette afsnit behandles den mest ALMENE ANVENDELSE af paradigme, som ord. 

–    Kuhn foreslår brugen af ordet FAGLIG MATRIX i stedet for teori, som beskrivende hvad medlemmerne af et bestemt videnskabeligt samfund, er fælles om. 

–    FAGLIG (de udøvende er fælles om et fag) MATRIX (det fælles fag, er sammensat af ordnede elementer af forskellig slags, som hver for sig kræver yderligere specifikationer). 

–    FAGLIG MATRIX’ VIGTIGSTE ELEMENTER: 

1) Symbolske generalisationer:  

a.  Fagudtrykene som et videnskabeligt samfund (indforstået) benytter.

 b.  En videnskabs styrke syndes i almindelighed at forøges med antallet af Sym.Gen.

 c.  Fungere delvis som LOVE & delvis som DIFINITIONER af nogle af de symboler, videnskabs samfundet anvender. (mere om dette s.190 øverst).

2) Troen på bestemte modeller / (de) metafysiske (dele af) paradigmer:

a.  Alle modeller har funktioner.

 b.  Modellerne udstyrer videnskabs samfundet med foretrukne eller tilladelige ANALOGIER & METAFORER.

 c.  Modellerne er med til at bestemme hvad der vil blive accepteret som EN FORKLARING og hvad der vil blive accepteret som EN LØSNING PÅ EN GÅDE.

 d.  Modellerne fastlægger listen over ULØSTE GÅDER og VURDERER hver enkelts betydning. (Mere om dette s. 190 midt).

 3) Værdier:

a.  I højere grad fælles for forskellige videnskabelig samfund end SymbolskeG & Modeller.

 b.  Bidrager til en FÆLLESSKABSFØLELSE mellem naturvidenskabsmænd som helhed.

 c.  Virker altid – men træder særligt ”i karakter” når en krise skal IDENTIFICERES eller der skal vælges mellem UFORENELIGE MÅDER at dyrke samfundets fag.

 d.  (Mest indgroede =) Værdier om FORUDSIGELSER = Nøjagtige, helst kvantitative, osv.

 e.  Værdier brugt som BEDØMMELSE AF HELE TEORIER = Må tillade formulering & løsning af gåder, bør være enkele, modsigelsesfrie og plausible (fornelige med andre teorier).

 f.  Værdier som spørgsmål: Bør eller bør videnskaben ikke være social nyttig?

 g.  Værdier som værende fælles for mennesker, der er UENIGE om værdiernes anvendelse.

 h.  Værdier er i vidt omfang fælles for videnskabsmænd, hvis forpligtelse over for værdierne stikker både dybt og er bestemmende for deres fag – MEN på trods af dette, er anvendelsen af værdierne til tider PÅVIRKET af de træk ved DEN ENKELTE PERSONLIGHED & BIOGRAFI som adskiller medlemmerne af det videnskabelige samfund. (mere side. 190-192). 

4) Paradigmet / forbilledet (eng. Exemplar):

a.  De konkrete problemløsninger TILFØJET nogle af de tekniske problemløsninger. (Eks. penduelt osv – MERE S. 193 øverst).

 ·          3. PARADIGMER som FÆLLES EKSEMPLER:

–    De tillære lighedsrelationers rolle.

–    Videnskabsmænd løser gåder ved at følge TIDLIGERE GÅDELØSNINGER – ofte kun med ringe anvendelse af symbolske generalisationer.

–    Eks. Galilei, Bernoulli (S.195).

–    At lærer ud fra problemr – at betragte situationer som ensartede, som tilgængelige for anvendelsen af den samme videnskabelige lov eller lovskitse.

–    Mere s. 196.

 ·          4. Uudtalt viden & intuition:

–    Ved at tale om at man fra forbilleder får evner til at genkende en given situation som lig nogle og ulig andre, man tidligere har set – peger Kuhn på EN PROCES som ikke potentielt kan forklares fuldstændigt ud fra neuro-cerebrale mekanismer. 

–    Kuhn hævder at forklaringen ifølge sin nautur IKKE VIL BESVARE spørgsmålet ”lighed med hensyn til hvad?”. (S.197) 

–    To mennesker som ser i samme retning som eksempel (s.197). 

