Stern, D. (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. ss. 11-40, 54-73, 186-210. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. 68 sider.

•          Stern s.11-40 – generel vurdering; Tilknytning, intersubjektivitet mm.:

5 temaer:

A)    Lagdelt model vs. Stadiemodel af udviklingen:

Spædbørn & voksne har 2 forskellige, parallelle systemer – hvad angår perception, kognition, affektivitet & hukommelse.

1 System: Møde & forstå den fysiske verden.

2 System: Møde & forstå den menneskelige verden.

De to modeller indgår i et indbyrdes sammenspil.

Lagdelte model egner sig til beskrivelse af barnets møde med den menneskelige verden.

B)    Udpakning af selvet:

Differentiering mellem selv & andre ved/før fødsel.

Barnets vigtigste opgave – ALTSÅ IKKE indre objekter MEN det modsatte: At danne bredere og tættere bånd til andre.

Vægt på strategier & tilknytning. Jf. tilknytning.

Argument for differentiering af selv & anden = Forskning i parallelle (Perceptuelle, kognitive, affektive) som er tilstede FØR fødslen.

C)    Forholdet til det nonverbale:

Se på mindre adfærdsmønstres (børns) implicitte, narrativ – lignende mening/tillægge dem en sådan.

Dvs. Betone det nonverbale & beskrive det narrativt.

Resultatet af beskæftigelsen med den nonverbale verden, på et afdækket (mikro) analyse niveau = Et perspektiv der gives eks. sp (se D nedenfor):

D)    Indre objekter – Hvori består de OG hvorledes dannes de? :

Internalisering vs. Måder at være sammen med andre på.

Indre objekter konstrueres pga. gentagende, relativt små sammenspilsmønstre.

Dette en centrale tanke på baggrund af perspektiv.

De indre objekter konstrueres altså pga. den strukturerede oplevelse af SELVET I SAMSPIL MED EN ANDEN.

Dvs. Det der er indeni/repræsenteres = Interaktive erfaringer.

Interaktive erfaringer = ”Måder at være sammen med andre på”.

Dvs. Barnet har en indre objektverden, og (formodes) barnet konstruer mentalt en subjektiv verden ud fra sin oplevelse af sig selv og andre.

Diskussion af udvalgte punkter (Kap 3-4 – De 4 fornemmelser af selvet):

A)    Kap 3: DEN EMERGENTE FORNEMMELSE AF SELVET:

Primær bevidsthed =

Sammenkobling af

INTENTIONALE GENSTANDE + VITALE BAGRUNDSINDPUT FRA KROPPEN

I et nuværende øjeblik.

Dvs. Kropsinputtet SPECIFICER at det er ”dig”, der lige nu har oplevelsen af den intentionale genstand.

Der opstår altså en fornemmelse af SELV som ”det” der levende og vitalt OPLEVER den intentionale genstand.

Dette selv = DET EMERGERENDE SELV.

*Mange eksempler i kapitel 3: Disse handler om sammenkobling af 2 intentionale genstande SOM også skal kobles sammen med kropsfornemmelserne og skiftende vitalitetsaffekter i oplevelsen.

B)    Kap 4: Fornemmelse af et kerneselv vs. ”en anden”:

Kerneselv =

Selv-handlen

Selv-sammenhæng

Selv-kontinuitet

Når barnet konfronteres med sig selv i øjeblikke af primær bevidsthed er der kontinuitet i oplevelsen via. de invarianter der er skabt af:

a)      Barnets vitale baggrundsfølelser (kroppens puls eks.)

b)      Barnets vitalitetsaffekter & deres invariante udtryk.

C)    Kap 5: Fornemmelsen af et kerneselv sammen med en anden +

Kap 6 & 7: Fornemmelsen af et subjektivt selv:

Spædbørn begynder livet med 3 delvist adskilte oplevelsessystemer:

Selv

Andre

Livløse objekter

Selv i sammenklang med en anden: Når barnets nervesystem ”erobres” af en anden via. spejlneuroner & adaptive oscillatorer.

Invarianterne der specificer en kerneselv fornemmelse OPLEVER en overlapning med en anden.

Dvs. Oplevelsen har egen kvalitet, og er endnu en måde at være sammen med en anden på – en måde der kan skelnes fra andre sammenværs måder.

Den primære intersubjektivitet: Er til stede fra begyndelsen – ligesom fornemmelsen af et emergent selv, og fornemmelsen af et kerneselv.

Før 3 underkategorier af ”Selv-med-en anden” – se teksten.

Mhs. underkategorier (Se også model):

1)      Selv – regulerende – anden.

2)      Div. oplevelser af primær intersubjektivitet (Eks. selv – i – sammenhæng – med – en – anden).

3)      Selv – i – en – andens nærvær (I en vis forstand en særlig variation af en selv regulerende anden).

4)      Selv – sammen – med – andre.

(Disse) udgør de vigtigste former for væren – sammen – med – en – anden.

Som udviklingen skrider frem – konstant dynamisk sammenspil der definer de involverede særskilte grænser.

D)    Kap 8: Fornemmelsen af et verbalt (og narrativt) selv – se tekst.

E)     Et revideret skema for fornemmelse af selv (se model):

F)     3 DEL – Kap 9, 10, 11:

Kliniske implikationer af 1 & 2 del.

Svar på kritiske indvendinger: Bl.a. Social konstruktionistiske kritik.