Piaget, J. (1969): Barnets psykiske udvikling.

Piaget, J. (1969): Barnets psykiske udvikling. S. 7 – 40. København: Hans Reitzels Forlag. 34 sider.

Indledning:

Barndommens  og ungdommens udvikling beskrevet ud fra LIGEVÆGTSBEGREBET.

Skelne mellem 2 komplementære aspekter af ligevægtsprocessen:

1)      De skiftende strukturer som karakteriserer ligevægtsformer ELLER successive tilstande.

2)      En vis kontinuerlig funktion, som muliggør overgang fra en hvilken som helst tilstand TIL det efterfølgende niveau.

På alle niveauer udløses handling af et motiv, underordnet om behovet bag handlingen er fysiologisk, følelsesmæssigt eller intellektuelt. Dvs. at motivations-funktioner, forklarings-funktioner osv. er fælles for ALLE STADIER.

Funktionerne er således konstante

Motiverne varier fra et udviklingstrin til et andet

De enkelte forklaringer har forskellige former alt efter intellektuelt niveau.

Dette gør at man må skelne mellem:

A)    Konstante funktioner: Eks. Motivations-funktioner, forklarings-funktioner osv.

B)     Variable strukturer: Organisationsformer for psykisk aktivitet i et dobbelt aspekt:

1)      Den motoriske eller intellektuelle

2)      Den følelsesmæssige

Den psykiske aktivitets 2 dimensioner:

1)      Den individuelle

2)      Den sociale (Inter-individuelle)

Via analyse af de variable strukturer (de successive ligevægtsformer) kommer forskelle MELLEM et adfærdsniveau og det næste TIL SYNE.

6 stadier / udviklingsperioder:

Disse markerer TILSYNEKOMSTEN af de successivt opbyggede strukturer:

Stadierne se s. 9

Assimilering & Akkomodering:

Ethvert BEHOV tenderer mod:

1)      Assilimering = Inkorporering af ting & mennesker i individets egen aktivitet. Individet inkorporere den ydre verden ind i sine allerede OPBYGEDE STRUKTURER.

2)      Akkomodere = Individet tilpasser sine strukturer i overensstemmelse med de gennemgåede omdannelser – dvs. tilpasser sine strukturer til ydre genstande.

Assimilationens strukturer VARIERER.

Dvs. Ved at assimilere genstande TVINGES handling og tænkning til akkomodation = Handling og tænkning tvinges til at tilpasse sig efter hver ydre forandring.

Adaption (Tilpasning) = Den almene form for psykisk ligevægt: Ligevægten MELLEM assilimations- og akkomodationsprocesser.

Dvs. Den psykiske udvikling fremtræder i sin fremadskridende organisation som en stadig mere NØJAGTIG ADAPTION til virkeligheden.

6 stadier / udviklingsperioder indgår i ADAPTIONS-STADIERNE

(Disse markerer TILSYNEKOMSTEN af de successivt opbyggede strukturer)

1)      Den nyfødte & spædbarnet:

Indeholder de 3 første udviklingsperioder (s. 9)

Senso-motorisk assimilation af den umiddelbare ydre verden – gennemført på halvandet til 2 år.

Indeholder et dobbelt aspekt:

A)    Den fremvoksende intelligens

B)    Ditto følelsesliv.

Ved A aspektet kan man skelne mellem de 3 nævnte udviklings stadier, som går fra fødsel til slutning af perioden:

          Refleksernes stadium                                            (Både fysiologisk & emotionelt)

          Stadiet for organisation af perception og vaner      (Både fysiologisk & emotionelt)

          Stadiet for den senso-motoriske intelligens.             (Både fysiologisk & emotionelt)

Dvs. På stadierne er der BÅDE et fysiologisk inteligent niveau OG et emotionielt niveau.

Fire fundamentale processer kendetegner den senso-motoriske intelligens opbygning af en objektiv omverden:

          Opbygning af kategorierne OBJEKT, RUM, KAUSALITET & TID.

Disse er i denne periode PRAKTISKE KATEGORIER eller RENE HANDLINGS-KATEGORIER og endnu IKKE forestillinger eller begreber.

2)      Den tidlige barndom fra 2 til 7 år:

Sproget gør at barnet nu, udover at mestrer sine tidligere handle-færdigheder, nu også bliver i stand til at:

A)    Rrekonstruere sine TIDLIGERE HANDLINGER i verbal form

B)    Forudgribe sine kommende handlinger ved hjælp af verbal repræsentation.

Dette resulter i 3 væsentlige konsekvenser for den psykiske udvikling:

1)      Mulighed for interaktivitet med andre personer: Dvs. begyndelsen til handlingens socialisering.

2)      Internalisering af talen: Dvs. Tilsynekomst af tænkningen baseret på indre tale OG et system af symboler.

3)      Internalisering af handling som sådan, der – efter at have været rent perceptorisk og motorisk – nu kan fremstilles på et intuitivt plan af FORESTILLING og ”INDRE EKSPERIMENTEREN”.

De tre almene adfærdsmodifikationer er med andre ord: SOCIALISERING, TÆNKNING & INTUITION.

Sproget gør at barnet nu må kunne mestre BÅDE den tidligere fysiske verden OG de to nye: Den SOCIALE VERDEN & DEN INDRE FORESTILLINGSVERDEN.

Mhs. assimiliering og akkomodation:

Spædbarnet begyndte med en egocentrisk holdning til materielle genstande eller/og legmer, hvor inkoporering i egen aktivitet DOMINEREDE OVER akkomodationen.

NU oplever barnet gradvist sig selv i en objektiviseret veden = Assimilationen til subjektet OG akkomodationen til den ydre verden HARMONERER med hinanden)

A)    Socialisering af handlinger:

Sprogets elementære funktioner: Analyse af stikprøver -3 store data-kategorier: Se s. 22

Analysen af den spontane tale mellem børn og af de mindre børns kollektive legeadfærd viser at DE FØRSTE SOCIALE ADFÆRDSFORMER bliver stående på HALVVEJEN TIL EN VIRKELIG SOCIALISERING. (Mere s.23)

B)    Tænkningens opståen:

2 former for tænkning:

1)      Tænkning gennem ren inkorporering eller assimilation – hvis egocentrering UDELUKKER al objektivitet.

2)      Tænkning som tilpasses andre og til virkeligheden, OG SOM DERVED forbereder den LOGISKE TÆNKNING.

Størstedelen af barnets tænkning svinger mellem disse 2 yderpunkter.

3 former for leg: Senso motorisk – symbolsk – regel lege.

Symbolsk leg = Udgør tænkningens egocentriske pol, pga. sin dobbelt mening = Symbolet er et individuelt tegn, der udarbejdes af individet UDEN ANDRES BISTAND og symbolet kan ofte kun forstås af individet selv, eftersom billedet referer til erindringer og tidligere sindstilstande som ofte er helt personlige.

Den intuitive tænkning = Den anden yderpol hvis kerne er de samordnede senso-motoriske erfaringer, som barnet kan fremkalde pånå ELLER foregribe, takket være de symbolske funktioner (Mere afsnit C).

Mellem disse to = en form for verbal tænkning, som er mere seriøs end legen, MEN som er længere fra virkeligheden end intutionen.

 

 

En tanke om “Piaget, J. (1969): Barnets psykiske udvikling.

  1. Pingback: Jean Piaget og Barnets Psykiske Udvikling: Opdag De Fascinerende Indsigter Med Dette Spændende Emne!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s