Bronfenbrenner, U. (1997): Toward an experimental ecology of human development. American Psychologist, 32, 7, 513-531. 19 sider.

Kritik af Rigor = Limited designs, situations & behavior becomes strange pga. settings.

Kritik af Social relevance = In extreem: No scientists in research. Less extreem: Ingen hypothese, experience i stedet for observation, intimate involvemnt i field situations – i stedet for analyse. (mere s.2)

Overordnet: Grund til kritik af metodologiske metoder, som begrundelse for eget forslag = Den økologiske (synsvinkel) på menneskets udvikling.

Perspektivs dimensions

–          TERMS OF REFERENCE:

D1: The ecology of human development er det videnskabelige studie af den progressive, gensidige tilpasning (der varer hele livet) mellem en voksende menneskelig organisme, OG det skiftende, øjeblikkelige miljø hvori organismen lever; Da denne proces (dvs. tilpasningen) påvirkes af (både):

a)      Relationer der vinder både indeni OG mellem disse øjeblikkelige settings (miljøet),

b)      (De) større sociale (både formelle & informelle) kontekster, hvori disse settings er ”embedded”.

D2: Det økologiske miljø fremføres topologisk som et arrangement af strukturer, som vær især er indeholdt inden i den næste.

–          Konception af miljøet / Det økologiske miljøs topografi:

1)      MIKROSYS: Komplekse forhold mellem den udviklende person OG miljøet i en øjeblikkelig setting, der indeholder personen (Def. Setting s. 2).

2)      MESOSYS: Et system af mikrosystemmer.

3)      EXOSYS: Extension af mesosys – dvs. andre sociale strukturer, DER IKKE NØDVENDIGVIS indeholder personen (fx Major institusions of society).

4)      MACROSYS: Blueprints – explicit: Love, regulationer osv. Implicit: Uskrevne i samfundets medlemmers hoveder som ideologier, manifesteret i dagligdags livet. Dvs: Makrosys referer til det overordnede mønster i en kultur/subkultur – eks. økonomi, uddanelse, politiske sys osv. hvorfra mikro, meso og exo sys er de konkrete manifestationer. 

Både konceptionen af miljøet, såvel som den DYNAMISKE relation mellem personen og situationen, der er implementeret i definitionen af den menneskelige udviklings økologi – trækker på LEWINS teorier.

–          Den økologiske validiet:

Underliggende konception: En undersøgelse bedømmes som værende økologiske valid HVIS den er udført i en naturalistisk setting (Sted med bestemte fysiske features hvori deltagerne indgår i bestemte aktiviteter, og i bestemte roller – eks. datter, lærer osv – i bestemte tidsperioder. Dvs. Faktorerne: Sted, tid, fysiske features, aktiviteter, deltagelse og role konstituer et settings elementer). OG indvolvere objekter og aktiviteter fra hverdags livet.

Bronfenbrenner uenig i konceptionen – s.3&4.

Bronfenbrenners definition af økologisk validitet – udviger det originale koncept, så det nu inkluder den miljømæssige kontekst, i hvilken research udføres:

D3: Økologisk validitet = I hvilken grad subjekters miljø erfaring ( i en videnskablig undersøgelse) har de properties undersøgeren mener eller formoder de skal have.

–          Det økologiske eksperiment:

Det økologiske miljøs komplekse konception I FORM AF gensidigt afhængige systemer.

Hvordan kan disse gensidigt afhængigheder blive undersøgt empirisk (med den økologiske validitet i behold)?

Svar: Via det økologiske eksperiment:

D4: Det økologiske eksperiment er en undersøgelse af de progressive akkommodationer MELLEM den voksende menneskelige organisme OG dets miljø VIA en systematisk kontrast MELLEM 2 eller flere miljø systemer ELLER deres strukturalle komponenter, med et forsigtigt forsøg på at kontroler andre indflydelses kilder ENTEN via random assignment (contrived experiment) ELLER via matching (naturalistisk experiment).

Største udfordring for en research model til undersøgelse af den menneskelige udviklings økologi: Miljø strukturene og processerne der foregår indeni, og imellem dem, må ses som værende gensidigt afhængige, OG må derfor analyseres i system termer.

Metoden i praksis

–          Properties of the microsystem:

Gensidighed:

FORSLAG1: I modsætning til den traditionelle unidirectionalle research model (som typisk bruges i laboratoriet), det økologiske eksperiment MÅ HAVE PLADS TIL GENSIDIGE PROCESSER: Dvs. ikke kun A’s effekt på B, men også B’s effekt på A.

Undersøgelse af gensidighed: Mødre og deres nyfødte børns kontakt: 1 time efter fødsel, og adskillige timer dagligt, derefter (Resultater s.519 – bl.a. var mødrene mere opmærksomme og afffektionate. Dette kunne ikke blot stadig ses efter 1 år, men efter 2 år brugte mødrene færre kommandorer, og flere fx spørgsmål end kontrol gruppen af mødre)

Genkendelse af det funktionale sociale system:

Fra et økologisk perspektiv er det der er mere utroligt end resultaterne ovenover, DATA’ERNE de giver:

Her tales kun om moderen, MEN i det økologiske perspektiv og med gensidigheds princippet in mindte, ville man sprøge om mødrenes adfærd MÅSKE kunne være forekommet som et respons på en aktivitets sekvens initieret af det udviklende barn, OG gensidigt afspejlet i moderen i et progressivt, socialt interaktionistisk udviklings mønster. Desværre er denne mulighed uudforsket.

