Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden.

Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: Reimer, L. & Schousboe, I. & Thorborg, P.: I nærheden – en antologi om børneperspektiver. s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. 20 sider.

1) PUNKT: KRITISK UDSAGN OM UDVIKLINGSPSYKOLOGI:

   Kritikkens vægtigste punkter s.1

   Schousboe vil diskuter de vægtigste fælles kritikpunkter, der er fremført af   s. 2

   UDGANGSPUNKT: Kontekstuel indlejring er en ufravigelig betingelse for virkeligheds forankret forskning, når den ønsker:

a) At opnå kundskab om mennesker

OG IKKE

b) Enkelte psykiske processer.

   Det er dermed rigtigt at en del udviklingspsykologi forsømmer at forpligte sig, hvad dette angår.

   Der er dermed grund til at forholde sig imødekommende til kritikken, hvilket kan gøres på flere måder:

A) Man kan indtage en PASSIVT RUMMELIG HOLDNING.

B) Man kan fremhæve at fejlen er i gang med at blive rettet op via. eks.    BRONFENBRANNER & VALSINER.

C) Man kan være IMØDEKOMMENDE over for kritikken.

   Schuousboe vil forholde sig til kritikken ved at forsøge at BETRAGTE KRITIKKEN SOM RELEVANT & SÆTTE SPØRGSMÅL TIL KRITKKENS:

A) INDHOLD

B) RÆKKEVIDE

DISKUSSION

1) Taber man indsigter hvis man SLIPPER berøringen med kritikken?2) Er det forkert at:

a) Drage nytte af kritikken for at FORBEDRE DIV. TÆNKEMÅDER

Frem for at

b) Forlade tænkemåderne?

  • ·         KRITIKKER FELTET ARBEJDER MED EN OPDELING I: 

A) Gammelt   = DÅRLIGT.

B) Nyt       = BEDRE TÆNKT.

   Dette ses tydeligt i Sommers fremstilling af paradigmeskiftet:

Sommers Paradigmeskift:

De gamle & jf. Sommer Ringere tænkemåder   De nye & jf. Sommer Bedre tænkemåder
Universel viden

TIL

Kultur & historisk bundet kundskab
Stadie-udvikling

TIL

Udvikling af kulturel, social & personlige kompetencer
Socialisering

TIL

Barnet som aktør
Det skrøbelige novicebarn

TIL

Kompetancebarnet

    Schousboe stiller spørgsmål til modellen s.3

2) PUNKT: DISKUSSION AF KRITIKKEN – s.3 start:

   Mest kritiserede forhold ved udviklingspsykologi:

Udviklingspsykologi producer

såkaldte universalistiske teorier om et abstrakt barn

FREMFOR

At bedrive kontekstuelt baseret forskning

Om

Virkelige børn

   Schousboe diskuter dette i hh. til sommers punkter & stiller følgende spørgsmål:

1) ER DET FORKERT AT OPERER MED UNIVERSIALISTISKE KATEGORIER?

2) ER KOMPETENCE BARNET ET HELT VIRKELIGT BARN?

   Svar spørgsmål 1:

   Risiker man at tabe indfaldsvinkler til indsigt i kontekstualitet

HVIS

   ”Vi” standser med at interesser os for et muligt universelt perspektiv?

   (Svar): Der er risiko for en DEKONTEKSTUALISERING hvis ja.

   Dette skal ses i forhold til tid (s.3).

   ”Emergence of novelty”   AT & HVORDAN der opstår noget nye på baggrund af tidligere tilstande.

   Kritik af tids tænkning & universalisme – 2 indvendinger: 

   Første indvending (af kritik af tidstænkning & universalisme):

   At tale om ”barn & barndomme” kan lede til etnocentri & despekt for andre kulturer.

MEN

   Det kan også inviterer til det modsatte: Dvs. Gøre os ops. På at ”alle” deler det væsentlige vilkår at:

BARNET ER ET UNGT MENNESKE

SOM VI OMGÅS & MÅ OMGÅS PÅ SÆRLIGE MÅDER

FORDI

DET ER UNGT

   Dvs. Barn & Barndom = Mulig synsvinkel der viser at fremmede IKKE blot er fremmede (Mere s.4)

  • ·         POINTE:

   Inden for enhver kultur finder man et barn & en barndom.

   Enhver kultur har sin egen version af begge.

   Universelt relevante spørgsmål til div. kultures konkrete & specifikke udformning af HVORDAN barnet eksister indenfor kulturer KAN få netop det kulturelle aspekt ved kulturen til at træde i relief.

  • ·         Eks. på spørgsmål s.5:

   Når en kultur udforskes som en kultur blandt andre kulturer – TRÆDER DET UUNDGÅELIGT FREM

AT

   Kulturen SKABER rammer for børns liv

OG

   At kulturen gør det på en måde, der er forbundet med den måde kulturen i det hele taget SKABER sig selv på

OG

   At kulturens rammer er en integreret del af kulturen, som influer på den

OG

   Sætter rammer FOR kulturen.

   DVS. Det universelle & temporalle synspunkt KAN IKKE HELT FORKASTES da det måske bringer INDSIGT. (Altså IKKE forkert at operer med universelle kategorier). 

   Anden indvending (af kritik af tidstænkning & universalisme):

   Udviklingspsykologi operer med stadiebegreb der i mange versioner har et kritisabelt indhold: s. 4.

   IMOD begrebet:

   Når udviklingen er fastlagt i stadier – bliver der tale om et normalitetsbegreb der er snævret, både hvad angår:

A) Normalitetsbegrebets indhold

B) Normalitetsbegrebets forestillinger om HVORDAN & HVORNÅR ”god” udvikling kan finde sted. 

   Se s.4 punkt B i stadiekritik. 

   FOR begrebet: 

   Afviser man det kritiserede, kan man tabe INDSIGT I DET KULTURELLE. 

   Det er et universelt træk – både ved store & små kontekster – AT DER PERIODISERES. 

   De måder et samfund distribuer mulige livsformer for sine medlemmer = TYDELIGT UDTRYK FOR – AT og HVORDAN et samfund producer sin KULTUR. 

   POINTE: s. 6

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s