What is in the Social Universe? What Does Social Reality Look Like?
Social Domain teorien siger, at vi ikke skal ligge vægt på simple dualismer som (agens-struktur), men at vi i stedet skal se på det sociale univers som 4 relaterede områder.
Layder 4 områder er:
• Contextual resources
• Socal setting
• Situated activity
• Psychobiography
De nederste lag er mere relateret til personlige aspekter, hvor de øverste lag er mere fjerne og upersonelle. Disse lag bliver imidlertid strakt ud over en horisontal akse, som den altid bevægende social proces og menneskelig aktivitet.

The Domain of Psychobiography
Dette indeholder to felter, det er henholdsvis en persons oplevelser (f.eks. kritiske oplevelser som sygdom eller psykologiske traumer) og sociale relationer (f.eks. de oplevelser der har udfoldet sig fra barndommen til nu).
Vi er unikke individer, som her private interesser og ønsker. Fordi vi er unikke, så er koblingen mellem samfund og individ meget fin og svag. Vi vælger at tilslutte os nogle værdier, forventninger og objektiver frem for andre.  Samfundet er ikke et sted, hvor der bliver skabt indre sikkerhed eller afklarethed  hver situation er en potentiel trussel mod os. Mængden af tiltro ændrer sig også fra situation til situation.
Problems with the concept of agency: Layder mener ikke, at man kan tale om indre kræfter, følelser, evner og ressourcer, som værende en fælles kapacitet der medfører agens hos mennesker.

The domain of Situated Activity
Den situerede aktivitet mellem mennesker er episodisk og afhænger meget af tiden, den kan være kortvarig og flygtig eller vare flere timer mellem mennesker, men generelt er de kortvarige.
Denne episodiske og flygtige aktivitet er en arena hvor mening bliver dannet. Mening skal forstå som en forening og sammensmeltning af subjektive, ydre og situerede påvirkninger.

Power, control and emotion: Situeret aktivitet er en kompleks forening af kræfter, emotioner og fælles indflydelser fra mange individer, som udfolder sig i den virkelige tid af mødet. Selvom det ser enkelt udadtil, så er det mere komplekst under overfladen. Det er et virvar af intentioner og formål, der retter sig mod, personlig identiet, sikkerhed, selvværd og selværdi. Vi deltager i situeret aktivitet, fordi vi ønsker social anerkendelse, accept, inklusion og godkendelse. (NOTE: er dette nu også kun derfor vi ønsker at deltage i disse komplekse relationer, kun at vi vil anerkendes? Hvad med bare socialt samvær).

The domain of social setting
Den sociale setting former de umiddelbare omgivelser for situeret aktivitet. Nogle er fast struktureret f.eks. skoler, institutioner, firmaer og andre er mere løst konstrueret f.eks. fællesskaber, venskaber, familie relationer.
De er lokale sammenholdninger af reproducerede sociale relationer, positioner og praksisser.

The Domain of Centextual Resources
Dette er opdelt i ressource distribution, hvor materielle resourcer er opdelt efter f.eks. klasse, etnicitet, alder, køn, status etc. Men det indeholder også en historisk akkumulation af kulturelle ressourcer, som f.eks. viden, skikke, artefakter, mediepræsentation, mode og populær kultur. Den ultimative kilde af sociale værdier.
Den omfavner derfor både matrerielle og kulturelle dimentioner.

Connecting agency and structure
Selvom det er enkelte domæner, de 4 områder, så er de relateret til hinanden, påvirker hinanden og kan ikke skilles ad.

Duality of social relations
Der er en dualitet mellem sociale relationer, som både kan være free-form (ændre sig) og reproducerende. Der er altid både nogle frie og ændrende elementer, og på den anden sige er der også socialt definerede og sanktionerede elementer.

Power and social domains
Der er forskellige kræfter/energier/magt, som knytter sig til de 4 domæner. De to mere overordnede domæner contextual og social setting, bærer kræfter med sig fra historiske situationer, som bliver blandet med individuelle intersubjektive kræfter.

Constraints and enablements: agency and structure
Social domæne teorien siger, at subjektive, intersubjektive og objektive fænomener er forskellige facetter af en generel social realitet.

Social production and reproduction
Teorien siger, at mennesker er aktivt involveret i produktion samt reproduktion af samfundet.

Der rettes en kritik imod, Goffman, Habermas og Bourdieu s. 286.

 Self, Psychobiography and Dispositions
Layder mener, at Bourdieus habitus ikke giver mennesket nok autonomi. Han understreger, at selvom mennesket er påvirket af den sociale kontekst, så har de selv mulighed for at gøre deres valg.

The dialectic of separatedness and relatedness
Dette handler om, at der er en spænding mellem et behov for social kontakt, samtidig med at vi ønsker at være selvstændige. Layder mener, at selvom der er et stort behov for selvstændighed, så kan det kun blive opnået gennem en afhængighed af passerne.