–    Denne analogi om to mennesker der ser i samme retning FØRT OVER PÅ TO GRUPPER (S.198) 

–    Om en af de grundlæggende metoder hvor medlemmerne af en gruppe lærer at se DE SAMME TING, når de står over for de samme stimuli = Forevisning af eksempler på situationer som deres forgængere i gruppen allerede har lært at betragte som ENSARTEDE & FORSKELLIGE fra andre former for situationer. (s.199) 

–    Mennesket prøver at FORTOLKE ALLEREDE TILSTEDEVÆRENDE SANSNINGER – at ANALYSER DET, der er GIVET FOR OS. 

–    De indvolverde processer i dette må være NEURALE, og derfor ledet af de samme FYSISK-KEMISKE LOVE der styrer PERCEPTIONEN på den ene side, og vort HJERTESLAG på den anden side. 

–    Kuhn IMOD at man analyser perceptionen som en FORTOLKNINGSPROCES – som en ubevidst version af det, vi gør EFTER VI HAR PERCIPERET DET. (s.199/200). 

–    Kuhn snakker om brugen af ordet elektroner, som vi IKKE SER. (s.201). 

–    Kuhn afslutter med det følgende: For at ”se” begynder FORTOLKNINGEN hvor perceptionen ENDER: De to processer er IKKE IDENTISKE, og hvad perceptionen overlader til fortolkningen at fuldende afhænger i højeste grad af karakteren og omfanget af den forudgående erfaring og uddannelse. (S.202). 

•           5. Forbilleder, usammenlignelighed og revolutioner:

–    Mhs. spørgsmålet: ”Lig med hensyn til hvad?”: Dyrkelsen af normalvidenskab afhænger af den evne, man har hentet fra forbilleder til at gruppere objekter og situationer i LIGHEDSKLASSER som er elementære i den forstand, at grupperingen foregår UDEN et svar på spørgsmålet ”lig mhs. til hvad?”. 

–    Et centralt aspekt i enhver revolution er da, at visse af LIGHEDSRELATIONERNE FORANDRES: Eks. objekter som tidligere blev grupperet i samme klasse, grupperes i andre klasser og omvendt – TÆNK PÅ Solen, månen osv FØR & EFTER Kopernikus. (s.204) 

–    Parterne i et KOMMUNIKATIONSSAMMENBRUD kan anerkende hinanden som medlemmer af forskellige sprogsamfund og så blive oversættere. Derved kan de indkredse områderne med vanskeligheder ved den videnskabelige kommunikation, og derfter griber til deres fælles hverdagsordforråd i et forsøg på yderligere at belyse deres vanskeligheder. 

–    Det handler ”kort sagt” om at de skal lære at oversætte hinandens teori og dens følger, til deres eget sprog, OG samtidig lærer at beskrive den verden, som teorien gælder for, til sit eget sprog. (s.205) 

•           6. Revolutioner & relativisme:

–    Side. 208-209. 

•           7. Videnskabens natur:

–    Sidste side. 

Om KRITIK AF POPPER & Paradigmer:

Kuhns bog tager ”udgangspunkt” i en kritik af Popper. 

Kuhn mente at teorier, som var falsificerede stadig eksisterede. Dvs., at falsificering af en teori IKKE BETYDER at den nødvendigvis bliver stoppet eller IKKE accepteret. 

Popper mente: Kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsificerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet, eller dens prøvbarhed.   

Vi har flere niveauer af videnskabelige samfund og medlemmerne af disse forskellige samfund har oftest et fælles paradigme. (s. 183) 

Kuhn mener ikke at et paradigme kan ophæves – det dør.  

Om man har et paradigme, så er man bundet til det resten af sit liv – men du kan til gengæld have flere paradigmer. Men med flere paradigmer flere teorier:   

Paradigme 1              Paradigme 2

Teori 1                  Teori 2

Kuhn mener i forhold til Popper, som man kan se ovenfor, at flere paradigmer jo flere teorier og disse teorier er med til at ændre dit syn på verden. Dvs. Kuhn mener, at du kan se verden på flere forskellige måder. Dette er illustreret nedenunder: 

Man tænker med et paradigme. Mennesker kan f. eks. stå på sidelinjen og så opstår tilfældigt et paradigme. Disse mennesker har bare ved at stå på sidelinjen dannet nogle meninger og synspunkter – dermed nye synspunkter = nyt paradigme.  

