Schousboe, I. (2000): Udviklingspsykologi og børn i virkeligheden. I: Reimer, L. & Schousboe, I. & Thorborg, P.: I nærheden – en antologi om børneperspektiver. s. 151-171. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. 20 sider.
1) PUNKT: KRITISK UDSAGN OM UDVIKLINGSPSYKOLOGI:
– Kritikkens vægtigste punkter s.1
– Schousboe vil diskuter de vægtigste fælles kritikpunkter, der er fremført af s. 2
– UDGANGSPUNKT: Kontekstuel indlejring er en ufravigelig betingelse for virkeligheds forankret forskning, når den ønsker:
a) At opnå kundskab om mennesker
OG IKKE
b) Enkelte psykiske processer.
– Det er dermed rigtigt at en del udviklingspsykologi forsømmer at forpligte sig, hvad dette angår.
– Der er dermed grund til at forholde sig imødekommende til kritikken, hvilket kan gøres på flere måder:
A) Man kan indtage en PASSIVT RUMMELIG HOLDNING.
B) Man kan fremhæve at fejlen er i gang med at blive rettet op via. eks. BRONFENBRANNER & VALSINER.
C) Man kan være IMØDEKOMMENDE over for kritikken.
– Schuousboe vil forholde sig til kritikken ved at forsøge at BETRAGTE KRITIKKEN SOM RELEVANT & SÆTTE SPØRGSMÅL TIL KRITKKENS:
A) INDHOLD
B) RÆKKEVIDE
DISKUSSION
1) Taber man indsigter hvis man SLIPPER berøringen med kritikken?2) Er det forkert at:
a) Drage nytte af kritikken for at FORBEDRE DIV. TÆNKEMÅDER
Frem for at
b) Forlade tænkemåderne?
- · KRITIKKER FELTET ARBEJDER MED EN OPDELING I:
A) Gammelt = DÅRLIGT.
B) Nyt = BEDRE TÆNKT.
– Dette ses tydeligt i Sommers fremstilling af paradigmeskiftet:
Sommers Paradigmeskift:
De gamle & jf. Sommer Ringere tænkemåder | De nye & jf. Sommer Bedre tænkemåder | |
Universel viden |
TIL |
Kultur & historisk bundet kundskab |
Stadie-udvikling |
TIL |
Udvikling af kulturel, social & personlige kompetencer |
Socialisering |
TIL |
Barnet som aktør |
Det skrøbelige novicebarn |
TIL |
Kompetancebarnet |
– Schousboe stiller spørgsmål til modellen s.3
2) PUNKT: DISKUSSION AF KRITIKKEN – s.3 start:
– Mest kritiserede forhold ved udviklingspsykologi:
”Udviklingspsykologi producer
såkaldte universalistiske teorier om et abstrakt barn
FREMFOR
At bedrive kontekstuelt baseret forskning
Om
Virkelige børn”
– Schousboe diskuter dette i hh. til sommers punkter & stiller følgende spørgsmål:
1) ER DET FORKERT AT OPERER MED UNIVERSIALISTISKE KATEGORIER?
2) ER KOMPETENCE BARNET ET HELT VIRKELIGT BARN?
– Svar spørgsmål 1:
– Risiker man at tabe indfaldsvinkler til indsigt i kontekstualitet
HVIS
– ”Vi” standser med at interesser os for et muligt universelt perspektiv?
– (Svar): Der er risiko for en DEKONTEKSTUALISERING hvis ja.
– Dette skal ses i forhold til tid (s.3).
– ”Emergence of novelty” AT & HVORDAN der opstår noget nye på baggrund af tidligere tilstande.
– Kritik af tids tænkning & universalisme – 2 indvendinger:
– Første indvending (af kritik af tidstænkning & universalisme):
– At tale om ”barn & barndomme” kan lede til etnocentri & despekt for andre kulturer.
MEN
– Det kan også inviterer til det modsatte: Dvs. Gøre os ops. På at ”alle” deler det væsentlige vilkår at:
BARNET ER ET UNGT MENNESKE
SOM VI OMGÅS & MÅ OMGÅS PÅ SÆRLIGE MÅDER
FORDI
DET ER UNGT
– Dvs. Barn & Barndom = Mulig synsvinkel der viser at fremmede IKKE blot er fremmede (Mere s.4)
- · POINTE:
– Inden for enhver kultur finder man et barn & en barndom.
– Enhver kultur har sin egen version af begge.
– Universelt relevante spørgsmål til div. kultures konkrete & specifikke udformning af HVORDAN barnet eksister indenfor kulturer KAN få netop det kulturelle aspekt ved kulturen til at træde i relief.
- · Eks. på spørgsmål s.5:
– Når en kultur udforskes som en kultur blandt andre kulturer – TRÆDER DET UUNDGÅELIGT FREM
AT
– Kulturen SKABER rammer for børns liv
OG
– At kulturen gør det på en måde, der er forbundet med den måde kulturen i det hele taget SKABER sig selv på
OG
– At kulturens rammer er en integreret del af kulturen, som influer på den
OG
– Sætter rammer FOR kulturen.
– DVS. Det universelle & temporalle synspunkt KAN IKKE HELT FORKASTES da det måske bringer INDSIGT. (Altså IKKE forkert at operer med universelle kategorier).
– Anden indvending (af kritik af tidstænkning & universalisme):
– Udviklingspsykologi operer med stadiebegreb der i mange versioner har et kritisabelt indhold: s. 4.
– IMOD begrebet:
– Når udviklingen er fastlagt i stadier – bliver der tale om et normalitetsbegreb der er snævret, både hvad angår:
A) Normalitetsbegrebets indhold
B) Normalitetsbegrebets forestillinger om HVORDAN & HVORNÅR ”god” udvikling kan finde sted.
– Se s.4 punkt B i stadiekritik.
– FOR begrebet:
– Afviser man det kritiserede, kan man tabe INDSIGT I DET KULTURELLE.
– Det er et universelt træk – både ved store & små kontekster – AT DER PERIODISERES.
– De måder et samfund distribuer mulige livsformer for sine medlemmer = TYDELIGT UDTRYK FOR – AT og HVORDAN et samfund producer sin KULTUR.
– POINTE: s. 6