E) Giddens’ Structuration Theory

 The Methods and Subject Matter of Sociology
Giddens mener, at mennesket er essentielt involveret med samfundet og deltager aktivt til dets ændringer. De har altid i nogen grad mulighed for at sætte sig i mod de påvirkninger, som samfundet udfører og ændre deres sociale situation.
Giddens mener, at folk er kloge og vidende, og at de derfor ikke kan ses som blive bedraget af det sociale system.

På følgende 3 punkter er han imod traditionelle videnskabelige tilgange:
• Der kan ikke laves love for socialt liv minus teorier, da de kun er gældende for den bestemte kontekst.
• Der er ikke nogle ydre strukturer der determinerer hvordan personer handler  derfor skal man studere menneskers holdninger og motivationer.
• Han går imod funktionalisme  ingen analyse af sociale systemer.

Giddens mener, at man skal ligge mere vægt på de ontologiske spørgsmål (hvad er realiteterne af de ting vi ved) og ikke så meget epistemologiske spørgsmål (hvordan ved vi begrunder, at vi ved det vi gør).

 Against Dualism in Social Analysis
Giddens mener ikke, at man skal adskille imellem funktionalisme (forskellige strukturer determinere menneskers handlinger) og skoler som ligger mere vægt på: subjektivisme (handlinger og meninger er det vigtigste) samt humanisme (mennesker snarere end ”objektive” ting er det som skal analyseres)  dualismer: struktur vs. handling. Disse to ting skal ses som sammenhængende.
Han mener, at det er i de sociale praksisser, at handling og strukturer bliver forenet  begreberne er ikke adskilte, og derfor er disse man bør undersøge. Praksisser kan aldrig blive ”tomme” beskrivelser af omgivelserne, de er uadskillelige fra den aktive involvering fra mennesker.

Levels of Awareness and Consciousness
Giddens taler om, at vi har et pratical og discoursive consciousness. Den praktiske bevidsthed er evner og viden, som folk har, og som de anvender i deres handlinger. Den diskursive bevidsthed er evnen til at beskrive og diskutere årsagerne for vores adfærd.

Giddens taler om, at vi har behov for en basic secuirity, hvilket hentyder til personer elementære sikkerhed i verden, og deres tillid til andre.

Power, agency and the Dialectic of Control
Alle mennesker bisidder magt, i det de er i stand til at handle. Dog er der forskel på folks evner til at ændre på den sociale verden, samt der er forskel på de forskellige situationer de kommer ud i  ens magt bliver påvirket. Mennesket er aldrig komplet hjælpeløs, selvom andre har magten over dem f.eks. en grædende baby = the dialectic of control.

Giddens’s Conception of Structure
Giddens definerer struktur som værende regler og ressourcer, som personer trækker på, når de producerer og reproducerer samfund i deres aktiviteter. Mennesker er aldrig komplet styret af sociale strukturer, der er altid nogle ressourcer til rådighed, som de kan bruge til at handle.
Hans mening om strukturer, minder mest om humanisternes syn på det.
Strukturer eksisterer kun i den forstand, at de bliver fortsat produceret og reproduceret via strukturens dualitet  kun så længe, at de bliver bundet op med personers grunde og motivationer.

Kritik af Giddens
Hvordan skal man forstå ”duality of structure”, når strukturer skal forstås på den nye måde (strukturer = regler og ressourcer), og duality of structure tager udgangspunkt i den gamle opfattelse.

The problem of the Durability of Social Systems
Giddens mener, at jo længere bestemte institutionelle systemer har eksisteret f.eks. ægteskab, jo sværere er de at få ud af samfundet igen, og jo sværere har folk ved ikke at følge dem  dette lyder som en objektiv struktur, at sociale systemer er mere end folks fornuft (reason) og motivationer.

Is the social landscape fat or contoured?
Giddens ligger ikke så meget vægt på det der kaldes for dybde ontologi (depth ontology), som er en lagdeling af den sociale realitet f.eks. samfundet eller det sociale liv. Det er ikke fordi Giddens ikke taler om sociale relationer over tid, men han karakteriserer det ikke ud fra dybde ontologi, hvilket ville give større objektivitet og mindre fokus på menneskelig aktivitet  han ligger derfor for lidt vægt på struktur eller den institutionelle side af handling-struktur problematikken.

Structure versus habitus
Giddens tager delvist Bourdieus begreb habitus til sig  det at folk bliver påvirker, og får nogle anlæg til en bestemt adfærd. Der hvor de to teoretikere adskiller sig er, at mennesket hos Giddens får mere handlerum til at være omdannende og kreativ (de kan lave en forskel), end det gør hos Bourdieu.

How much creativity and how much constraint? (tvang)
Giddens ønsker at ligge meget agens hos den enkelte, men der er alligevel situationer, hvor det ikke helt er muligt at undgå tvang. F.eks. hvis man ønsker at blive en forelæser på et universitet, så skal man læse for at opnår en doktorgrad, samt komme til samtale osv., for at få jobbet. Man bliver ikke tvunget til at blive en forelæser, men man bliver tvunget til at underrette sig forskellige forudsætninger  folks frihed er derfor meget afhængig af situationen.
Derudover siger Giddens, at folk ikke danner samfundet, men at de kun reproducerer det der allerede er det  men hvordan hænger dette sammen med de meget kreative og omdannende aktiviteter, som Giddens også tilskriver folk?

Self-identity and society
Giddens vælger at give mennesket flere forskellige lag hos mennesket (f.eks. emotioner, forståelse og bevidsthed), men gør ikke det samme med samfundet  der er en ulige fordeling af social (individ)-strukturel dybde.

Balancing agency and structure
Giddens taler om agens-struktur, hvilket er meget tæt op ad individ-samfund problematikken. Han mener, at disse to er to sider af samme mønt, hvilet er en god tilgang (mener Layder) da de to synspunkter derved kan komplementere hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden.

Critical problems in structuration theory
• Selvom Giddens siger at agens og struktur er to sider af samme mønt, så vælger han alligevel i sin teori at ligge mest vægt på agens siden. Strukturerne har ingen eksistens andet end ved aktørernes grunde og motivationer.
• Det er svært at forstå, hvordan Giddens mener, at sociale strukturer de varer ved, hvis de kun er til i kraft af agenterne.
• Da handling og struktur er så relateret, som Giddens siger, så er det ikke muligt at skille dem ad, for at sige hvis det påvirkede personen i en bestemt situation.
• Ved at være så bred og fleksibel, og samle dualiteten mellem handling og struktur, så undgår/udelader Giddens også nogle interessante dualistiske diskussioner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s