Kuhn mener, at du ikke kan have flere(2) paradigmer på en gang eller med andre ord ikke operere med flere paradigmer på samme tidspunkt. Han brugte ”sproget” som forklaring på dette – du kan ikke både snakke dansk og engelsk samtidig. (Simo) 

Kuhn mener videre (Mhs. til 2 slags paradigmer – se ovenover afsnit 2,3 64), at man uddannes i noget bestemt og dette danner nogle baner i nervesystemet, således, at man ikke kan tænke anderledes. Normalvidenskaben er så bestemt, at man ikke kan tænke udenom den – som før nævnt: man kan ikke skifte paradigme(problem: mener Simo) 

Hvor Popper mente, at man med et paradigme som grundlag selv vælger hvilke data skal blive til empiri. Paradigmaet er selektivt. Mens Kuhn mener, at paradigmaet definerer dataet dvs. ingen objektivitet. Paradigmaet(teorien) skaber dataene – her har vi tegn på relativisme. 

Et som Kuhn understreger også, at paradigmer ikke kan sammenlignes – de er usammenhængende. Men viden kan overføres fra et paradigme til et andet. Han mener også, at der bliver en masse viden glemt.  

Uudtalt viden og intuition:

Kuhn kommer med en argumentation til de kritikere, som beskylder ham for subjektivitet, individualitet og irrationalitet i sin tilgang til videnskaben. De mener, at han har prøvet på at få videnskaben at hvile på individuelle og analyserede intuitioner. Jeg forstår det således: at man via et gruppeselskab(paradigme) opbygger sig nogle helt klare forudsætninger og disse handler man ud fra, når man møder et problem eller anden form for ting, som skal afklares. Han siger, at løsningen på problemet er bygget på forudgående erfaring og uddannelse. Dvs. at ”medlemmerne” af paradigmaet er enige om symboler, modeller m.m. 

Kuhn mener, at teorier har forskellige ”brud” dvs. at de skifter radikalt. Teorier bliver ikke udbygget, men får et ”brud” og starter så derfra. (s. 196 – 201) 

Nogle vigtige elementer at huske i denne tekst(tror jeg):

Paradigme(teori) forskellen mellem Kuhn og Popper. 

Kuhn: et paradigme ophæves ikke – det må dø. 

Paradigme: en gruppe med fælles generaliserende symboler, modeller, værdier, ideer m.m.  

Kuhn: du kan ikke have flere paradigmer på samme tidspunkt(argumentation: sproget)  

Kuhn: mange teorier er falsificerede og fungerer stadig. 

Kuhn: faglig matrix      grundlæggelse af et paradigme   

Kuhn: uddannelse danner baner i nervesystemet, så man ikke kan tænke anderledes.

–          Man kan ikke sammenligne to forskellige paradigmer.

–          Viden kan ikke overføres fra paradigme x til y.       

Citater:

”Et paradigme er det, der er fælles for medlemmerne af et videnskabeligt samfund, og omvendt består et videnskabeligt samfund af, mennesker som har et paradigme fælles.” (s. 183) 

Dyrkelsen af normalvidenskaben afhænger af den evne, man har hentet fra forbilleder, til at gruppere objekter og situationer i lighedsklasser, som er elementære i den forstand, at grupperingen foregår uden et svar på spørgsmålet: Lig med hensyn til hvad? Et centralt aspekt i enhver revolution er da, at visse af lighedsrelationerne forandres.” s. 204) 

______________________________________________________________________________________________

 ·          KUHN fra Neurosens opståen & udvikling i 1800 tallet:

–    (Fra side 18):

–    Det fremhæves ofte i videnskabshistoriogrfien at Kuhn var meget inspireret af Koyré, og at han på adskillige punkter videreførte dennes opfattelser. 

–    Kuhns bog om videnskabens revolutioner fremstiller videnskabens (fysikkens, men generaliserbart) udvikling som bestående af: 

1.Normalvidenskabelige perioder

AFBRUDT AF

2.videnskabelige revolutioner

DER EFTERFØLGES AF

3.En ny normalvidenskabelig periode.

