Phenomenological strands of thought
Forskellen fra den fænomenologiske sociologi og symbolske interaktionister, er at de har mere fokus på individet. De mener, at man kun kan forstå sammenhænge set med individets briller, og alt andet er konstruktioner, som sociologer laver.

 The intersubjective world
Schutz er en fortaler indenfor den fænomenologiske sociologi, og den mener, at der er en fælles common sense viden, som binder vores sociale verden sammen f.eks. sproget. Den kigger på, hvordan den sociale verden fremtræder for den enkelte, og hvordan denne håndterer den med den viden som er til rådighed (opskrifter for sociale situationer).

 The phenomenology of mental illness
Ronald Laing, ligger sig op ad Sartres forståelse af, at vi er frie til at vælge, lige meget hvilken situation vi står i. Laing mener derfor, at selvom personer gør irrationelle handlinger (f.eks. mentalt syge), så har de altid deres egne årsager for hvad de tænker og gør  psykologer skal derfor hjælpe en patient, ved at rekonstruere den verden, som de ser.
Man skal se den syges adfærd, som en refleksion af deres oplevelse af samt væren i den sociale verden, som omgiver de, (samfundet).

Ethnomethodology: A revolution in sociology?
Dette er et perspektiv, som er udviklet af Harold Garfinkel. Etnometodologien mener, at social orden bliver dannet i omgivelserne igennem de praktiske aktiviteter af dem som er involveret. Man skal derfor undersøge hverdagslivet, og de ”regler” som og antagelser, som folk drager, for at gøre deres handlinger forståelige overfor sig selv og andre.
Ligeledes bliver mening altid dannet ud fra en kontekst, og den kan derfor ikke forstås objektivt.