The development of parasons Framework
Parson prøver at lave det man kalder en grand theory. Han siger, at social handling det er styret ud fra normer og værdier. De forskellige værdier som vi har, de bliver udtrykket igennem vores normer, som forskellige typer af adfærd i bestemte situationer.
Han ligger også vægt op voluntarisme, som er at personer de agerer på egne beslutninger  baseret på økonomisk system (wealth og power).

The idea of the social system
Han taler om et system for socialt liv, som indeholder forskellige niveauer. Niveauerne er overlappende, og simplificeret model for det sociale liv.
1. Fysiologisk system – kroppen: Det er en beholder for impulser, drifter og motivationer.
2. Personligt system – individuel psykologi: det indeholder forskellige motiverende elementer, som relaterer sig til personens sociale relationer f.eks. familie, venner etc. Individet søger accept hos andre individer  bestemt adfærd.
3. Sociale system – roller og positioner: personer de danner en overensstemmelse mellem hinanden, og prøver at forme indstillinger overfor hinanden  skaber forskellige roller i samfundet. ”Plader” (tidligere erfaringer) bliver lagt oven på hinanden, så man ender med en struktur, som man agerer efter.
4. Kulturelle system – viden, litteratur, kunst og andre menneskeskabte produkter: menneskelig interaktion skaber over lang tid kulturelle produkter f.eks. bygninger, viden, kunst, traditioner etc.

 The ”needs” og the social system
Det sociale system er det vigtigste i Parsons model, og dette har forskellige behov, som skal opfyldes, for at det fungerer  AGIP.
1. Adaptation: Økonomien – penge.
2. Goal attainmant: Det politiske system – magt (power).
3. Integration: Social kontrol, legale og uformelle – indflydelse.
4. Pattern maintenance: Socialisering – forpligtelse. Kærneværdier, så vi kan fungere sammen.

Parson mener, at det er igennem roller, at individet og samfundet det bliver forbundet. Det er på den måde, at mikro og makro niveauer bliver forbundet.

Parson mener, at mennesker danner forskellige sociale roller, for hvordan man skal opføre sig. Og disse roller bliver først lært ud fra sociale værdier i barndommen, og voksen bliver de bekræftet af andre i, at dette er den rigtige måde at opføre sig på.

 The pattern variable
Dette er forskellige dilemmaer, som personer de kommer ud for i dagligdagen  folk kan frit vælge deres egen valg af handlinger. Mennesket kan vælge imellem disse forskellige variable, i forskellige situationer, når de skal bestemme hvilke handlinger man udfører. Mønster variablerne referere til nogle generelle rolle parametre. Det er samfundet, som giver løsningen på de forskellige problemer.
Egen kritik: Selvom Parson prøver at tilføre mennesket frie valg, så er det stadig meget determineret af samfundet.

 Kritik af Parson:
• Der er for meget fokus på determinisme. Mennesket er forudbestemt af normer og værdier, og personers egne overvejelser, betragtninger, motiver osv. de spiller ingen rolle. Giddens taler om, at Parsons system det reproducerer, men at det ikke er i stand til at producere (noget nyt). Parsons teori kan ikke redegøre for hvorfor folk er kreative og innovative.
o Egen kritik: Hvad med teknologiske fremskridt, kan disse ikke medføre forskellige ændringer i samfundet.
• Dennis Wrong taler om, at Parson ligger for meget vægt på konformitet  at handle i overensstemmelse med noget (her normer og værdier). Han siger, at der er for lidt fokus på individets indre motivationer og impulser, som skubber til den sociale konformitet.
• Gouldner mener, at Parson ligger for meget vægt, på at individet er bekræftende. Han mener ikke, at identitet kun bliver dannet ved bekræftelse, men at den ligeså meget bliver dannet ved at personen søger grænser hos andre. Finde forskellige  finde engen identitet.
• Lockwood (og Merton) mener, at Parson ikke ligger vægt på de materielle interesser, som nogle grupper i samfundet måske kunne have. Ulighed pga. klasse, køn eller race, betyder måske, at personer vælger at gå imod normerne, mod materielle interesser. Det er også materielle interesser, som kan styre folks handlinger, men det indeholder Parsons teori ikke. Merton laver en teori, som er mindre baseret på den konformitet, sammenhæng og harmoni, som Parsons værk illustrer.
•
• Parson har et forenklet blik på magt (power). Han ser det kun, som en måde hvormed autoriteter de kan få klaret ting, men ser ikke den tvingende kraft, som magt kan have over dem som den bliver udøvet mod.
• I virkeligheden så afviger folk meget mere fra gennemprøvede ideer og regler, end Parson udtrykker det. F.eks. så er politimænd nogle gange mere opsat på at holde ro og orden i slumkvarterer, og ser derfor igennem fingre med nogle lovovertrædelser  Parson ser meget på hvad personer skulle gøre, frem for hvad de egentlig gør.

 Hvad kan man bruge Parson til?
Vi ved godt at f.eks. dyr, bjerge og luft er adskilte elementer, men vi har også en ide om at de er relaterede. Dette har Parson introduceret i en samfundsmæssig struktur  samfundet er etableret af vid forskellige strukturer, som er uangåeligt linket til hinanden.