 

1. NORMALVIDENSKABELIG PERIODE:

–    Inden for denne periode er videnskaben baseret på: 

a.Et grundparadigme

SOM ER KOBLET TIL

b.En faglig matrix

a. Paradigmet:

–    Kuhn beskriver indførelsen af nye studerende i paradigmet som en indoktrinering: En indskrivning i de studerendes nervesystem. 

–    Den indsigt og erkendelse der er opnået under et paradigme KAN IKKE OVERFØRES TIL DET EFTERFØLGENDE. 

–    Paradigmet er så omfattende en konstruktion at det IKKE LADER SIG GENTAGE INDEN FOR ANDRE PARADIGMER. 

–    Konsekvensen heraf er (tilsyndeladende) at den viden der er opnået under en periode MISTES og at man på sin vis STARTER FORFRA HVER GANG. 

b. En faglig matrix = En række videnssociologiske træk og egenskaber – eksempelvis:

–    Kerneeksempler (Pendulet). 

–    Kernemetoder (tågekammeret). 

–    Specifikke notationssystemer. 

–    Etablering af tidskrifter. 

–    Konferencer. 

–    Lærebøger, osv. 

•           Omdiskuterede antagelser hos Kuhn:

a.  Hans forsvar for INKOMMENSURABILITET (Paradigmerne kan ikke sammenlignes /sammenholdes mentalt)

b.  Hans manglende kumulation på tværs af normalvidenskabelige perioder.

–    Kuhn har ikke uden videre villet godkende at konsekvensen af inkommensurabilitet ER MANGLENDE KUMULATION. 

–    Kuhn har ikke uden videre villet godkende at konsekvensen af hans paradigmeteori er AT HAN ONTOLOGISK ER RELATIVIST. 

–    Kuhn har fastholdt at han er EPISTEMOLOGISK RELATIVIST. 

–    Kuhn har fastholdt at inkommensurabilitet GRUNDLÆGGENDE ER KORREKT. 

–    Kuhn forsøger i sine seneste skrifter fra 1990erne at SAMMENKÆDE INKOMMENSURABILITETET med DET KLASSISKE OVERSÆTTELSESPROBLEM I LINGVISTIKKEN – to paradigmer og deres indbyrdes forhold er principielt det samme som to forskellige nationalsprog. Mere s.18. 

–    Pointen er her: At man ikke kan have to paradigmer i hovedet SAMTIDIG: Det er enten det ene system eller det andet – og der findes ingen erkendelsesteoretisk helle HVOR TO PARADIGMER KAN SAMMENLIGNES. 

•           Om Kuhn som repræsenterende en brudteori:

–    Kuhn repræsenter det mest radikale bud på en historisk brudteori. 

–    Bruddet sker ikke en gang, men i en antalsmæssigt ikke nærmere specificerbar række af VIDENSKABELIGE REVOLUTIONER afløst af NORMAL VIDENSKABELIGE PERIODER. 

–    Til hver af disse normalvidenskabelige perioder hører ET PARADIGME. 

–    Paradigmerne er INKOMMENSURABLE = De kan IKKE SAMMENLIGNES eller SAMMENHOLDES mentalt (Man kan ikke have to forskellige sprog i bevidstheden på sammen tid – man kan dog godt veksle mellem dem). 

•           Jf. Køppes 2 forelæsning:

–    Kuhn begyndte at beskæftige sig med videnskabs udvikling. 

–    Kuhn’s problem = Han opfattede KUN viden som begrebssytem. 

–    Thomas Kuhn var fysik historiker og udgav i 62’ Videnskabens revolutioner som er den VIGTIGSTE KILDE til DEIFNATION AF PARADIGMER i skrift fra 69’- se kompendie. 

–    Kuhn tager udgangspunkt i KRITIK AF POPPER: Selv om teorier er falsificerede VIRKER DE MÅSKE ALLIGEVEL og BRUGES STADIG. 

–    ANORMALIER = Detalje spørgsmål dukker op, og kan ikke forklares. De får mere og mere betydning, og kræver mere og mere opmærksomhed. Når der er nok, er de så kraftige at en teori kan GÅ I STÅ.  

