Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: Reimer, L. & Schousboe, I. & Thorborg, P.: I nærheden – en antologi om børneperspektiver. s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. 20 sider.

1) PUNKT: KRITISK UDSAGN OM UDVIKLINGSPSYKOLOGI:

–   Kritikkens vægtigste punkter s.1

–   Schousboe vil diskuter de vægtigste fælles kritikpunkter, der er fremført af   s. 2

–   UDGANGSPUNKT: Kontekstuel indlejring er en ufravigelig betingelse for virkeligheds forankret forskning, når den ønsker:

a) At opnå kundskab om mennesker

OG IKKE

b) Enkelte psykiske processer.

–   Det er dermed rigtigt at en del udviklingspsykologi forsømmer at forpligte sig, hvad dette angår.

–   Der er dermed grund til at forholde sig imødekommende til kritikken, hvilket kan gøres på flere måder:

A) Man kan indtage en PASSIVT RUMMELIG HOLDNING.

B) Man kan fremhæve at fejlen er i gang med at blive rettet op via. eks.    BRONFENBRANNER & VALSINER.

C) Man kan være IMØDEKOMMENDE over for kritikken.

–   Schuousboe vil forholde sig til kritikken ved at forsøge at BETRAGTE KRITIKKEN SOM RELEVANT & SÆTTE SPØRGSMÅL TIL KRITKKENS:

A) INDHOLD

B) RÆKKEVIDE

DISKUSSION

1) Taber man indsigter hvis man SLIPPER berøringen med kritikken?2) Er det forkert at:

a) Drage nytte af kritikken for at FORBEDRE DIV. TÆNKEMÅDER

Frem for at

b) Forlade tænkemåderne?

• ·         KRITIKKER FELTET ARBEJDER MED EN OPDELING I: 

A) Gammelt   = DÅRLIGT.

B) Nyt       = BEDRE TÆNKT.

–   Dette ses tydeligt i Sommers fremstilling af paradigmeskiftet:

Sommers Paradigmeskift:

De gamle & jf. Sommer Ringere tænkemåder		De nye & jf. Sommer Bedre tænkemåder
Universel viden	TIL	Kultur & historisk bundet kundskab
Stadie-udvikling	TIL	Udvikling af kulturel, social & personlige kompetencer
Socialisering	TIL	Barnet som aktør
Det skrøbelige novicebarn	TIL	Kompetancebarnet

 –   Schousboe stiller spørgsmål til modellen s.3

2) PUNKT: DISKUSSION AF KRITIKKEN – s.3 start:

–   Mest kritiserede forhold ved udviklingspsykologi:

”Udviklingspsykologi producer

såkaldte universalistiske teorier om et abstrakt barn

FREMFOR

At bedrive kontekstuelt baseret forskning

Om

Virkelige børn”

–   Schousboe diskuter dette i hh. til sommers punkter & stiller følgende spørgsmål:

1) ER DET FORKERT AT OPERER MED UNIVERSIALISTISKE KATEGORIER?

2) ER KOMPETENCE BARNET ET HELT VIRKELIGT BARN?

–   Svar spørgsmål 1:

–   Risiker man at tabe indfaldsvinkler til indsigt i kontekstualitet

HVIS

–   ”Vi” standser med at interesser os for et muligt universelt perspektiv?

–   (Svar): Der er risiko for en DEKONTEKSTUALISERING hvis ja.

–   Dette skal ses i forhold til tid (s.3).

–   ”Emergence of novelty”   AT & HVORDAN der opstår noget nye på baggrund af tidligere tilstande.

–   Kritik af tids tænkning & universalisme – 2 indvendinger: 

–   Første indvending (af kritik af tidstænkning & universalisme):

–   At tale om ”barn & barndomme” kan lede til etnocentri & despekt for andre kulturer.

MEN

–   Det kan også inviterer til det modsatte: Dvs. Gøre os ops. På at ”alle” deler det væsentlige vilkår at:

BARNET ER ET UNGT MENNESKE

SOM VI OMGÅS & MÅ OMGÅS PÅ SÆRLIGE MÅDER

FORDI

DET ER UNGT

–   Dvs. Barn & Barndom = Mulig synsvinkel der viser at fremmede IKKE blot er fremmede (Mere s.4)

• ·         POINTE:

–   Inden for enhver kultur finder man et barn & en barndom.

–   Enhver kultur har sin egen version af begge.

–   Universelt relevante spørgsmål til div. kultures konkrete & specifikke udformning af HVORDAN barnet eksister indenfor kulturer KAN få netop det kulturelle aspekt ved kulturen til at træde i relief.

• ·         Eks. på spørgsmål s.5:

–   Når en kultur udforskes som en kultur blandt andre kulturer – TRÆDER DET UUNDGÅELIGT FREM

AT

–   Kulturen SKABER rammer for børns liv

OG

–   At kulturen gør det på en måde, der er forbundet med den måde kulturen i det hele taget SKABER sig selv på

OG

–   At kulturens rammer er en integreret del af kulturen, som influer på den

OG

–   Sætter rammer FOR kulturen.

–   DVS. Det universelle & temporalle synspunkt KAN IKKE HELT FORKASTES da det måske bringer INDSIGT. (Altså IKKE forkert at operer med universelle kategorier). 

–   Anden indvending (af kritik af tidstænkning & universalisme):

–   Udviklingspsykologi operer med stadiebegreb der i mange versioner har et kritisabelt indhold: s. 4.

–   IMOD begrebet:

–   Når udviklingen er fastlagt i stadier – bliver der tale om et normalitetsbegreb der er snævret, både hvad angår:

A) Normalitetsbegrebets indhold

B) Normalitetsbegrebets forestillinger om HVORDAN & HVORNÅR ”god” udvikling kan finde sted. 

–   Se s.4 punkt B i stadiekritik. 

–   FOR begrebet: 

–   Afviser man det kritiserede, kan man tabe INDSIGT I DET KULTURELLE. 

–   Det er et universelt træk – både ved store & små kontekster – AT DER PERIODISERES. 

–   De måder et samfund distribuer mulige livsformer for sine medlemmer = TYDELIGT UDTRYK FOR – AT og HVORDAN et samfund producer sin KULTUR. 

–   POINTE: s. 6