Undersøgelsen af gensidighed har både + & – når det gælder den økologiske validitet (s.520) og leder vejen for det næste forslag:

FORSLAG2: Et økologisk eksperiment kræver at det sociale systems faktiske operativer i research settingen, genkendes. Dette system vil typisk involvere alle de tilstedeværende deltagere, og ikke udelukke forsøgs lederen. Dette er kravet for at genkende totaliteten af det funktionelle sociale system i dets setting.

Forslaget bliver vigtigt når man overvejer systemer der involver mere end to personer: Forsøget med mødrende og de nyfødte børn var begrænsede til en to personers model.

I et andet forsøg så man på fader-barn forholdet, uden at medtænke moderens rolle (var hun tilstede, borte osv).

Denne indirekte indflydelse kalder B for SECOND ORDER EFFEKTEN og dette issue er det 3 forslag:

FORSLAG3: I modsætning til konventionelle dyadiskke reasech modeller, der er begrænsede til en vurdering af to agenters direkte effekt på hinanden, DET ØKOLOGISKE EKSPERIMENTS DESIGN tager med i sin vurdering, eksistensen i system settinget der inkluder mere end 2 personer (N + 2 systemer). Sådanne større systemer må analyseres via alle tilgængelig subsystemer (dyader, triader osv.) OG de potentielle anden, og højere ordens effekter associeret med dem.

Dette forslag repræsenter en forlængelse og yderligrere specifikation af forslag , når dette ses i kontekst til et system der involvere mere end 2 personer.

Div. forsøg der undersøger N + 2 systemer.

Ingen forsøg har endnu undersøgt N +3 systemer (Eks. far, mor, storeb/s, lille b/s, lærer)

Fysiske faktores indirekte impact

FORSLAG4: Økologiske eksperimenter må medtænke det fysiske miljøs forskellige aspekter, som mulige indirekte inflydelser på sociale processer, der finder sted within the setting.

The mesosystem: Relations Between settings:

Teoretisk synspunkt (level of the individual = person in single context model at the level of settings) s.523

Interactions between settings:

 FORSLAG5: I den traditionelle research model er adfærd og udvikling undersøgt i en setting ad gangen, uden medtanke på mulige gensidige afhængigheder IMELLEM settings. En økologisk tilgang inviter til overvejelse om den samlede impact af to eller flere settings ELLER deres elementer. Dette er påkrævet, hvor som det er muligt, når man skal analyser interaktionerne MELLEM settings.

FORSLAG6 (forlængelse af F3: udvides ud over et enkelt setting): Et økologisk eksperiment design der involver den samme person i mere end et setting, må medtænke de mulige subsystemer, og associerede højere ordens effekter, der eksister eller kunne eksister, på tværs af settings.

• Økologisk transistion:

Fundamentalt paradigme for økologisk research på meso systemet: Fokus på de succesfulde skift i ROLE og SETTING, som alle personer gennemgår gennem livet.

System ejenskaber ved økologiske transitioner:

Baseret på dagligdags begivenheder – se s.525

FORSLAG7 (drejer sig om substans og scope): En frugtbar kontekst for udviklings undersøgelser, faldbydes af de økologiske transitions, der periodisk sker i en persons liv. Disse transitions inkluder ændringer i role og setting, som en funktion af persons modening ELLER som en funktion af events i livs cyklusen hos andre, der er ansvarlige for personens udvikling. Disse transitions er ikke begrænsede til de tidlige år, men sker, i diverse former, gennem hele livet for en person. Derfor må den menneskelige udviklings økologi inkorporer et livs-forløbs perspektiv, hvis det skal retfærdigegøre fænomenent indeni dets ramme.

The exosystem: Developmental Settings in Context:

Exosystemmer behøver ingen nye funktionalle principper; Deres placering og formål i dette teoretiske skema er essentielt heuristisk: Dvs. At henlede researchers til de aspekter ved det større miljø, der måske er kritiske for processen at gøre et menneskelige væsner menneskelige. Det er denne heuristiske funktion, der ligger i det næste forslag:

FORSLAG8: Undersøgelser af den økologiske meneskelige udvikling kræver undersøgelser der går BEYOND de øjblikkelige settings (der indeholder personen), og undersøger de større kontekster (både de formale og de informale), der påvirker events INDENI de øjblikkelige settings.

Experimenting with the Macrosystem:

The transforming experiment:

The transforming experiment = Et eksperiment der radikalt restrukturer miljøet, og derved producer nye konfigurationer, der aktiver tidligere, urealiserede adfærds potentialler hos subjektet.

Det er en ting at sammenligne udviklings effekter på systermer, eller system elementer der allerede eksister i en kultur MEN, det er noget helt andet at introducer eksperimentalle ændringer, der repræsenter en restrukturering af etablereded institutions former og værdier. Deraf kommer det sidste og mest krævende af forslagende, som definere naturen og størrelsen af det økologiske eksperiment:

FORSLAG9: Undersøgelser af den økologiske menneskelige udvikling, burde inkluder ekspeimenter der involver de øjblikkelige restruktureringer af prevailing økologiske systemer, på måder der adskiller sig fra de eksisterende institutionelle ideologier og strukturer, ved at redefinerer mål, roler og aktiviteter og yde interconnections mellem systemer, der tidligerer var isolerede fra hinanden.

Bedste eksempel: SHERIF’s ROBBERS CAVE EKSERIMENT – Det med de 11 årige drenge.