–    Kuhn skelner mellem NORMALVIDENSKAB – BRUD – NY NORMALVIDENSKAB.

 

Paradigme 1	–Anomaliser–	Paradigme 2
Teori 1		Teori 2
	Anomalier bliver så kraftige AT DE GIVER PLADS TIL ET NYT PARADIGME.

 

–    Paradigmer er så kraftige at de KUN KAN UDSKIFTES. 

–    Revolutionære periode = Folk udefra kommer med NYE SYNSPUNKTER. 

–    Sammenbruds periode = Folk kommer med bud på ET NYT PARADIGME. 

–    Nyt paradigme konstitueres.  

–    Standardt eksempel = Newton vs. Einstein. 

–    Brudet mellem 2 paradigmer ER SÅ STÆRKT AT MAN IKKE KAN TÆNKE NEWTON når EINSTEIN HAR TAGET OVER.  

–    Konsekvens = Ingen SAMMENHÆNG mellem HVAD DER VAR FØR & HVAD DER KOMMER. 

PARADIGME =	FAGLIG MATRIX =	Grundlæggelsen af et nyt paradigme
– Har ofte et formelt sprog.   – Bruger ofte standard   eksempler: Eks. pendulet som     beskriver hastighed & masse.	– Består af en bestemt type    udannelser.   – Brug af samme lærerbøger,   tidskrifter osv.   – Opretholder & udviger    paradigmet.

 

–    Kuhn PSYKOLOGISK i beskrivelsen af INDOKTRINERING: Udannelse danner nervebaner i hjernebarken, så man ikke kan tænke anderledes eks. på studeredne.  

–    Er det muligt at ÆNDRE / REFLEKTER OVER INDOKTRINERINGEN ? 

–    Kuhn mener NEJ: Er ens hjernebarke først skåret til ER DER INTET AT GØRE. 

–    Mhs. DATA – EMPIRI – TEORI – Kuhn: 

Paradigmet DEFINER Data’en

Data’en DEFINER Paradigmet

Paradigmet SELEKTER IKKE Data’en 

–    Mhs. Sammenligning af 2 paradigmer: De er USAMMENLIGNLIGE. Man kan ikke sammenligne på tværs af revolution. 

–    Dette betyder der IKKE er akkomulation af viden fra 1 paradigme til et andet. 

–    Jf. Køppe: Ovenstående omkring sammenligning af 2 paradigmer = NOGET SLUDDER – MEEEN, der er også noget rigtigt i det. 

–    FAGLIG MATRIX = Beskriver HVORDAN paradigmet OPRETHOLDES (Eks. via tidskrifter osv). 

–    I en almindelig udannelse lærer man FORSKELLIGE PARADIGMER – Dette kan man IKKE hvis Kuhn har ret.  

–    Kuhn svar: 

Paradigmer som et sprog:

Man kan godt lærer to sprog, MEN man kan ikke koble dem sammen. 

Eks. 2 forskellige definitioner af masse

I Einsteins & Newtons teorier 

Paradigmer som Rubins gestalt vase:

Man må se EN af de to – Vasen eller Hovederne. 

–    Videnskab er ET BEGREBSSYSTEM. 

–    Kuhn OPGAV ideen om indoktrineringen. 

–    Kuhn redde SAMMENLIGNLIGHEDEN. 

–    Kuhn løste IKKE akkomulerings problemet. 

Teori 1 =
	Normal opfattelse af verden.
Teori 2 =

 Kuhns relativistiske opfattelse:

Teori 1 =	Verden 1
Teori 2 =	Verden 2

 –    Problem som Kuhns akkumolation:

–    Kuhn definer en teori som SIN EGEN VERDEN. Dvs. At paradigme og teori hænger så meget sammen, at når der dannes et nyt paradigme, dannes der også en ny verden. Dvs. I relativismen er verden EN KONSTRUKTION AF PARADIGMET. 

–    Kuhns teori er en teori med MANGE BRUD. 

–    Brudende indebærer at noget skifter RADIKALT = En historie teori DER OPHÆVER HISTORIEN. 

