Attitudes
What are attitudes?
Attitude forskning, skal ses som værende det, at finde de generelle attituder, som folk de tager i betragtning. William McGuire har arugmenteret for, at en bred mængde af attituder kun er nødvendige i demokratiske perioder f.eks. oldtidens Grækenland, Rom, nu etc.  pga. overtalelses teknikker. Mere generelt kan man sige, at attituder og individualisme går hånd i hånd.
Definition: En kategorisering af et stimulus objekt evalueret på baggrund af 3 grupper af information:
• Kognitiv information: ideer, overbevisninger, tidligere begivenheder etc.
• Affektiv/emotionel information.
• Information om tidligere adfærd, eller tidligere intentionel adfærd: overveje vores tidligere adfærd.
Denne definition definerer ikke kun attituder, men den siger også noget om hvad forskere kan kigge på, hvis de vil sige noget om attituder.

Attitudes and behaviour
Der er forskel på hvad folk siger (skriver i spørgeskema), og så hvad de faktisk gør.
LaPiere lavede et forsøg, hvor han kørte rundt med et kinesisk ægtepar i USA, og besøgte over 200 restauranter, cafeer, hoteller og prøvede at blive lidt i baggrunden, mens det kinesiske par blev betjent. Det var for at undersøge racisme imod minoritets grupper. Han Sendte en spørgeskema ud, halvdelen svarede, og her sagde 92% at de ikke ville acceptere kinesere som gæster. Der er mange fejlkilder, men det viser problematikken med at personer siger og gør forskellige ting, når man måler på deres attituder.
Myers taler om, at der attituder kan bruges til at forudsige noget om adfærd i følgende situationer:

• When influences on how people express attitudes are minimized: Der er en stor social influering, når attituder bliver udtrykt. F.eks. modificerer men sin mening, hvis nogle siger, at en film har været god, og man selv syntes den har været dårlig.

• When influences on the attitude-related behaviour are minimized: Der er mange ting, som leder folk væk fra at følge hvad de foretrækker. F.eks. købe cigaretter med forældrene.

• When attitude is specific to the behaviour: Man har fundet ud af, at hvis spørgsmålene der spørges om, er mere specifikke så giver det et bedre resultat, end f.eks. at spørge om race, sundhed etc.

• When attitude is made salient: Vi har ofte en tendens til at svare ud fra skemaer ”ja det smagte godt”, når tjeneren spørger, selvom det ikke gjorde. Hvis man beder personer om at tænke en ekstra gang, eller tænke på en tidligere hændelse kan man måske få et mere nøjagtigt svar.

A theory of planned behaviour (se fig. 3.1 s. 132)
Denne model prøver at forudsige, på baggrund af attituder, om en person vil udføre en bestemt adfærd. Den er lavet af Azjen og Fishbein. Den ser på følgende:
• Attituder mod adfærden: Her spørger man subjektet, om en holdning om en specifik adfærd.
Der er andre parameter, som også spiller ind f.eks. andre personers holdninger og personens ”tro på sig selv”, som også spiller ind.

 Problems and prospects
Der er nogle generelle problemer med forskningen i holdninger:
• Atomism: I traditionel forskning, ser man attituder som spredt i menneskets hoved, og man har ikke med nogen succes fundet en relation mellem nogle.
• Individualism: Der er et problem med at forstå sammenhængen mellem holdninger hos individer, da man ofte ser holdninger som værende individuelle.
• Variability and context: Når man analysere folks tale nøje, så er er der nogle af deres holdninger der modsiges.
• Evaluations as actions: Man har ikke kigget på hvordan holdninger kommer frem i den reelle situation, f.eks. når man giver nogen et kompliment.

 Social reprensentations
A teheory of social representation
Moscovici har lavet en model, hvormed personer den konstruerer sociale repræsentationer  hvordan vi forestiller os sociale hændelser. Han siger, at hver social repræsentation er bygget op af et miks af koncepter, ideer og billeder. Den sociale repræsentation kommer ind imellem det som den repræsenterer (f.eks. en parti) og så den holdning man har (f.eks.  godt/dårligt). Derfor, for at forstå en persons holdning, så må vi forstå holdningens sociale repræsentation.
Igennem dialog og kommunikation, så er det vi danner disse sociale repræsentationer, det er altså i samspil med andre, at vi danner disse. De er også meget påvirker af medierne, kort sagt så er de foranderlige. Det kan skabe konflikter, hvis man taler med andre, som har en anden sociale repræsentation.

Discourse psychology
Her er der mere et fokus på hverdags interaktioner, på tale og diskurser. På de aktiviteter som mennesker udfører, for at få mening af deres sociale verden og ressourcerne (kategori systemer, ordforråd, opfattelser af personer etc.), som disse aktiviteter afhænger af.
De mener, at menneskers danner deres verden igennem talen, og det der derfor ved analyse af tale, sprog etc. at man kan finde ud af noget om personers holdninger.
Diskurs psykologien har prøvet, ved at lave analyser af tekster og tale, at komme med nogle empiriske metoder til at undersøge folks holdninger. Kritikere mener imidlertid, at det ikke er muligt at lave disse analyser, uden at have signifikans tests og randomisering.

Wetherl laver på s. 168 en sammenligning mellem, attituder, socrelrepræsentation,