Teori og teoretikere indenfor Videnskabshistorien

•                       Man kan skelne mellem:

 

•                       eksternalisme: udviklingen bestemt af ydre faktorer; samfund, politik og økonomi.
•                       Og
•                       internalisme: udvikling bestemt af sig selv – den indbyggede motor. 

Teori og teoretikere indenfor videnskabshistorien:

Videnskab som intellektuelt og socialt fænomen er videnskabshistoriens emne. I den europæiske civilisation er videnskabens centrale rolle et karakteristisk træk. Den moderne videnskab blev etableret i 1600-tallet, og omtrent på samme tid havde Europa sit gennembrud som den ledende politiske magt i verden. ( Se andre noter)

Thomas S. Kuhn 1922-1996 – Paradigmeteorien

Amerikansk fysiker og videnskabsteoretiker og forfatter(videnskabens revolutioner). Kuhn indførte begrebet paradigme for de grundlæggende begreber, teoretiske grundantagelser og metodologiske principper, som man er enige om inden for en bestemt videnskab i en bestemt periode. 

Når en given metode og synsmåde er blevet mønsterdannende inden for en videnskab, er denne videnskab blevet paradigmatisk. Indtil da er den før-paradigmatisk. Videnskabelig forskning foregår som regel inden for et givet paradigme på den måde, at forskningens begreber, teorier og metoder successivt videreudvikles og forfines. Det kalder Kuhn ”normalvidenskab”. Efterhånden begynder paradigmet dog at udtømme sine positive muligheder, og der opstår flere og flere forskningsresultater, som ikke kan forklares udfra det herskende paradigme. Der indtræder da det, som Kuhn kalder; en ”revolutionær videnskab”, hvor der sættes spørgsmålstegn ved og rejses kritik af det gamle paradigme, som til sidst opgives til fordel for et nyt paradigme, som til sidst opgives til fordel for et nyt paradigme med nye synsmåder og metoder, som så ligger til grund for en ny periode med normalvidenskab.  

Normalvidenskab(paradigme 1/teori 1) ↔ Historisk periode ↔ Ny normalvidenskab(paradigme 2/teori 2). Problemerne opstår, når et gældende paradigme ikke kan forklare en given problemstilling. Anomalier opstår som resultat heraf, man leder efter svar og et nyt paradigme opstår. Krise → Anomalier → nyt paradigme →Krise etc. Eksempler: Eksperimental psykologi og introspektion(hvad oplever du?) → Behaviorismen → Kognitiv videnskab.   

Karakteristika for et paradigme: 

• ·          Forsvinder ikke når det først er opstået, der bliver bare færre tilhænger af det.
• ·          Paradigmet svækkes, når andre ideer truer det.
• ·          Der sker et brud, hver gang et nyt paradigme kommer frem.

Den historiske periode mellem to paradigmer er præget af, at folk fra andre videnskaber sætter sit præg og alternative paradigmer og teorier dukker op.

En indoktrinering i et bestemt paradigme gør, at man ikke kan løsrive sig fra det. En faglig matrix. Paradigmet udvikler udannelsesinstitutioner, som fastholder og understøtter paradigmet. Der opfindes symbol og sprog inden for paradigmet. Der udvikles et fælles værdisæt. Man har kerneeksempler inden for paradigmet – eksempelvis urpendulet i eksperimental fysikken.

Det er umuligt at sammenligne eller befinde sig i to paradigmer på samme tid – inkomensurabilitet/usammenlignelighed(Kuhn får aldrig løst denne). Man kan ikke have både Einsteins relativisme og mekanisk fysik i hovedet på samme tid. Ligesom man ikke kan tale to forskellige sprog på samme tid. De kan godt begge eksistere, men man må nødvendigvis benytte sig af et ad gangen. Man vil heller ikke kunne føre viden fra et paradigme over i et andet, da disses terminologier er helt forskellige. Man starter i stedet forfra.   

Kuhn kritiserede Popper for hans måde at se falsifikanismen på – Kuhn mente ikke at den var dækkende. Generelt er videnskab anderledes end man tror. Animi – alle videnskaber har en række ting, som man ikke kan opklare. Kuhn er et af de klareste eksempler på en videnskabshistorisk brudteori.